Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Harrestrup Å

Regn- og spildevand - regler og ansvar

Regn- og spildevandvand er i Danmark reguleret af miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen. Formålet med lovgivningen er at undgå, at forurenende stoffer nedsives eller udledes til vandløb, søer eller havet. 

I Glostrup gælder desuden Glostrup Kommunes spildevandsplan samt spildevandstillæg om afledning af regnvand. Tillægget fastlægger, hvor meget regnvand man har ret til at lede til den offentlige kloak fra forskellige typer af arealer.

Ansvarsfordeling
Ansvaret for håndtering af regn- og spildevand er fordelt mellem grundejere, forsyningsselskabet og kommunen:

  • Grundejer: Som grundejer har du ansvar for regnvand og kloak på din grund - herunder den stikledning, der forbinder dit hus med det offentlige kloaknet. Ligger dit hus lavt og har du kælder, bør du sikre dig mod ekstremregn.
  • Glostrup Forsyning: Forsyningen står for drift, vedligeholdelse og renovering samt eventuel udbygning af det offentlige kloaksystem (hovedkloakken).
  • Glostrup Kommune: Kommunen har det overordnede ansvar for planlægning og myndighedsbehandling. Kommunen udarbejder blandt andet spildevandsplaner og godkender kloakanlæg og nedsivning af regnvand på privat grund.

Afledning og tilbageholdelse af regnvand

Som grundejer har du ret til at aflede en vis mængde regnvand til den offentlige kloak. Men for at undgå overløb i kloakken, regulerer Glostrup Kommune, hvor meget regnvand du må aflede. Derfor kræver det tilladelse at tilslutte afløb fra tag og overflader til den offentlige kloak. På den måde sikrer vi, at du overholder din afledningsret og ikke afleder mere regnvand til kloakken end tilladt.

Så meget må du aflede
Afledningsretten fastlægger den mængde vand man igennem årtier har haft ret til at komme af med fra hver enkelt grund. Afledningsretten er fastlagt ud fra hvor stor en del af grunden, der typisk er bebygget eller befæstet og hvorfra vandet løber til kloak. Afledningsretten afhænger af hvordan en grund er anvendt. I industriområder er store områder asfalterede og der må man således aflede mere regnvand til den offentlige kloak end i villaområder, hvor det meste er haver. I parker, grønne områder og kolonihaver må man slet ikke lede regnvand til kloak, i disse områder skal al regnvand håndteres på grunden indtil det siver ned i jorden eller fordamper. 

Afledningsretten angiver den præcise mængde vand, der må afledes fra hver arealenhed (ha). Der er to værdier, en for fælleskloakerede områder og en for separatkloakerede områder. Den enkelte grund må ikke overskride disse værdier. Giver grundens anvendelse anledning til større afstrømning, skal der installeres tilbageholdelse og magasinering af vandet, så det løber mere kontrolleret til kloakken og denne ikke løber over. Som grundejer er det dit ansvar at vandet fra din grund er håndteret korrekt. 

I hovedtræk er virkningen af afledningsretten som beskrevet herunder. Derud over er er afledningsretten mere indgående beskrevet i kommunens spildevandstillæg om afledning af regnvand

Afledningsret ved forskellige typer anvendelse (vandflow i l/s fra en hektar grund)

Arealanvendelse

Fælleskloakeret (l/s)

 Separat regnvands kloak (l/s)
Grønne områder og kolonihaver 0  0
Rekreative områder, idræts- og trafikanlæg 14  11
Boligområder (åben lav bebyggelse) 39  31
Boligområder (tæt lav, etagebebyggelse, blandede boligområder) 59  46
Offentlige formål (institutioner, kirkegårde mv.) 59  46
Overordnede veje 70  55
Blandet bolig og erhverv, kontor og service, forsyningsanlæg 84  66
Industriområder og tekniske anlæg 98  77
Bycenter og blandede byområder 105  83
Veje 112  88
 
 
 
 
 
 
 
 


Det skal du tilbageholde

Mange eksisterende ejendomme afleder allerede mere vand end den fastlagte afledningsret og derfor vil der som hovedregel skulle tilbageholdes regnvand. Der stilles dog kun krav om tilbageholdelse, når der foretages ændringer af bygninger eller belægninger. Man behøver ikke grave sin have op bare fordi afledningsretten er overskredet. Ændringer af bygninger eller belægninger kan se ud på mange måder. For overskuelighedens skyld har vi inddelt i følgende kategorier:

A: Tilbygninger, der ikke udvider det bebyggede grundareal og hvor omfanget af den samlede befæstelse er uændret
Her vil kommunen ikke stille krav om at man tilbageholder regnvand - heller ikke hvis afledningsretten i forvejen er overskredet. På den måde kan en ejendom fastholde sin nuværende lovlige befæstelse, uden at det udløser krav om tilbageholdelse af regnvand.

B: Tilbygninger, der udvider det bebyggede grundareal med indtil 100 m² samt udvidelse af belægninger på grunde under 1.000 m²
Her skal man tilbageholde regnvand fra den tilføjede ny bebyggelse/befæstelse. Man behøver ikke tilbageholde regnvand fra den bestående del af ejendommen. Til gengæld skal alt vand fra den ny bebyggelse/befæstelse afkobles fra kloakken og ledes til fx. en faskine eller et regnbed. Som tommelfingerregel skal der etableres 1 m³ regnvandsanlæg pr. 40 m² udvidet bebyggelse/belægning. Det er let at gå til og man behøver ikke beregne noget for den eksisterende bebyggelse. Bemærk, at det bedre kan svare sig at følge kategori D, hvis den ønskede udvidelse er større end 150 m² ny bygning/belægning. I eksemplet nedenfor kan du se, hvordan beregningen ser ud for en mindre tilbygning til en villa:

Ønsket udvidelse: 50 m² tilbygning + 40 m² terrasse 90 m²

Typisk anlæg: 1 m³ magasin pr. 40 m² befæstelse:

90 m² /40 m² = 2,25m³  

Regnanlæg, eks. i form af faskine/regnbed med nedsivning/fordampning

= 2,3 m³

Regnanlæg, der på den måde udføres fuldt afkoblet fra det øvrige kloaknet, kan kun komme af med vandet ved nedsivning i jorden. For at sikre at der er plads til vandet, indtil det er sivet væk, skal faskinen være noget større end hvis den har udløb til kloak. Et udløb er dog dyrt at udføre, hvis det skal fungere ordentligt og ikke bare tømme faskinen. Hvis man bor et sted med meget fugtig jordbund og dårlig nedsivning, må der etableres et sivende dræn fra anlægget til offentlig kloak. Det er ikke et egentligt udløb, men et dræn, der ligger i jorden under faskinen og hjælper vandet væk. 

C: Andre tilbygninger og udvidelser af belægninger på grunde over 1.000 m²
Her skal man ligeledes kun tilbageholde regnvand fra den tilføjede ny bebyggelse/befæstelse og man behøver ikke tilbageholde regnvand fra den bestående del af ejendommen. Men her er der tale om ret store anlæg og der skal derfor foretages en beregning af den konkrete afledningsret og den vandmængde, der skal håndteres. Den udvidede bebyggelse/belægning må ikke give anledning til øget udledning fra ejendommen og derfor skal der på ejendommens hovedtilslutning etableres et droslet/bremset udløb, så det sikres at den eksisterende udledning ikke overskrides. I eksemplet herunder kan du se, hvordan beregningen ser ud for en erhvervsejendom, der tænkes udvidet:

                Fælleskloakeret Separatkloakeret
Grundareal: 5.750 m² 0,575 ha 0,575 ha
Afledningsret: 56 l/s (98*0,575) 44 l/s (77*0,575)
Eksisterende befæstelse: 4.100 m² (bygning + belægning) 0,41 ha   0,41 ha   
Ønsket udvidelse: 600 m² (tilbygning + udvidet belægning) 0,06 ha   0,06 ha  
Dimensionsgivende regnmængde (10 min. spidsbelastning) 270 l/s/ha i 10 min. 230 l/s/ha i 10 min.
Regnmængde fra den eksisterende befæstelse under spidsbelastning: 111 l/s (270*0,41)
94 l/s (230*0,41)
Eksisterende befæstelses overskridelse af grundens afledningsret under spidsbelastning: 55 l/s
(111-56)

50 l/s
(94-44) 

Regnmængde der skal kunne håndteres fra den ønskede udvidelse: (al regn skal kunne tilbageholdes, da afledningsretten er opbrugt) 16,2 l/s (270*0,06)  13,8 l/s (230*0,06)

Størrelse af regnanlæg: Der skal tilbageholdes et volume svarende til 10 min. spidsbelastningsregn.

= 16,2 l/s*600 
= 9.726 l
= 13,8 l/s*600 
= 8.280 l
Regnanlæg, eks. i form af rørmagasin/faskine = 9,8 m³ = 8,3 m³
Bremset udløb på hovedejendom, max flow = 111 l/s = 94 l/s
 
 
 
 
 
 
 
 

D: Ved nybyggeri, hvor en grund nyindrettes
Her skal al regnvand, der overskrider afledningsretten tilbageholdes. Der skal ligeledes etableres en overløbsbrønd med et droslet/bremset udløb fra grunden svarende til afledningsretten. Overløbet skal træde i kraft, når regnanlægget er fyldt. Nedenfor er vist to eksempler: En nybygget villa og en nybygget erhvervsejendom (svarende til eksemplerne ovenfor): 

Nybygget villa  Fælleskloakeret Separatkloakeret
Grundareal: 715 m² 0,0715 ha 0,0715 ha
Afledningsret: 2,80 l/s (39*0,0715) 2,22 l/s (31*0,0715)
Nybyggeri: 350 m² (hus + belægning) 0,035 ha 0,035 ha
Dimensionsgivende regnmængde (10 min. spidsbelastning) 270 l/s/ha i 10 min. 230 l/s/ha i 10 min.
Regnmængde fra nybyggeri under spidsbelastning: 9,45 l/s (270*0,035) 8,05 l/s (230*0,035)
Regnmængde der skal kunne håndteres fra det nybyggede efter fradrag af afledningsretten: 6,65 l/s 
(9,45-2,80)
5,83 l/s 
(8,05-2,22)

Størrelse af regnanlæg: Der skal tilbageholdes et volume svarende til 10 min. spidsbelastningsregn.

= 6,65 l/s*600 
= 3.990 l
= 5,83 l/s*600
= 3.398 l
Regnanlæg, eks. faskine/kassettemagasin = 4,0 m³ = 3,4 m³
Bremset udløb på hovedejendom, max flow 2,8 l/s = 2,2 l/s 

Det skal bemærkes, at størrelsen af regnanlægget for et helt nybygget hus er svarende til et regnanlæg for en udvidelse i kategori A på 150 m² tilbygning/belægning. Forskellen beror på at anlægget i kategori D har udløb til kloakken gennem det bremsede hovedudløb og derfor tømmes hurtigere.

Nybygget erhvervsejendom Fælleskloakeret Separatkloakeret
Grundareal: 5.750 m² 0,575 ha 0,575 ha
Afledningsret: 56 l/s (98*0,575) 44 l/s (77*0,575)
Nybyggeri: 4.700 m² (bygning + belægning) 0,47 ha 0,47 ha
Dimensionsgivende regnmængde(10 min. spidsbelastning) 270 l/s/ha i 10 min. 230 l/s/ha i 10 min.
Regnmængde fra nybyggeri under spidsbelastning: 127 l/s (270*0,47)
108 l/s (230*0,47)
Regnmængde der skal kunne håndteres fra det nybyggede efter fradrag af afledningsretten: 71 l/s 
(127-56)

64 l/s 
(108-44)

Størrelse af regnanlæg:Der skal tilbageholdes et volume svarende til 10 min. spidsbelastningsregn.

= 71 l/s*600
= 42.600 l
= 64 l/s*600
= 38.400 l
Regnanlæg, eks. i form af rørmagasin/faskine = 42,5 m³ = 38,5 m³
Bremset udløb på hovedejendom, max flow 56 l/s = 44 l/s

Hvordan kommer du i gang?
Du kan bruge mange forskellige metoder og kombinationer til at håndtere regnvand på egen grund. Du kan fx lave et regnbed, få grønt tag eller lede regnvand til en faskine. Find inspiration på vores side om brug af regnvand. Husk at du skal have tilladelse til nedsivning af regnvand.

Få penge tilbage fra kloaktilslutning
Hvis du håndterer regnvand på din egen grund kan du i nogle tilfælde få en del af dit tilslutningsbidrag til kloak retur fra Glostrup Forsyning. Det kræver blandt andet at du håndterer mere regnvand på egen grund end Glostrup Kommunes krav herfor. Se Glostrup Forsynings sider om håndtering af regnvand og tilbagebetaling.

Nedsivningstilladelse - regnvand

Nedsivningsanlæg må ikke placeres i forurenet jord, tæt på søer, vandløb eller drikkevandsboringer. Derfor skal du have tilladelse fra Glostrup Kommune til at nedsive regnvand på din grund. Få nedsivningstilladelse ved at udfylde Glostrup Kommunes nedsivningsskema og indsende det med en plantegning af din grund og anlæg.

Faskine, regnbed og grønne tage
Der er mange forskellige metoder og kombinationer af metoder til at håndtere regnvand på egen grund. Mange vælger at lave en faskine til nedsivning. Men måske er det tilstrækkeligt at lede vandet til en fordybning i græsplænen eller et regnbed. Du kan også etablere et grønt tag eller kombinere eksempelvis et regnbed og en faskine. Find inspiration til lokal anvendelse af regnvand på vores sider om brug af regnvand.

Bestem anlæggets størrelse
Brug beregneren nederst på denne side til at bestemme, hvor stort dit anlæg skal være for at tilbageholde tilstrækkeligt meget vand. Se mere om afledningsret og dimensionering af regnanlæg under "Afledning og forsinkelse" ovenfor. Når vi sender din nedsivningstilladelse, registrerer vi samtidig dit anlæg og dets størrelse i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Bestem skybrudsvej
Normale nedsivningsanlæg bliver dimensioneret til hverdagsregn. Under skybrud og langvarig kraftig regn vil der stadig være risiko for, at dit anlæg løber over. Tænk derfor over, hvor vandet vil løbe hen og sørg for at det ikke vil forårsage skader, hverken hos dig selv eller din nabo. Tænk også på, hvordan du sikrer dit hus og overvej at få et gratis skybrudstjek. Se mere på vores sider om klimasikring.

Tilslutningstilladelse - regnvand

Som grundejer har du ret til at aflede en vis mængde regnvand til den offentlige kloak. Men for at undgå overløb i kloakken, regulerer Glostrup Kommune, hvor meget regnvand du må aflede. Derfor kræver det tilladelse at tilslutte afløb fra tag og overflader til den offentlige kloak. På den måde sikrer vi, at du overholder din afledningsret og ikke afleder mere regnvand til kloakken end tilladt.

Vi giver tilladelse ved byggesager
Glostrup Kommune giver tilslutningstilladelse i forbindelse med nybyggeri samt om- og tilbygninger, der kræver byggetilladelse. Vi vil altså kun se på, om du overholder din afledningsret i forbindelse med byggesager. 

Søg om tilslutningstilladelse
Brug beregneren nederst på siden til at se, om du skal tilbageholde regnvand på egen grund. Er det tilfældet, skal du udfylde vores skema om nedsivning og forsinkelse og vedhæfte det din ansøgning. Skal du ikke tilbageholde regnvand, så husk at oplyse navn, adresse, grundens samlede areal samt arealet af tag- og overflader, der skal lede regnvand til kloakken og skriv til: natur.miljo@glostrup.dk.

Tilslutningstilladelse - spildevand

For at sikre vores vandmiljø stiller Glostrup Kommune krav til det spildevand, der ledes til den offentlige kloak. Alle virksomheder, der udleder spildevand med en væsentlig anden sammensætning end husspildevand til kloak, skal have en tilslutningstilladelse. Glostrup Kommune giver tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. 

Vand fra produktion, vask, afrensning mv.
Industrispildevand og andet virksomhedsspildevand, der ledes til kloak, kommer typisk fra:

  • Produktion
  • Vask og afrensning af produktionsudstyr, laboratorieudstyr, arbejdstøj, køretøjer mv.
  • Saltning af kunstgræsbaner
  • Afværgeboringer
Få tilslutningstilladelse Som virksomhed, der frembringer spildevand, er det jeres ansvar at søge om tilladelse. Kontakt Glostrup Kommune, hvis:
  • jeres virksomhed udleder spildevand men ikke har en tilslutningstilladelse
  • I etablerer en ny produktionsvirksomhed (inden produktionens opstart)
  • I udvider eller ændrer jeres produktion eller anlæg og det vil ændre sammensætningen af spildevandet eller give mere spildevand. 
Ved ny eller ændret tilledning til kloak skal I have tilslutningstilladelsen, før I leder spildevand ud i kloaksystemet. Ansøg om tilladelse til kloaktilslutning via Byg og Miljø. Oplys følgende i jeres ansøgning:
  • Virksomhedens navn, adresse, telefonnummer, CVR-nummer og en kontaktperson
  • Fra hvilken dato I påtænker at lede spildevand til kloak
  • Beskrivelse af virksomhedstype og den del af produktionen eller anlægget, der ledes spildevand fra, samt hvilke stoffer der må formodes at være i spildevandet
  • Beskrivelse af eventuel rensning af spildevand på virksomheden
  • Redegørelse for, om den valgte produktionsform bygger på den mindst forurenende teknologi
  • Den maksimale forventede mængde spildevand per døgn og per år (gerne variation
  • Plan over placering af produktions- og lagerlokaler, udendørs oplag og vaskepladser mv.
  • Flow- og procesdiagram
  • Tegninger over virksomhedens udvendige og indvendige lokaler

Vilkår og egenkontrol
Glostrup Kommune giver tilslutningstilladelse på baggrund af en individuel vurdering. Tilladelsen kan indeholde en række vilkår - herunder:

  • Maksimalt tilladelige udledninger af stof- og spildevandsmængder
  • Maksimalt tilladelige stoffer i spildevandet
  • Driften af virksomheden
  • Indretningskrav til eksempelvis etablering af målebrønd, sandfang mv.
  • Egenkontrol i form af eksempelvis registrering i driftsjournal, udtagning prøver og krav til at prøvetagning og analyser udføres af et godkendt laboratorium

Tilslutningstilladelsen gives til den pågældende virksomhed, som også er ansvarlig for, at vilkårene i tilladelsen bliver overholdt.

Udledningstilladelse - spildevand

Det kræver en tilladelse fra kommunen, hvis du vil lede spildevand til vandløb, søer eller havet. Derved kan vi sikre, at der ikke bliver udledt forurenende stoffer til naturen samt at de der ikke udledes for store mængder vand til vandløb, søer mv.

Parkerings-, vaskevand mv.
Når der ledes spildevand fra virksomheder til vandløb, søer eller havet, er der ofte tale om:

  • Parkeringspladser og interne køreveje

  • Filterskyllevand fra vandværker

  • Vaskevand fra rensning af afgrøder

  • Vaskevand fra vask af maskiner og andet materiel.

Få udledningstilladelse
Skriv til natur.miljo@glostrup.dk. Oplys navn og adresse (på din virksomhed) og vedhæft relevante vandprøver og analyser. Vi giver tilladelse til udledning af spildevand efter miljøbeskyttelseslovens kap. 4. Bliver vi opmærksomme på udledninger, der sker uden tilladelse, vil vi give den ansvarlige påbud om lovliggørelse.