Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Blomst og bi

Bier og hvepse

Vil du have en blomstrende have med masser af fuglekvidder, er insekter måske ikke det første du tænker på. Men insekter er vigtige både for bestøvning, som føde for fugle og til bekæmpelse af skadedyr som bladlus. Både honningbien og de vilde bier har det svært i Danmark, og der er mangel på gode bestøvere i den danske natur.

Tiltræk bier
Vil du have mere frugt på frugttræer og buske, gælder det om at lokke de bestøvende insekter til. Pil, frugttræer, hvidtjørn og bærbuske har masser af nektar og pollen i blomstringssæsonen. Erantis og krokus er gode til at give bierne næring i foråret, mens blandt andet asters, salvie og timian giver god næring om sommeren og i sensommeren.

Lav din egen honning
Honningbier er gode bestøvere. Med honningbier i haven, er du sikret ordentlig bestøvning af dine frugttræer og -buske. Biavl i egen have er en god familiehobby og giver jer samtidig honning på bordet. Er du interesseret i biavl, kan du finde information hos Danmarks Biavlerforening.

Gener og sværme
Glostrup Kommune bekæmper ikke bier og hvepse. Er du generet, kan du få en sværmhenter eller et firma, der bekæmper skadedyr, til at fjerne boet. Bisværme henter sværmhenteren gratis. Hvepse hentes mod betaling. Find nærmeste sværmhenter og få råd og vejledning i Skadedyrsguiden om bier eller Skadedyrsguiden om hvepse.

Snegle

Sneglen er generelt upopulær blandt haveejere. De fleste snegle gør dog nytte ved at æde og nedbryde planterester, døde dyr mv. Er du plaget af ualmindeligt mange snegle i din have, kan det være dræbersnegle (Iberisk skovsnegl).

Kendetegn
Dræbersneglen kan let forveksles med sorte og røde skovsnegle. Sneglen er typisk brunrød, men kan lokalt variere fra orange til næsten brunsort. Se mere på Miljøstyrelsens sider om dræbersnegl og brug styrelsens sneglenøgle til at identificere sneglen, så du undgår udrydde uskadelige landsnegle.

Dræbersneglen er invasiv
Dræbersneglen menes at stamme fra den Iberiske Halvø og kaldes også Iberisk Skovsnegl. I Danmark anses den for at være invasiv, blandt andet fordi den fortrænger den sorte skovsnegl. Dræbersneglen findes i næsten hele landet, men udbredelsen kan være meget lokal.

Bekæmp dræbersneglen i din have
Ved at bekæmpe dræbersnegle i din egen have, kan du være med til at holde bestanden nede. Du kan indsamle snegle og hakke dem over med en spade eller overhælde dem med kogende vand. Undgå at bruge kalk eller salt, da det kan skade andre dyr og planter. Find gode råd på Miljøstyrelsens sider om bekæmpelse af dræbersnegle.

Fælles indsats med naboen
Opdager du dræbersnegle i dit område, er det vigtigt at få etableret en fælles indsats i nærområdet. Lykkes det vil I med stor sandsynlighed få antallet ned på et acceptabelt niveau. Brug Miljøstyrelsens folder om forebyggelse af dræbersnegle samt deres folder om bekæmpelse, som du kan printe og dele ud til dine naboer. 

Ænder

Ænder lever en stor del af deres liv i og ved vand. Tre af deres tæer er forbundet med svømmehud, der gør dem i stand til at padle sig gennem vandet. Ænder er generelt lette at kende på deres brede og flade næb.

Undlad fodring
Glostrup Kommune fraråder fodring af ænder i gadekær og andre vandhuller. Selvom det kan være sjovt og hyggeligt at fodre ænder sammen med børnene, giver det desværre en del ulemper. Ænderne kan godt klare sig uden at blive fodret. De lever af de insekter og planter, der naturligt findes i søen. Det giver en ren sø med klart vand og planter på bunden.

Fodring stresser og giver iltsvind
Fordring tiltrækker flere ænder, end der naturligt vil være i området, og kan skabe konflikter mellem ænderne. I vandet giver brødrester og ande-ekskrementer næring til alger, der lægger sig som brun-grøn slam på overfladen. Algerne udskygger andre vandplanter og kan forårsage iltsvind, når de dør og nedbrydes. I vandkanten kan overskydende brød tiltrække rotter til stor gene for de omkringboende.

Husskader og andre kragefugle

Husskaden er kendt for dens skrattende kald og blanke sort-hvide fjerdragt med et blå-grønt metalskær over vingerne. Mange husejere betragter dog husskaden som et skadedyr, da den larmer og generer småfuglene i haven. Regulering kræver dog tilladelse.

Udbredelse og levevis
Husskaden lever tit tæt på mennesker, hvor de andre kragefugle ikke tør komme. Her har de mere føde for sig selv. Bestanden af husskader er øget markant siden 1970'erne. Det skyldes især en stigende urbanisering og husskadens evne til at tilpasse sig bymiljøet. Selvom fuglene også findes i det åbne land er tætheden størst i byerne, specielt i hovedstadsområdet. Se Miljøstyrelsens sider om husskaden.

Husskaden kan finde på at tømme småfugles reder for æg og unger. Ligesom den kan fange små sangfugle i luften. Undersøgelser har dog vist at skadens redeplyndringer ikke har langvarig effekt på bestanden af småfugle.

Gener og regulering
Regulering af vildt er styret af vildtskadebekendtgørelsen. Er du generet af husskader eller andre kragefulde bør du være opmærksom på, at fuglene uden for jagttiden er fredede, så de har ro i yngletiden. Gør fuglene skade på andre fuglearter eller det øvrige dyreliv, kan du dog søge Miljøstyrelsen om tilladelse til at regulere skadevoldende vildt.

Regulering kræver jagttegn og må kun foretages af en ejendoms ejer eller forpagter. Glostrup Kommune har ingen hjemmel til at forebygge eller bekæmpe husskader og kragefugle på privat ejendom. Styrelsen anbefaler, at du bruger fælder i beboelsesområder. Forhør dig om lokale regler hos politiet før brug af skydevåben. 

Forebyg gener
Som boligejer er der flere ting du kan gøre for at forebygge gener:

  • Undgå fodring og fjern affald: Lad være med at fodre skader og kragefugle og undgå åbne skraldespande. Sørg for at smide affaldsrester, pizzabakker mv. i affaldsspande med låg eller tag det med hjem.
  • Fjern reder og undgå redebygning: Brug fuglepigge og wirer på tagryg, tag og ved hjørner og kroge, så fuglene får svært ved lande og etablere sig. Få tilladelse fra Naturstyrelsen til at fjerne redemateriale løbende under redebygning. Gå i gang allerede i februar-marts og vær vedholdende.  
  • Skræm fuglene: Fugleskræmsler og plastikrovfugle har vist sig hurtigt at miste deres effekt, mens lydanlæg, der afspiller eksempelvis falkeskrig, kan være effektive. Metoden er dog dyr og må ikke anvendes over for ynglende fugle, da den er i strid med EUs fuglebeskyttelsesdirektiv.
  • Fjern eller olier æg: Ved at pensle, sprøjte eller dyppe æg i paraffinolie eller ugentligt at fjerne æg og eventuelt lægge dummy æg, kan du forhindre æggene i at blive udruget. Det kræver dog tilladelse fra Naturstyrelsen.

Måger

Måger er kendt for deres hvide/grålige fjerpragt og hæse skrig. Naboer til kyst- og havneområder og nogle urbane parker og pladser kan være generet af larmende mågeflokke. Regulering kræver dog tilladelse fra Miljøstyrelsen.

Udbredelse og levevis
Mågefamilien består af i alt 51 arter. Der kan være stor forskel i størrelsen af måger tilhørende forskellige arter. Fuglenes udseende er dog meget ens selv på tværs af arterne. De fleste mågearter finder deres føde langs kysterne. Nogle arter fouragerer dog på åbent hav og andre lever indlands af regnorme, insekter mv. Se mere på Miljøstyrelsens sider om måger.

Gennem de sidste 30-40 år er mågerne rykket ind i byerne. Her kan deres jagt på føde og høje, hæse skrig i ynglesæsonen give anledning til konflikter. Ofte er mennesker ikke begejstrede for et tæt naboskab med måger. Særligt i kystnære byområder kan mennesker opleve gener med mågeflokke, der larmer og spreder affald.

Gener og regulering
Regulering af vildt er styret af vildtskadebekendtgørelsen. Er du generet af måger, bør du være opmærksom på, at fuglene er fredede. Gør de skade på andre fuglearter eller det øvrige dyreliv, kan du dog søge Miljøstyrelsen tilladelse til at regulere skadevoldende vildt.

Regulering kræver jagttegn og må kun foretages af en ejendoms ejer eller forpagter. Glostrup Kommune har ingen hjemmel til at forebygge eller bekæmpe måger på privat ejendom. Styrelsen anbefaler, at du bruger fælder i beboelsesområder. Forhør dig om lokale regler hos politiet før brug af skydevåben.

Forebyg gener
Som boligejer er der flere ting, du kan gøre for at forebygge gener:

  • Undgå fodring og fjern affald: Lad være med at fodre måger og undgå åbne skraldespande. Sørg for at smide affaldsrester, pizzabakker mv. i affaldsspande med låg eller tag det med hjem.
  • Fjern reder og undgå redebygning: Brug fuglepigge og wirer på tagryg, tag og ved hjørner og kroge, så fuglene får svært ved lande og etablere sig. Få tilladelse fra Naturstyrelsen til at fjerne redemateriale løbende under redebygning. Gå i gang allerede i februar-marts og vær vedholdende. Måger vender typisk tilbage til tidligere redepladser. 
  • Skræm fuglene: Fugleskræmsler og plastikrovfugle har vist sig hurtigt at miste deres effekt, mens lydanlæg, der afspiller eksempelvis falkeskrig, kan være effektive. Metoden er dog dyr og må ikke anvendes over for ynglende måger, da den er i strid med EUs fuglebeskyttelsesdirektiv.
  • Fjern eller olier æg: Måger lægger æg i april/maj. Ved at pensle, sprøjte eller dyppe æg i paraffinolie eller ugentligt at fjerne æg og eventuelt lægge dummy æg, kan du forhindre æggene i at blive udruget. Det kræver dog tilladelse fra Naturstyrelsen.

Svaler og mursejlere

Svalen og mursejlere er almindelige ynglefugle og trækgæster i hele Danmark. De yngler naturligt i bjerg- og klippeterræn men bygger i dag overvejende rede på menneskabte strukturer.

Du må ikke fjerne reder med unger
Svaler og mursejlere er fredede og det er ulovligt at fjerne deres reder, når der er æg eller unger i den. Som grundejer må du godt fjerne de småklatter af ler, svalerne sætter på din husmur, når de er ved at bygge rede. Er svalerne til meget stor gene, er det tilladt at fjerne deres rede om vinteren (oktober til april), når svalerne er væk.

Opsæt selv reder
Opsæt eventuelt kunstige reder af træ-cement, hvor svalerne ikke er til gene. Er der allerede svalereder på dit hus, kan en mørk plade langs muren under reden begrænse svineriet. Svaler foretrækker lyse farver, så en lys plade kan få dem til at bygge under denne. 

Flagermus

I Danmark lever 13 forskellige arter af flagermus, hvoraf nogle er sårbare og andre direkte truede. Da flagermusen er fredet i hele EU, er det ulovlig at slå den ihjel eller ødelægge dens yngle- eller levesteder. Har du flagermus på loftet, skal du beskytte dem under renovering.

Foretag mindre renovering i etaper
Foretag mindre renoveringer som udskiftning af tagplader i etaper. Så kan flagermusene flytte rundt på loftet undervejs. Undgå at lukke af for flagermusenes adgang til loftet. Find det sted, hvor de flyver ind og sørg for at det ikke blokeres.

Kontakt vildtkonsulent før nedrivning og større renovering
Du må ikke påbegynde en større renovering som udskiftning af spær eller rive dit hus ned, før flagermusene er fjernet via en udslusning. Få hjælp hertil af Naturstyrelsens vildtkonsulenter. Flagermus har brug for frostfri overvintringssteder. Lad der være sprækker og revner indtil lade, kældre mv.

Flagermus har sjældent rabies
Det er yderst sjældent, at flagermus kan smitte mennesker eller andre dyr med rabies. Sygdommen smitter kun ved bid, og smittede flagermus er ikke aggressive. Men tag for en sikkerheds skyld aldrig en flagermus op uden brug af kraftige handsker.

Søg læge ved bid
Bliver du mod forventning bidt eller kradset, skal du vaske såret med sæbe. Søg straks læge for at blive vaccineret, også selvom du allerede er vaccineret. For at få vished om flagermusen er bærer af rabiesvirus, bliver du nødt til at aflive den og indlevere den til din dyrlæge.

Mus

En mus behøver bare en sprække på 7mm for at presse sig ind i din bolig. Selvom de kan være søde at se på, er de ikke sjove at have indendørs.

Du skal selv bekæmpe mus
Mus kan gnave huller i vægge, paneler og gulv og forurene mad med urin og ekskrementer. Gnaver de i elektriske ledninger kan de forårsage kortslutning og i værste fald brand. Vær opmærksom på at det er dit eget ansvar at bekæmpe mus i din bolig. Glostrup Kommune bekæmper kun rotter. Læs mere på Miljøstyrelsens sider om mus.

Tegn på mus
Du kan teste om du har mus ved at stille en bakke med rosiner, havregryn eller lignende langs væggen og se om der svind. De mest almindelige tegn på mus er:

  • kradselyde
  • lugt af ammoniak
  • musereder i hulrum
  • ekskrementer (3-6 mm aflange, sort-grå ekskrementer med spids ende)

Undgå mus i dit hus
Miljøstyrelsen har udarbejdet 10 gode råd til hus uden mus. Først og fremmest bør du forebygge, hvor du kan: Luk husets smuthuller og sæt fælder op, hvis musene er kommet indenfor. Opbevar mad madvarer i køleskab og lukkede beholdere. Brug kun gift som sidste udvej.

Pas på med gift
Selvom musegift typisk ikke er skadelig for større dyr, der spiser døde mus, er den giftig for fugle. Så pas på med, hvor du lægger giften og smid aldrig døde mus i naturen, hvor vilde dyr kan finde dem. Dør musen et sted, hvor du ikke kan få fat i den, kan du få et nyt problem - stanken af rådden mus.

Rotter

Anmeld rotter til kommunen via RotteWeb. Rottebekæmpelse bliver finansieret via din ejendomsskattebillet. Du har altså allerede betalt for at få hjælp af kommunens rottebekæmper til at blive rottefri. Men de skader eller fejl, som rotter forårsager på din ejendom, skal du selv betale. Læs mere på vores sider om rotter.

Glostrup Kommune bekæmper kun rotter.
Er du plaget af andre skadedyr, kan du finde råd og vejledning i Skadedyrsguiden. Kontakt eventuelt et firma, der bekæmper skadedyr.

Ræve

Ræven et almindeligt dyr i byområder og et af de vilde dyr, der er bedst tilpasset livet i byen. Rævebestanden i hovedstadsområdet er stabil og i balance med områdets bæreevne. Ræve er ikke farlige for mennesker og vil ikke angribe børn eller hunde og katte.

Med ræven som nabo
Ræve kan tage mindre hus- og kæledyr som kaniner, marsvin, høns m.v. Ræven har også trang til at grave huller og dens urin og ekskrementer lugter fælt. Se mere om at leve med byræve på Miljøstyrelsens rævesider.

Undgå gener
Du kan selv bidrage til at undgå gener fra ræve:

  • Undlad at fodre ræven og fodre fugle fra fuglebræt
  • Hold dit affaldsstativ er lukket og undgå at smide madrester på kompostbunken
  • Hold kaniner og mindre husdyr i rævesikret indhegning og ikke efterlade dem i haven om natten
  • Tildæk rævehuller med det samme og eventuelt anbringe duftstoffer, som ræven ikke bryder sig om (for eksempel mølkugler, klude med hjortetakolie/bentjære eller dieselolie).

Syge ræve
Ræveskab stammer fra en mide, der får ræven til at klø sine hår af, så den i løbet af få måneder vil dø af kulde, vægttab og sygdom. Ræveskab er ufarlig for mennesker, men hunde kan godt blive smittet. Har din hund voldsom kløe langs ørekanten, ved forben og haser, bør du straks få den behandlet hos en dyrlæge, så den kan blive kureret.

Kontakt Dyrenes Vagtcentral
Ser du en ræv, der har symptomer på skab og er afkræftet og passiv, kan du kontakte Dyrenes Vagtcentral på 1812. De vil sørge for at indfange ræven, så Falck kan aflive den.

Døde ræve
Glostrup Kommune afhenter døde ræve i private haver og offentlige veje, parker mv. Skriv til: natur.miljo@glostrup.dk. Døde ræve i Vestskoven får lov at ligge og indgå i det naturlige kredsløb.

Vilde katte

Glostrup Kommune samarbejder med Kattens Værn om indfangning og neutralisering af vilde katte. De sørger samtidig for at vaccinere og øremærke de vilde katte.

Giv os besked om vilde katte 
Kattens Værn kører katten til sundhedstjek dyrlægen, der også tester for katteaids og katteleukemi. Er katten sund og rask vil den blive neutraliseret (kastreret eller steriliseret), vaccineret, øretatoveret og registreret i det Danske Katteregister. Derefter vil den blive sat tilbage i sit territorium.

Mærk din kat
I Glostrup indfanges vilde katte på de kommunale ejendomme hele året. For at undgå fejltagelser bør du derfor få din kat registreret med øremærke eller chip. Har du vilde katte på din grund eller ved, hvor de holder til, kan du kontakte Center for Miljø og Teknik på 4323 6100 eller natur.miljo@glostrup.dk.

Pas på fodring
Tænk dig om, før du fodrer vilde katte. Katten blive afhængig af den mad, du lægger ud, og kan komme til at sulte, hvis du for eksempel tager på en lang ferie. Da katte gerne besørger i sandkasser, bede m.v. kan det også være til gene for dine naboer at lokke vilde katte til.

Hjælp vilde katte med læ
Vil du gøre noget godt for de vilde katte, kan du lave et læhus til kattene. Brug halm til at lune med i stedet for tæpper, trøjer og lignende, der suger fugt og fryser til om vinteren. Husk ikke at lægge mad i læhuset! På Kattens Værns hjemmeside kan du se eksempler på læhuse til katte.

Husmåren slår sig som regel ned på loftet og i hulrum på huse. Måren er ufarlig for mennesker og gør kun sjældent skade på træværk, som man kan opleve med mus og rotter. Som regel er husmåren mest til gene ved at den kan larme en del, når den bevæger sig rundt på loftet.

Vil du gerne af med husmåren, kan du starte med at tænde lys på loftet, det bryder måren sig ikke om.

Læs mere om husmåren på styrelsens hjemmeside.

Ud over truslen mod beskyttede dele af den danske natur, kan mårhunden være bærer af den farlige bændelorm Echinococcus multiloculus, der i værste tilfælde kan være dødelig for mennesker.

Mårhunde skal ikke forveksles med den danske husmår. Mårhunden er en invasiv art fra Asien, og der findes et særligt bekæmpelsesprojekt, der skal reducere antallet af mårhunde i Danmark.

Du kan hjælpe med at indberette mårhunde. Det gør du ved at ringe til Miljøstyrelsen på tlf. 51 14 01 14 eller Danmarks Jægerforbund på tlf. 88 88 75 00.

Du kan læse mere og se billeder af mårhunde på styrelsens hjemmeside.

På Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning hjemmeside kan du læse, hvad du kan gøre, hvis du observerer en skadelig dyre- eller planteart - også kaldet de invasive arter.

Har dit husdyr fået parasitter eller skadedyr på sig, kan du spørge dyrlægen om råd og vejledning. På Den Danske Dyrlægeforenings hjemmeside kan du finde din nærmeste dyrlæge.

Du skal fjerne en skovflåt, så snart du opdager, den har sat sig fast. Brug en flåtfjerner eller en pincet, sørg for at få alle dele væk og vask derefter med sæbe. Efter ca. 24 timer er der en lille risiko for overførsel af bakterier. Du skal holde øje med dig selv eller dit barns velbefindende og særligt være opmærksom på hududslæt og influenzalignende symptomer. Gå til læge for at få behandling.

Vil du helt undgå at blive bidt af flåter, er det bedste forsvar lange bukser, gummistøvler og langærmede bluser. Smøg evt. bukserne ned i strømperne. Flåten vil – med lidt held – tro, at den er havnet på et blad i stedet for et muligt måltid, og falde af.

Hvis du vil vide mere om flåter og flåtbid, kan du læse mere hos Miljøstyrelsen.