Center for Familie og Forebyggelse har til formål at styrke den samlede forebyggende indsats for børn, unge og familier i Glostrup Kommune. Centret består af otte enheder, der både hver for sig og i fællesskab arbejder med mange forskellige typer af opgaver på børne- og ungeområdet.
Vores opgaver handler blandt andet om sundhedspleje, tandpleje, rådgivning og vejledning, konsultative opgaver, skole-dagbehandling, familiebehandling, anbringelser, døgnbehandling samt forebyggende indsatser.
Du kan læse mere om de enkelte enheder i Center for Familie og Forebyggelse nedenfor.
Ejbyhus
Ejbyhus er et skole- og dagbehandlingstilbud til børn, der har store vanskeligheder med at gå i skole. Ejbyhus arbejder med at udvikle barnets evner til at være i en relevant relation både med voksne og børn og for nogle børns vedkommende at gøre dem undervisningsparate. Du kan læse mere om skole- og dagbehandlingen her.
Ejbyhus har også et Familieteam, der tilbyder rådgivning og familiebehandling til børnefamilier i Glostrup Kommune, som i en periode har brug for hjælp til at få familien til at fungere bedre. Du kan læse mere om familierådgivning her og familiebehandling her.
Leder: Hanne Faurschou
Klik her og gå til Ejbyhus hjemmeside.
Familieafsnittet
Familieafsnittet arbejder med forskellige former for støtte til børn, unge og deres familier. Det omfatter blandt andet støtte til børn med handicaps, behandling af underretninger om mistrivsel, anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Du er velkommen til at kontakte Familieafsnittet og få råd og vejledning om dine/jeres muligheder for at få støtte.
Funktionsleder: Bent Hansen
Globus
Globus (tidligere Pitstop) er en døgnbehandlingsinstitution for unge, som på grund af nogle livsomstændigheder ikke kan bo hjemme hos deres forældre. Globus har døgnbehandling, akutbehandling og weekendaflastning. Globus lægger stor vægt på en hjemlig atmosfære, hvor tryghed og forudsigelighed er en stor del af hverdagen. Globus tilbyder også rådgivning og vejledning til både unge og forældre – læs mere her.
Leder: Michelle Vinzents
Klik her og gå til Globus hjemmeside.
Psykologer
Psykologerne rådgiver og vejleder dagtilbud, skole, børn, unge og forældre for bedst muligt at understøtte udvikling og læring hos børn og unge i alderen 0-18 år. Psykologerne udarbejder også pædagogiske psykologiske vurderinger af børn og unge for at afklare, om de har behov for specialpædagogisk bistand. Læs mere her.
Leder: Hanne Faurschou
Pædagogiske vejledere
De pædagogiske vejledere understøtter personale i dagtilbud og skole, når de står overfor særlige udfordringer i deres arbejde med børnene. Målet er at yde en tidlig og forebyggende indsats, som skaber mulighed for, at dagtilbuddet eller skolen efterfølgende kan klare opgaven om barnet selv. Læs mere her.
Leder: Annette Lohmann
SSP
SSP står for samarbejdet mellem skole, sociale myndigheder og politiet. Målet med samarbejdet er at koordinere den kriminalpræventive indsats overfor børn og unge. Glostrup Kommune har en kriminalitetsforebyggende koordinator, som i samarbejde med dagtilbud, skole, politi og mange andre laver en række aktiviteter med fokus på kriminalitetsforebyggelse for alle børn og unge i Glostrup. Du kan læse mere om SSP her.
Kriminalitetsforebyggende koordinator: Lars Jonasson
Sundhedsplejen
Sundhedsplejen har en række forskellige tilbud, der starter allerede i graviditeten, og som fortsætter i særlig grad henover barnets første leveår og op gennem skolealderen. Vi kan hjælpe med råd og vejledning om alt lige fra det lille barns udvikling og trivsel til teenagerens vaner og adfærd. Vores mål er at være med til at sikre, at alle børn og unge får en sund opvækst, der skaber gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Se mere her.
Leder: Marika Jensen
Tale-hørekonsulenter
Tale-hørekonsulenterne rådgiver og vejleder dagtilbud, skole, børn, unge og forældre for at give børn og unge de bedste muligheder for at udvikle deres sproglige og kommunikative kompetencer. Tale-hørekonsulenterne arbejder primært konsultativt ved at rådgive og vejlede de voksne - forældre og pædagogisk personale - der har med barnet at gøre. Læs mere her.
Leder: Marika Jensen
Tandplejen
Tandplejen tilbyder gratis tandpleje til børn og unge fra 0-18 år. Vi tilbyder regelmæssige undersøgelser af tænderne og nødvendige tandbehandlinger i trygge rammer. Tandplejen giver også børn og forældre viden om, hvordan de bedst muligt forebygger huller i tænderne og syreskader. Du kan læse mere om vores tilbud her.
Leder: Janie Noe
Se Tandplejens hjemmeside her
Varmeværket
Varmeværket er en socialpædagogisk indsats med tilbud om hjælp til børn og unge i Glostrup Kommune. Varmeværket arbejder primært på gadeplan, hvor de skaber kontakt til børn og unge. Børn og unge kan altid kontakte Varmeværket, når de har brug for det – uanset om problemet er stort eller lille. Læs mere om Varmeværket her.
Leder: Henrik Pedersen
Klik her og gå til Varmeværkets hjemmeside.