Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Referat

Deltagere:


Lars Thomsen, V
Kurt Kjær, O
Susanne Nordbjerg Bach, A
Lisa Ward, A


Fraværende:




Afbud:


Ina-Maria Nielsen, V


  1.  1. Godkendelse af dagsordenen

    Økonomi

    -

    Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 20-09-2017

    Godkendt.

  2.  2. Orientering fra formanden

    Økonomi

    -

    Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 20-09-2017

    Orientering om:

    Handicaprådet har holdt møde om høringssvar vedrørende kvalitetsstandarder.

  3.  3. Orientering fra administrationen

    Økonomi

    -

    Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 20-09-2017

    Orientering om:

    Styrelsen for Patientsikkerhed har været på tilsyn i hjemmesygeplejen.

    Udbudsprocessen i Tårnby Kommune for stof og alkohol er forsinket i en måned.

  4.  4. Status på Sundhedsaftale 2015-2018

    Resumé

    Social- og Sundhedsudvalget orienteres om status for implementeringen af Sundhedsaftale 2015-2018 i Glostrup Kommune. En opgørelse viser, at kun 5 indsatser ud af 74 ikke er igangsat som planlagt.

    Sagsfremstilling

    Social- og Sundhedsudvalget bad i foråret administrationen om en status på implementeringen af Sundhedsaftalen 2015-18 i Glostrup Kommune.

    Sundhedsaftalen er en aftale mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen om samarbejdet om de mange borgere, der brug for en indsats fra både kommuner, hospitaler og almen praksis. Aftalen skal understøtte, at borgerne oplever kvalitet, effektivitet og sammenhæng i deres forløb, og bygger på fire visioner med en række indsatsområder under sig:

    Vision: Borgeren som aktiv samarbejdspart

    • Aktivt samarbejde med den enkelte borger om eget forløb
    • Samarbejdet med borger om udviklingen af sundhedsvæsenet.

    Vision: Nye og bedre samarbejdsformer

    • Afprøvning og udvikling af nye modeller med fælles drift.

    Vision: Lighed i sundhed

    • Differentierede indsatser
    • Særlige målgrupper.

    Vision: Sammenhæng og kvalitet

    • Tværgående indsatsområder
    • Forebyggelse
    • Behandling og pleje
    • Genoptræning og rehabilitering.

    I alt består Sundhedsaftalen 2015-18 af 74 konkrete indsatser, fordelt på ovenstående indsatsområder.

    Sundhedsaftalens organisering

    Sundhedsaftalen er politisk forankret i Sundhedskoordinationsudvalget, hvor politikere fra kommunerne i Region Hovedstaden, politikere fra regionsrådet og praktiserende læger er repræsenteret og tager de overordnede beslutninger.

    Den Administrative Styregruppe (DAS) står for generelt at understøtte Sundhedskoordinationsudvalgets opgavevaretagelse, herunder fx at følge op på politiske visioner, igangsætte nye initiativer og nedsætte arbejdsgrupper. DAS består af repræsentanter fra både kommuner, regionen og PLO-Hovedstaden.

    Under DAS er der nedsat fire administrative samordningsudvalg, som tager udgangspunkt i planområderne. Samordningsudvalgene består af ledelsesrepræsentanter fra kommunerne, hospitalerne, almen praksis og Region Hovedstaden. Glostrup Kommune er repræsenteret i Samordningsudvalg Syd.Samordningsudvalgene har blandt andet til opgave at sikre den lokale konkretisering og implementering af indsatser, bidrag til opfølgning på aftalen samt understøtte videreudvikling og effektiv koordinering mellem parterne i aftalen.

    Derudover er der nedsat ni arbejdsgrupper, der arbejder med konkrete indsatser inden for en række temaer. Her har Glostrup Kommune repræsentanter i arbejdsgruppen for Sundheds-it og elektronisk kommunikation og Samarbejde på børneområdet

    Implementering af Sundhedsaftalen

    For at sikre implementering af alle aftalens indsatser udarbejdes der for hvert år en implementeringsplan, der beskriver indhold, tidsplaner og hvem der er ansvarlig for opgaven, som typisk er en af arbejdsgrupperne.

    Der er i foråret 2017 blevet gjort midtvejsstatus for de indsatser i Sundhedsaftalen, der har været planlagt til implementering i 2015 og 2016. Opgørelsen viser, at langt de fleste indsatser enten er under udvikling, under implementering eller allerede er afsluttet. Kun fem indsatser er ikke igangsat som planlagt. Herudover er 15 indsatser planlagt til implementering i 2017 og 2018. Se oversigt neden for samt bilaget Midtvejsstatus for Sundhedsaftalen 2015-2018.

    Midtvejsstatus på indsatser under Sundhedsaftalen 2015-2018

    Visionsområde

    Ind-sat-ser i alt*

    Afsluttet

    Under imple-mente-ring

    Under udvikling

    Endnu ikke igangsat

    Imple-mente-ring i

    2017-2018

    Hele sundhedsaftalen

    74

    11

    8

    34

    5

    15

    Borgeren som aktiv samarbejdspart

    4

    1

    2

    1

    -

    -

    Nye og bedre samarbejdsformer

    2

    1

    -

    1

    -

    -

    Lighed i sundhed

    6

    -

    -

    5

    1

    1

    Sammen-hæng og kvalitet

    Tværgående indsatser

    19

    1

    2

    11

    3

    2

    Forebyggelse

    19

    3

    -

    2

    2

    9

    Behandling og pleje

    16

    4

    4

    10

    -

    -

    Genoptræning og rehabilitering

    8

    1

    -

    4

    -

    3

    *Summen af indsatserne vil ikke stemme fuldstændig overens, da nogle indsatser er slået sammen og udvidet undervejs.

    Meget af implementeringen af Sundhedsaftalen foregår på tværsektorielt niveau og i samarbejde imellem kommuner og region i de ni tværsektorielle arbejdsgrupper. Glostrup Kommunes rolle i implementeringen af Sundhedsaftale 2015-2018 består af faglige bidrag i relevante arbejdsgrupper samt opfølgning og lokal implementering, hvis indsatser fx har givet anledning til nye eller ændrede retningslinjer.

    Et eksempel på en af de gennemførte indsatser, der har betydning for kommunens snitflader med regionen er en justering af kommunikationsaftalen. Kommunikationsaftalen omhandler samarbejdet mellem region og kommuner i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger. Justeringen sikrer fx blandt andet at kommunen får informationer fra hospitalet, der giver et bedre grundlag for at støtte borgere, der bliver udskrevet med behov for sygeplejefaglig opfølgning, hjemmepleje eller hjælpemidler fra kommunens side.

    Et andet eksempel på en indsats med betydning for Glostrup Kommune er projektet Fra dobbeltarbejde til en enkelthed for patienter med psykisk sygdom og samtidig misbrug. Gennem projektet skal der udvikles en samarbejdsmodel, der sikrer, at de koordinerede indsatser implementeres i det tværsektorielle samarbejde mellem region og kommuner samt private misbrugsbehandlingstilbud og praktiserende læge. Projektet løber i perioden 2017-2019 og er et samarbejde mellem Psykiatrisk Center Glostrup og kommunerne i Planområde Syd, herunder Glostrup Kommune.

    Sundhedsaftale 2019-2022

    Sundhedsministeren forlængede i juli 2017 Sundhedsperiode 2015-2018 med seks måneder, således at den kommende Sundhedsaftale 2019-2022 skal indsendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen senest 1. juli 2019. Dette giver de nyvalgte politikere i regionen og kommunerne mere tid til at sætte sig ind i området inden aftalerne.

    Glostrup Kommune har allerede påbegyndt de indledende drøftelser om den kommende Sundhedsaftale 2019-2022 med de andre vestegnskommuner. Der er bred enighed om, at de overordnede visioner og temaer for den nuværende Sundhedsaftale har været relevante, enkle og overskuelige. Derimod har Sundhedsaftalens administrative del været for omfattende og ukonkret både med hensyn til organisering og antallet af indsatser. Administrationen forventer derfor, at den kommende Sundhedsaftale 2019-2022 vil blive forenklet i sin form i forhold til organisering og implementering, men det er pt. for tidligt i processen at komme nærmere ind på det konkrete indhold i aftalen.

    Økonomi

    Implementeringen af Sundhedsaftale 2015-2018 er ikke forbundet med omkostninger, der ligger ud over områdets økonomiske ramme. I så fald vil Social- og Sundhedsudvalget blive forlagt dette i en separat sag.

    Indstilling

    Til orientering.

    Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 20-09-2017

    Udvalget tager orienteringen til efterretning.

    Bilag

  5.  5. Status på implementering af KKR-mål for sundhed

    Resumé

    Som opfølgning på godkendelse af nye KKR-mål for sundhed får Social- og Sundhedsudvalget status på implementering af målene i Glostrup Kommune til orientering.

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med at Social- og Sundhedsudvalget på deres møde 19. april 2017 behandlede KKR Hovedstadens forslag til KKR-mål for sundhed, ønskede udvalget at blive forelagt en uddybende status for implementeringen af målene i Glostrup Kommune. Kommunalbestyrelsen godkendte de nye KKR-mål for sundhed 10. maj 2017, ligesom målene er blevet godkendt i de øvrige 28 kommuner i Region Hovedstaden.

    KKR-målene for sundhed beskriver den fælles indsats for at løfte kvaliteten på sundhedsområdet for de 29 kommuner i Region Hovedstaden og erstatter de tidligere rammepapirer. KKR-målene skal understøtte dagsordenen på vigtige områder, hvor kommunerne i hovedstaden i fællesskab kan yde en bedre sundhedsindsats over for borgerne og kan opsummeres således:

    1. Vi vil sikre effektive akuttilbud i det nære sundhedsvæsen til borgere med fysiske sygdomme
    2. Vi vil skabe tydelighed om, hvad kommunerne tilbyder borgere i akut psykiatrisk tilstand
    3. Vi vil forbedre de unges fysiske og mentale sundhed.

    Derudover opfordres kommunerne til at arbejde med følgende udviklingsområder:

    • Sundere livsstil hos borgere med psykiske lidelser
    • Bedre styring af rusmiddelbehandling
    • Optimering af indsatsen for borgere med dobbeltdiagnoser.

    1. Status på mål om akutfunktion

    På akutområdet for borgere med fysiske sygdomme skal kommunerne i 2018 sikre borgerne adgang til en akutfunktion, som lever op til Sundhedsstyrelsens nye kvalitetsstandard. Dette skal gøres ved at udarbejde og følge en fælles plan, som viser de forskellige udviklingstrin frem mod 2018.

    Glostrup Kommune har for nuværende ikke en akutfunktion. Administrationen har siden foråret arbejdet med at afdække, hvordan akutfunktionen kan tilrettelægges, herunder mulighederne for at etablere et tværkommunalt samarbejde i vestegnskommunerne. Jf. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder skal kommunerne have etableret akutfunktioner fra 1. januar 2018. Da tilrettelæggelsen og organiseringen af akutfunktioner er meget kompleks, vurderer administrationen, at det bliver svært at have en arbejdsdygtig akutfunktion fra denne dato. Kompleksiteten ligger blandt andet i de samarbejder, der skal indgås mellem region, kommune og almen praksis, samt imellem de kommuner, der evt. skal samarbejde.

    Administrationen forventer at udgifterne til akutfunktionen vil dække over følgende:

    • Løn
    • Leasing af biler
    • Drift af lokaler m.m.
    • Kompetenceudvikling (primært i 2018)
    • Udstyr og redskaber, nødvendig for at foretage relevant observation, diagnostik og behandling (primært i 2018).

    Foreløbig er der i Glostrup Kommune afsat 583.000 kr. årligt gennem ’Pulje til den ældre medicinske patient’ til implementering og drift af den kommende akutfunktion. Administrationen forventer ikke, at puljen vil blive anvendt i 2017, da kommunen fortsat er i den forberedende fase. Udgifterne i 2018 forventes derimod potentielt at kunne overstige de afsatte midler for 2018, da her vil være en række engangsudgifter i forbindelse med opstart af ordningen. Derfor anbefaler administrationen, at midlerne fra 2017 båndlægges til akutfunktionen, samt at der sikres overførselsadgang. Dog er det endnu for tidligt at give et nærmere estimat på udgifterne til akutfunktionen. Se økonomiafsnittet.

    2. Status på mål om tilbud til borgere i akut psykiatrisk tilstand

    På akutområdet for borgere med akutte psykiatriske tilstande handler KKR-målene om at få en fælles holdning til og ambition for, hvilken rolle kommunerne skal spille på det akutte psykiatriområde.


    Glostrup Kommune har siden 1. oktober 2016 i samarbejde med syv vestegnskommuner haft en akuttelefon til voksne med akut psykiatrisk krise. Akuttelefonen fungerer foreløbig på projektbasis indtil 30. september 2017. Formålet med Akuttelefonen er at afhjælpe akut psykisk krise i de sene aften- og nattetimer, så borgeren ikke får brug for mere indgribende tilbud. Akuttelefonen betjenes alle dage mellem 23.30 og 07.00. Akuttelefonen imødekommer KKR-Hovedstadens målsætning om at skabe en fælleskommunal position på psykiatriområdet og skabe tydelighed om, hvad kommunerne tilbyder borgerne i akut psykiatrisk tilstand.

    En foreløbig evaluering af Akuttelefonen har vist, at der gennemsnitligt har været 17 opkald om måneden. Heraf stod glostrupborgere for 35 % af kontakterne. De fleste borgere vurderer, at havde Akuttelefonen ikke eksisteret, havde de i stedet kontaktet Psykiatrisk Skadestue, 1813, Hjemmeplejen eller slet ikke foretaget noget – med en risiko for forværring af tilstanden. De psykiatriske hospitaler i Glostrup og på Amager vurderer, at Akuttelefonen på sigt kan have en effekt på antallet af indlæggelser og henvendelser på de psykiatriske skadestuer.

    Det er vanskeligt på baggrund af den korte projektperiode at give et veldokumenteret billede af Akuttelefonens effekt. Anmodning om en 1-årig forlængelse af projektet vil blive fremlagt Social- og Sundhedsudvalget i en separat sag.

    3.Status på mål om unges fysiske og mentale sundhed

    På forebyggelsesområdet er det nødvendigt for kommunerne at samarbejde om de unges sundhed, da de unge lever deres liv på tværs af kommunegrænser. Kommunerne skal forebygge for hinandens unge, der hvor de færdes og sammen skabe en fælles strategi for fremme af fysisk og mental sundhed på tværs af kommuner og ungdomsuddannelser.

    I Glostrup Kommune fokuserer vi målrettet på allerede i grundskolen at arbejde sundhedsfremmende med fokus på fremme af både mental og fysisk sundhed på individ- og gruppeniveau. Dels ved tidlig opsporing, men i særdeleshed også ved kontinuerligt at søge at fremme elevernes handlekompetencer i forhold til sundhed gennem sundhedspædagogiske tiltag integreret i undervisningen.

    I forhold til samarbejde på tværs af kommunegrænser har Glostrup Kommune et eksisterende samarbejde med øvrige kommuner på Vestegnen, hvor det arbejdes på at få flere sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i værk på ungdomsuddannelser. 

    En mere uddybende vurdering af implementeringen af KKR-målene for sundhed i Glostrup Kommune fremgår af vedhæftede bilag.

    Økonomi

    1. Mål om akutfunktion

    Ansøgning om at de afsatte midler i ’Pulje til den ældre medicinske patient’ båndlægges indsatsen vedrørende akutfunktion samt overførselsadgang af midlerne fra 2017, vil blive lagt frem til politisk behandling ved budgetopfølgningen pr. 30. september 2017.

    Indstilling

    Til orientering.

    Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 20-09-2017

    Til orientering.

    Bilag

  6.  6. Forlængelse af projektperioden for Vestegnens Tværkommunale Akuttelefon

    Resumé

    Social- og Sundhedsudvalgene i Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner skal tage stilling til, hvad der skal ske med Akuttelefonen, når den 1-årige projektperiode udløber 30. september 2017.

    Til dette formål er der lavet en evaluering af effekten af Akuttelefonens virke i de første 6 måneder fra 1. oktober 2016 – 31. marts 2017. Det foreslås, at projektperioden forlænges med 1 år.

    Sagsfremstilling

    Albertslund, Brøndby, Dragør, Tårnby, Hvidovre, Glostrup, Vallensbæk og Ishøj Kommuner er gået sammen om at oprette en akuttelefon til voksne i akut psykisk krise. Akuttelefonen blev oprettet ved Ishøj Kommune i en 1-årig projektperiode, løbende fra 1. oktober 2016 – 30. september 2017.

    Formålet med Akuttelefonen er at afhjælpe en akut psykisk krise i de sene aften- og nattetimer, så borgeren ikke får brug for mere indgribende tilbud. Forventningen er, at akuttelefonen kan bidrage til at styrke den social-psykiatriske indsats og bidrage til at forebygge ny- og genindlæggelser. Akuttelefonen betjenes mellem kl. 23.30 – 07.00 og er forankret på botilbuddet Kløverengen under Ishøj Kommune.

    Med Akuttelefonen samarbejder de deltagende kommuner således om at styrke indsatsen på psykiatriområdet. Akuttelefonen imødekommer herved KKR-Hovedstadens målsætning om at skabe en fælles kommunal position på området og skabe tydelighed om, hvad kommunerne tilbyder borgere i akut psykiatrisk tilstand, hvilken rolle kommunerne skal spille på det akutte psykiatriområde, og hvordan kommunerne vil arbejde sammen om det. Ligeledes er Akuttelefonen et bidrag til KKR-Hovedstadens ambition om en fælles kommunal vidensdeling om behov for, og effekter af, akuttilbud i psykiatrien.

    KKRs sundhedsmål på det psykiatriske område tager bl.a. deres udgangspunkt i en fælles plan for at forebygge, at borgere med psykiatriske problemstillinger bliver så syge, at de får behov for hospitalspsykiatriens behandling. Af dette følger at flere kommuner de seneste år har oprettet forskellige former for akuttilbud til borgere i akut psykiatrisk tilstand.

    Evaluering:

    Evalueringen af Akuttelefonen viser, at der i løbet af de første 6 måneder er opnået følgende resultater og erfaringer:

    På 6 måneder har der været 101 opkald svarende til 17 opkald pr. måned.

    Opkaldene fordeler sig således på kommunerne:

    • Hvidovre: 14 %
    • Ishøj: 17 %
    • Vallensbæk: 5 %
    • Glostrup: 35 %
    • Tårnby: 7 %
    • Albertslund: 7 %
    • Brøndby: 7 %
    • Dragør: 0 %
    • Ukendt kommune: 9 % (Dækker dels over et opkald fra Høje Taastrup Kommune, samt over borgere der ikke har ønsket at oplyse, hvor de kom fra, men hvor det ikke kan udelukkes, at de kommer fra en af deltagende kommuner).

    I marts har der været en stigning på mere end 100 % i antallet af opkald sammenlignet med gennemsnittet for de første fem måneder. Denne stigning må tilskrives, at det nu er lykkes at få implementeret tilbuddet i alle kommunerne. Man kan dog gøre sig den overvejelse, om hvorvidt de kommuner, der har et forpligtende samarbejde, Ishøj og Vallensbæk samt Dragør og Tårnby, ville kunne profitere af at have hver deres tovholder, således at alle 4 kommuner bliver selvstændigt præsenteret i samarbejdet.

    Borgernes problematikker drejer sig om angst, sorg, selvskade, stemmer, selvmordstanker, depression, vrangforestillinger og ensomhed.

    97 % af borgerne svarer ja til, at de ville ringe igen i en lignende situation.

    Hvis Akuttelefonen ikke havde eksisteret, vurderer de fleste borgere, at de i stedet ville have kontaktet psykiatrisk hospital/skadestue, 1813, hjemmeplejen eller ikke have gjort noget; med en potentiel forværring af tilstanden til følge.

    Opkaldene kommer spredt over hele Akuttelefonens åbningstid, og der kan på nuværende tidspunkt ikke spores et mønster for tidsrum med mange eller få opkald. Det samme gør sig gældende for uge- og månedsdage: Opkaldene kommer spredt ud over alle ugens 7 dage, og såvel først som sidst på måneden.

    De psykiatriske hospitaler i Glostrup og på Amager vurderer, at tilbuddet er meget relevant for deres målgruppe, og at det på sigt kan have en effekt på antallet af indlæggelser og henvendelser til de psykiatriske skadestuer.

    Natmedarbejderne på Kløverengen, der varetager akuttelefonen, vurderer, at borgerne via samtalerne får redskaber til at håndtere den akutte situation, og at de ofte får tilstrækkelig hjælp til at klare sig igennem natten, og dermed ikke får behov for at henvende sig til psykiatrisk skadestue eller vagtlægen, eller får behov for indlæggelse.

    Evalueringen er foretaget efter en relativ kort tidsperiode. Det er erfaringen indtil nu, at det tager tid at forankre tilbuddet i otte kommuner. Ligesom det tager tid at få budskabet ud til målgruppen. Det er derfor vurderingen, at evalueringen ikke med sikkerhed giver et reelt billede af, hvilket udbytte af Akuttelefonen der vil kunne opnås efter et år - eller på sigt.


    På baggrund af, at det efter 6 måneder er vanskeligt at give et reelt og veldokumenteret billede af effekten for Akuttelefonen, foreslås det at forlænge projektperioden med et år fra den 1. oktober 2017 – 30. september 2018.

    En forlængelse af projektperioden vil give mulighed for at opnå et reelt billede af tilbuddets effekt på sigt, samt give tilstrækkelig viden til at etablere et tættere samarbejde med regionens øvrige tilbud. Forventningen er, at antallet af opkald til Akuttelefonen vil stige i takt med, at flere og flere borgere præsenteres for tilbuddet og bliver fortrolige med at benytte tilbuddet.

    En forlængelse af projektperioden vil give et bedre beslutningsgrundlag i forhold til en fremtidig drift af tilbuddet, idet der vil opnås en større viden om, hvorvidt et tværkommunalt samarbejde om en akuttelefon bidrager til en bedre indsats til borgere i akut psykisk krise og kan medvirke til at borgerne har behov for mindre indgribende tilbud.

    Med en forlængelse af projektperioden vil der desuden blive mulighed for at kommunikere de foreløbige gode historier om Akuttelefonens effekt ud til både fagprofessionelle og til borgere i målgruppen. En identifikation med problemstillinger og personer i de gode historier, forventes at kunne bidrage til en yderligere motivation til at benytte og henvise til tilbuddet.


    I projektperiodens andet år foreslås det, at der fortsat vil være fokus på at udvikle tilbuddet, og at der konkret måles og dokumenteres på de 4 opstillede succeskriterier for Akuttelefonen.

    Økonomi

    Budgettet for 2. år projektperiode er 511.000 kr. Beregningen af objektiv finansiering af 2. projektår ser ud som vist i nedenstående tabel, såfremt de nuværende kommuner fortsætter i projektet:

    Hele kr.

    Dragør

    Tårnby

    Albertslund

    Brøndby

    Glostrup

    Ishøj

    Vallensbæk

    Hvidovre

    Indbyggere

    (2016)

    14.142

    42.860

    27.880

    35.322

    22.461

    22.358

    15.419

    52.831

    Pris

    30.979

    93.888

    61.073

    77.375

    49.202

    48.977

    33.776

    115.730

    Glostrup Kommunes andel på 49.202 kr. kan finansieres af det allerede afsatte beløb vedrørende fælleskommunale målsætninger på psykiatriområdet, der blev bevilget i forbindelse med budgetaftalen for 2015.

    Indstilling

    Center for Social Service indstiller:

    1. At Social- og Sundhedsudvalget godkender, at Glostrup Kommune deltager i forlængelsen af projektperioden for Akuttelefonen på Vestegnen med et år fra 1. oktober 2017 – 30. september 2018,
    2. At Social- og Sundhedsudvalget godkender, at Glostrup Kommunes bidrag til projektets 2. år, 49.202 kr. finansieres via det afsatte budget til fælleskommunale målsætninger på psykiatriområdet.

    Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 20-09-2017

    1. Indstillingen godkendt.
    2. Indstillingen godkendt.

    Bilag

  7.  7. Elektronisk nøglesystem i hjemmeplejen

    Resumé

    Orientering om indførelse af elektroniske nøgler i hjemmeplejen. Glostrup Kommune har nu implementeret elektroniske nøgler i hjemmeplejen til stor tilfredshed hos både borgere og medarbejdere.

    Sagsfremstilling

    Som en del af kommunens budgetaftale for 2017 blev der afsat midler til at indføre elektroniske nøgler i hjemmeplejen i Glostrup Kommune med henblik på at give borgerne en større sikkerhed og tryghed samt give administrative forenklinger.

    Kommunen indgik aftale med firmaet Bekey, der har leveret det elektroniske nøglesystem. Med de elektroniske nøgler kan medarbejdere fra hjemmeplejen åbne borgerens dør via en mobilenhed og undgår derved håndtering af fysiske nøgler. Systemet er installeret hos borgere, der modtager hjemmehjælp, og som ikke selv er i stand til at åbne døren. Borgere med nødkald har også fået systemet installeret. Tidligere skulle medarbejderne hente nøgler til dagens rute i et sikret skab på kontoret.

    Det elektroniske nøglesystem er nu fuldt implementeret og i drift i hjemmeplejen. Tilbagemeldingen er, at borgerne er glade for systemet. Medarbejderne har taget teknologien til sig meget hurtigt og oplever at få frigjort tid, da de ikke længere skal stå i kø til udlevering af nøgler. Derudover skal aften- og nattevagter ikke som før køre med minimum 35 nøgler og kan dermed være hurtigere hos borgeren.

    Hjælpemiddelcentret Formervangen, som Glostrup Kommune driver sammen Albertslund, har nu overtaget den daglige drift af nøglesystemet, hvilket blandt andet består af opsætning, nedtagning, udskiftning af batterier. Kun ved særlige udfordringer bliver firmaet Bekey involveret i driften. Glostrup Kommune betaler Hjælpemiddelcentret Formervangen for hver måned en estimeret pris generelt for hjælpemidler, som opgøres samlet én gang årligt. Samarbejdet med Hjælpemiddelcentret om det elektroniske nøglesystem fungerer upåklageligt, og der ydes en høj service fra deres side.

    Økonomi

    -

    Indstilling

    Til orientering.

    Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 20-09-2017

    Til orientering.

  8.  8. SFI-rapport om hjemløse

    Resumé

    Social- og Sundhedsudvalget orienteres om resultaterne af en SFI-undersøgelse om hjemløse i Danmark, herunder resultaterne i Glostrup Kommune.

    Sagsfremstilling

    SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har siden 2007 hvert andet år foretaget en kortlægning af hjemløsesituationen i Danmark. Kortlægningen foretages ved at en række sociale tilbud og lokale myndigheder, herunder Glostrup Kommune, udfylder et spørgeskema for hver person, de har kontakt med eller kendskab til, som befinder sig i en hjemløshedssituation. Kortlægningen er foretaget efter samme metode som ved alle de tidligere fem kortlægninger, der har været gennemført siden 2007. Rapporten fra 2017 kan læses her: https://pure.sfi.dk/ws/files/923630/Hjeml_shed_i_Danmark_2017.pdf)

    Resultaterne fra 2017 viser, at Vestegnskommunerne i lighed med storbyerne har relativ mange hjemløse. Administrationen har med udgangspunkt i de borgere, der havde adressen ”Uden Fast Bopæl” i uge 6 i 2017 indberettet i alt 50 borgere. Det betyder, at Glostrup Kommune har 2,2 hjemløse pr. 1.000 indbyggere, hvilket er et fald fra 3,7 hjemløse pr. 1.000 indbyggere – eller i faktiske antal borgere et fald fra 82 borgere til 50 borgere. Sammenligneligt passer ”billedet” med Vestegnen generelt, hvor Hvidovre Kommune også har 2,2 hjemløse pr. 1.000 indbyggere, Rødovre 2,4 hjemløse pr. 1.000 indbyggere, mens Brøndby, Albertslund, Ballerup og Høje Taastrup alle har 1,6 hjemløse pr. 1.000 indbyggere

    I 2015 var Glostrup Kommune den kommune, der officielt havde flest hjemløse i Danmark. Det høje tal var udslag af en række faktorer. Dels havde administrationen været særdeles grundig i udfyldelsen af et skema for hver enkelt af de borgere, der havde adressen ”Uden Fast Bopæl”, og derudover har SFI efterfølgende ikke kunne udelukke, at der kunne have indsneget sig fejl i form af dobbeltregistreringer i Glostrup Kommune, idet også enkelte sociale institutioner i Glostrup Kommune i nogle tilfælde havde registreret deres borgere, som Glostrup-hjemløse, selvom de fx var indskrevet fra en anden kommune.

    Som orienteret om på Social- og Sundhedsudvalgets møde 25. januar 2017 var det med udgangspunkt i de personer, der i uge 6 i 2017 var registreret ”Uden Fast Bopæl”, at administrationen har indberettet antallet af hjemløse. På orienteringstidspunktet var der 68 personer registreret Uden Fast Bopæl. Forud for uge 6 skrev administrationen til de 68 borgere, dels for at høre om det stadig var korrekt, at de stod med adresseregistreringen ”Uden Fast Bopæl”, og dels for selv at give dem muligheden for at hjælpe kommunen med at fastlægge, hvilken kategori som de burde registreres med. Det afstedkom, at ca. 3-4 borgere fandt en adresse. Administrationen sorterede endvidere 2 fængslede borgere fra listen, ligesom borgere, der stod ”Uden Fast Bopæl” i Glostrup, men hvor kommunen konkret viste, at de opholdte sig i fx København (fordi de modtager kontanthjælp her) blev indberettet som København-hjemløse. Endelig gik en række flytninger igennem, således at det endelig tal endte på 50. De 50 personers sociale sager blev gennemgået, og deres opholdssteder blev fastlagt efter en konkret viden eller et kvalificeret gæt. De 50 borgere fordeler sig således med 10 borgere, som administrationen mener opholder sig på gaden, fem borgere på herberg, en borger på hotel, 27 borgere hos familie/venner, to borgere i udslusningsbolig, en borger på hospital og fire uoplyste.

    Administrationen bemærker i forhold til de 10 ”på gaden”-hjemløse, at det nødvendigvis ikke er udtryk for, hvor mange personer, der ses i bybilledet. Antallet af hjemløse ”på gaden” er meget sæsonbestemt og ændrer sig fra dag til dag og fra årstid til årstid. Administrationen har eksempelvis selv undersøgt det på fire cykelture rundt i hele kommunen på fire tilfældigt udvalgte aftener. Ved den lejlighed træf administrationen i alt kun én person, som kunne karakteriseres som værende boende på gaden. I forhold til SFI-undersøgelsen, så har administrationen faktisk for otte ud af de 10 borgere svaret, at de pågældende borgere både bor på gaden, men også hos familien og venner og på herberg. Det vil således på en given dag eller nat være svært at finde 10 personer, der faktisk er på gaden i Glostrup Kommune, idet langt de fleste faktisk ”skaffer” sig tag over hovedet, for natten og/eller i uvejr.

    Indstilling

    Til efterretning.

    Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 20-09-2017

    Til efterretning.

  9.  9. Akutbolig - afrapportering til Social- og Sundhedsudvalget (FOR LUKKEDE DØRE)

    Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 20-09-2017

    Til efterretning.

Mødenr. 2239