Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

naturens-dag-hoens

Det er dejligt at spise æg fra egne høns, du kan komme af med dine madrester og hønsemøg er godt for haven. På Havenyt.dk kan du få inspiration til, hvordan du opdrætter duer, frilandsgæs og får kyllinger i køkkenhaven. Det er dog vigtigt, at du tager hensyn til dine naboer. I by- og sommerhusområder må du ikke etablere dyrehold som erhverv, og du må ikke holde heste, køer, grise, får og geder. 

Hønse- og fuglehold

Glostrup Kommune har udarbejdet en forskrift for hønse- og fuglehold. Overholder du forskriftens regler, vil dine høns, duer eller andet formodentlig ikke være til gene for omkringboende. Du må højst holde 10 høns og 1 galedygtig hane og de må ikke færdes frit uden for hønsegården. Om natten skal høns og hane holdes i hønsehuset og hønsehuset skal støjisoleres, hvis du har hane. Dueslag skal opføres mindst 1 meter fra skel og må ikke have front mod din nabo.

Forebyg gener
Hønse– og fuglehold i byområder kan dog give problemer i form af støj og lugt. Før du opsætter et hønsehus, fuglebur eller dueslag, bør du derfor:
  • orientere dine naboer om, at du vil etablere hønsegård eller fuglebur
  • drøfte placeringen af hønsegården eller fugleburet med din nabo
  • rotte- og rævesikre din hønsegård eller fuglebur ved for eksempel at bukke ”hønsenettet” vinkelret ud langs jorden i 50 centimeters bredde, og grave det ned under jordoverfladen.

Klag over fuglehold
Giv os besked, hvis du er generet af aktiviteter eller brug af maskiner på udearealer nær din bolig. Send en mail med navn, adresse og en beskrivelse af problemet til: natur.miljo@glostrup.dk. Når vi har modtaget din klage, vil vi tage kontakt til din nabo og give vedkommende mulighed for at udtale sig, før vi tager stilling i sagen.

Hunde

Normalt skal hunde føres i snor overalt. På Oxbjerget må din hund dog godt være uden snor, hvis du har fuldt herredømme over den. Kontakt politiet, hvis du oplever problemer med hunde.

Heste, geder, får, svin og kvæg

Erhvervsmæssige dyrehold er reguleret af miljøaktivitetsbekendtgørelsen. I byzone og sommerhusområder er det ikke tilladt at etablere erhvervsmæssige dyrehold. Det er heller ikke tilladt at holde svin, kvæg, får, geder eller heste til hobbyformål.