Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

De eksisterende bygninger på din ejendom har betydning for, hvad du kan opføre af ny bebyggelse. Derfor er det en god idé at gennemse de historiske byggesager på din ejendom. Tjek samtidig, om der er sammenhæng mellem, hvad der er godkendt på din ejendom og, hvad der faktisk er opført. Konstaterer du, at der er byggeri på din ejendom, der er opført ulovligt, kan du enten fjerne byggeriet eller søge om lovliggørelse. 

Glostrup Kommunes afsluttede byggesager findes i et elektronisk arkiv, kaldet weblager. Bemærk at igangværende sager ikke kan ses elektronisk. Kontakt Borgerservice på borgerservice@glostrup.dk eller på telefon 4323 6100, hvis du ønsker at se sager, der endnu ikke er lagt på weblager.

Her på denne hjemmeside kan du finde links til hjemmesider, som du bør undersøge, inden du bygger. (kommuneplaner, lokalplaner og byplanvedtægter, tinglysning, weblager, OIS/BBR, byggesagsbehandling, anmeldelse og byggetilladelse mm).

Byggeriets regler

En ejendom er pålagt forskellige regler, som har betydning for, hvordan du kan anvende og bebygge ejendommen. Det kan være fx zonebestemmelser (by- eller landzone), kommuneplan, lokalplan, bygge- og beskyttelseslinjer og tinglyste bestemmelser.

En bygning kan desuden være udpeget som bevaringsværdig i lokalplanen, der kan være jordforurening, eller der kan ligge hovedforsyningsledninger i jorden.

Find oplysninger om din ejendom

Du kan hente oplysninger om din ejendom følgende steder: 

Før du køber eller bygger 

Undersøg reglerne for ejendommen før du køber den. Forbered dit byggeprojekt, før du går i gang. Snak med dine naboer og tag hensyn, hvor du kan. Dit byggeri og din byggeproces kan påvirke dine omgivelser og de fremtidige forehold til dine naboer. 

Rådgivning og vejledning

Der er mange forhold at tage hensyn til, både i forhold til afklaring af plangrundlaget og i forhold til anden lovgivning. Hvordan gives bebyggelsen en placering og størrelse, som Kommunen kan godkende? Hvordan får du den bedste brugsmæssige sammenhæng og udnyttelse? Hvordan får du et smukt byggeri? Hvordan får du løst alle de tekniske forhold: korrekt indretning efter bygningsreglementet, samlinger, konstruktioner, statik, brandforhold, indeklima, lys og lydforhold, energi, installationer mv.? 

Du kan købe hjælp hos en rådgiver f.eks. en arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør eller en anden byggesagkyndig. Kommunen kan kun vejlede omkring, hvor du kan læse om reglerne og afklare rammerne for byggeprojektet. 

For at søge om plantilladelse eller byggetilladelse til et byggeri, skal du benytte ansøgningsportalen Byg & Miljø, der leder dig igennem en ansøgnings problematikker. 

Ønsker du en forhåndsdialog med kommunen, kan du kontakte Center for Miljø & Teknik på byg@glostrup.dk

Bygningsreglementet 

Bygningsreglementet bliver løbende ændret, så tjek hvilket reglement, der er det aktuelle. Du kan læse gældende reglement på www.Bygningsreglementet.dk. Her kan du også finde en række spørgsmål og svar, foruden en række vejledninger, der uddyber bestemmelserne og lovgivningen. 

Byggeret 

For byggeri af begrænset kompleksitet, f.eks. fritliggende enfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse med lodret lejlighedsskel, finder du i bygningsreglementet et begreb, der hedder ”byggeret”. Overholder du kravene, der er beskrevet i bygningsreglementets afsnit om byggeret, har du efter byggeloven ret til at få en byggetilladelse, men kun hvis der ikke er modstrid med andre lovgivningsmæssige bestemmelser, f.eks. bestemmelser i en lokalplan. Er der en lokalplan for det område, som du vil bygge i, gælder bestemmelserne i lokalplanen forud for bygningsreglementet, hvis der er bestemmelser om samme emne. 

Hvordan beregner du grundareal, etageareal, bebyggelsesprocent, højder og afstande?

Når du skal beregne arealer, afstande og højder i forhold til bestemmelser i bygningsreglementet, skal du anvende de beregningsregler, der er angivet i bygningsreglementet. Find beregningsreglerne i bygningsreglementet.

Hvis din ejendom er omfattet af en lokalplan, der er vedtaget under et tidligere gældende bygningsreglement, skal du for at beregne bebyggelsesprocenten anvende de beregningsforudsætninger/beregningsregler i det bygningsreglement, der var gældende på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse. Tidspunktet for ikrafttrædelse er angivet i lokalplanen. Er der i lokalplanen angivet en anden maksimal tilladt bebyggelsesprocent end det dagældende bygningsreglement, er det stadig lokalplanens bebyggelsesprocent, der gælder. Men metoden for beregningen skal du altså finde i det dagældende bygningsreglement

Hvor højt må jeg bygge?

De generelle regler for, hvor højt du må bygge, finder du i bygningsreglementet. Tjek også lokalplan eller servitutter. Det har betydning, hvor på ejendommen du placerer bebyggelsen. I skelzonen gælder der særlige regler. 

Hvad er etageantallet?

Bygningsreglementets bestemmelser tager udgangspunkt i hele etager. I lokalplaner og kommuneplanen er det fastsat, hvor mange etager byggeriet må være. Her kan du støde på begrebet 1½ etage. Det svarer til et traditionelt byggeri i en etage (evt. med lav kælder), med udnyttet tagetage, udformet som et symmetrisk sadeltag. 

I forbindelse med udnyttede tagetager ses bygningselementer, med lodrette flader som f.eks. kviste, frontispicer, trempler og tårne. Sådanne lodrette bygningsflader i forbindelse med den udnyttede tagetage, kan medføre, at byggeriet får en sådan udformning og omfang, at byggeriet fremstår i to etager. 

Etablering af tagterrasser vil som oftest medføre, at bebyggelsen bliver vurderet til at fremstå i to etager. 

Hvis du i dit område må opføre maks. 1½ etage, kan du i mange tilfælde forsyne din udnyttede tagetage med kviste, men kun i begrænset omfang. Frontispicer, der er trukket frem foran den øvrige facade og er afsluttet med en gavlkvist, vil som oftest medføre, at bebyggelsen vil blive vurderet til at fremstå i to etager. 

Kommunen vil ofte tillade en udnyttet tagetage udført som en trempelkonstruktion, dog vil en trempelhøjde på mere end 1 m typisk medføre, at bebyggelsen vil blive vurderet til at fremstå i to etager. Når du ændrer ved fx udnyttelsen af tagetagen eller ved etablering af en ny kvist, vil du få et større boligareal, og du får derved en større bebyggelsesprocent. 

Tegningsmaterialet 

Tegningsmaterialet skal gøre det muligt, at vurdere bebyggelsens indvirkning på omgivelserne. Du skal vise matrikelskel, bebyggelsens samlede omfang, på en situationsplan over hele grunden, der viser alle bygninger/overdækninger på ejendommen og bygge- og beskyttelseslinjer. Oplysninger om byggeriets højder, herunder højder i forhold til terræn kan du vise på facadetegninger. Husk, at hvis din ansøgning angår enfamiliehus, rækkehus og dobbelthus med lodret lejlighedsskel, skal alle mål med betydning for de bebyggelsesregulerende forhold fremgå af situationsplan og facadetegninger. 

Er dit byggeri ikke af begrænset kompleksitet skal du også fremsende kloakplaner, relevante planer, snit mv. 

Disse oplysninger skal fremgå af tegningsmaterialet: 

  • Angiv en entydig identifikation på hver tegning, hvor du angiver tegnings- og/eller filnavn, evt. tegningsnummer. Du skal også angive emnet, der er vist på tegningen, målestoksforhold, dato, revisioner og identifikation af byggeriet (adresse mv)
  • Angiv tydeligt, hvad der er de eksisterende forhold, og hvad der er de nye forhold
  • Tegninger skal være præcise og målfaste, så der ikke er tvivl om, hvad du vil bygge
  • Sørg for at få alle relevante mål på tegningerne, f.eks. skelafstande, indbyrdes afstande mellem bygninger, højder i forhold til terræn, længder og bredder på bebyggelse, størrelse på tagudhæng mv.
  • Indtegn de skrå højdegrænseplaner på facadetegninger. Se bygningsreglementets kap. 2 om bebyggelsesregulering

Tegningerne skal være i et passende målestoksforhold og målsatte. Målsætning skal følge bestemmelserne beskrevet i Bygningsreglementet BR15, Bilag 1 - Beregningsregler.

Bemærk! Fotos af ansøgningsmateriale og tegninger vil ikke blive accepteret. Hvis fotos forekommer i ansøgningsmaterialet, vil disse blive afvist som værende fyldestgørende materiale.

I tilfælde af du skal sende en mail til byggemyndigheden med tegninger, kan denne ikke indsendes som zip-fil, da denne betragtes som spam.

Ansøgningens indhold 

Kommunen behandler din ansøgning ud fra dine oplysninger, og du skal selv gøre opmærksom på særlige forhold. Sørg for at fremsende alle relevante oplysninger. Medsend samtidig eventuelle dispensationsansøgninger og ansøgning om nedsivningsgodkendelse. Husk, at sagsbehandleren ikke på forhånd kender dit projekt eller din ejendom. Sørg for, at det fremstår tydeligt og overskueligt, og at alle nødvendige informationer fremgår af ansøgningsmaterialet fra start. 

Du skal tilpasse din ansøgning til det byggeri, du søger om. Hvad du skal indsende afhænger af, hvad du vil bygge. Du kan se, hvilke oplysninger ansøgningen som hovedregel, skal indeholde i Bygningsreglementets kap. 1. Husk også at gøre rede for, hvordan du opfylder bestemmelser jf. anden lovgivning f.eks. planmæssige bestemmelser. Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for f.eks. enfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse med lodret lejlighedsskel. Se Bygningsreglementets kap.1. Her kan du også se, hvad der gælder for småbygninger f.eks. carporte, garager, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende mindre bygninger. Når du har fremsendt alle oplysninger, som kommunen skal bruge for at kunne behandle din ansøgning på et fuldt oplyst grundlag, er ansøgningen ”fyldestgørende” og kommunen kan komme i gang med sagsbehandling.  

Hvis du søger om byggetilladelse inden for Bygningsreglementets kap. 1, skal du være opmærksom på, at du kun fremsender det nødvendige materiale. I tilfælde af hvis kommunen modtager materiale der indeholder teknisk dokumentation bl.a. konstruktioner mm., vil kommunen ikke accepterer dette. 

Her er en række typiske eksempler på, hvad der kan være relevant at indsende til kommunens bygningsmyndighed:

  • Adresseoplysninger: Angiv adresse og matrikelnummer. Angår din ansøgning et sted i et større kompleks, f.eks. en lejlighed, en bestemt facade eller tagflade for f.eks. opsætning af skiltning eller mobilantenner, skal du være præcis med at angive, hvor projektet foregår
  • Fuldmagt: Hvis ansøger ikke er ejer af ejendommen, skal ansøger fremsende en fuldmagt fra ejer(ne), ejerforeningens eller andelsboligforeningens bestyrelse. Det skal fremgå af fuldmagten, hvad der gives fuldmagt til og hvem der er fuldmagtsgiver (dvs. underskrift + læsbart navn). Fuldmagten skal være dateret. Det gælder også for lejligheder, hvor du ansøger om byggearbejder, der angår de fælles bygningsdele, f.eks. facader/tag, bærende vægge, flugtveje, døre til flugtveje og tekniske installationer. Her skal du også fremsende fuldmagt/accept fra hovedejendommes ejer til den ønskede ændring, foruden fuldmagt fra ejerlejligheds ejer/andelshaver. Er der tale om tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel skal du også fremsende fuldmagt fra ejere af begge lejligheder. Er fuldmagtsgiver en virksomhed skal CVR-nummeret fremgå af ansøgningen. Er du ny eller kommende ejer af en ejendom, og fremgår dit ejerskab endnu ikke af tingbogens adkomstrubrik, må du enten medsende fuldmagt fra sælger eller dokumentere dit ejerskab på anden vis.
  • Servitutter: Redegørelse for tinglyste servitutter på ejendommen, se mere på tinglysning.dk.
  • Beskrivelse: Skriv i din ansøgning en overordnet beskrivelse af byggeriet.
  • Terrænforhold: Du skal i dit ansøgningsmateriale oplyse, hvordan det eksisterende terræn på grunden er. Start med at vurdere på øjemål, om der ser ud til at være terrænforskelle på grunden. Du kan også slå ejendommen op i det digitale kommunekort og aktivere ”højdekurver”. Terrænkurverne udgør alene en vejledende terrænmodel. I de historiske byggesager på ejendommen kan der også være redegjort for koterne på grunden. Koterne kan kun bruges, hvis der ikke er ændret på terrænforholdene siden opmålingen. Det er dit ansvar, at indsende oplysninger, er korrekte. Hvis du skal have terrænkoterne opmålt på ny, kan du kontakte en landmåler eller en beskikket landinspektør. Det er også her, du kan få udmålt skellenes placering, hvis du ikke kan finde skelpælene. Du angiver terrænkoterne på situationsplanen eller på en selvstændig koteplan. Er terrænet vandret, angiver du det på tegningerne. Er der skrånende terræn på grunden, skal facadetegningerne og koteoplysningerne vise terrænets forløb ud til matrikelskel, og indtil ca 1 m ind på nabogrundene, hvis du vil bygge i nærheden af matrikelskel. Hvis du planlægger at ændre terrænforholdene, skal både de eksisterende forhold og de ønskede forhold fremgå af facadetegninger og koteplan. Oplys, hvor meget du ønsker at regulere terrænet (målt i m), og tjek om der i lokalplanen er fastsat begrænsninger for, hvor meget du må ændre terrænets niveau.
  • Arealredegørelse: Opstil en oversigt over alle bebyggede arealer på ejendommen. Angiv grundens størrelse og beregn bebyggelsesprocenten. Også tilbygning af kviste forøger som oftest etagearealet. Se beregningsreglerne i Bygningsreglementet, og sammenlign dit resultat med det tilladte etageareal, både i forhold til bygningsreglement bebyggelsesregulerende bestemmelser om bebyggelsesprocent og i forhold til planbestemmelser, f.eks. kommuneplanens rammebestemmelser og lokalplan for området. Vær opmærksom på at det der er oplyst i Bygnings- og Boligregistret (BBR), ikke altid er korrekt beregnet eller indberettet.
  • Byggeskadeforsikrings tilbud: Bygger du en ny bolig, skal du sende et tilbud på byggeskadeforsikring med din ansøgning. Du kan læse mere om byggeskade forsikring på Energistyrelsens hjemmeside.     
  • Brandforhold: Hvis byggearbejdet vedrører rækkehuse skal du fremsende oplysninger om brandforhold, selvom byggeriet er af begrænset kompleksitet, se BR10 kap. 1. Hvis du bygger erhvervsbyggeri, skal der altid redegøres for de brandmæssige forehold.
  • Materialer: Hvis du bygger et nyt hus, eller hvis ejendommen er omfattet af lokalplan, der har fastsat bestemmelser om materialer, skal du sørge for at sende oplysninger om materialer til facader, tag, vinduer og døre med. Der kan også være krav til f.eks. facade- eller tagmateriale i tinglyste servitutter.
  • Glanstal: Hvis du skal have nyt tag med glaseret tegl på dit hus, skal du være opmærksom på at glansen i tagstene ikke må være til gene for dine naboer og dine omgivelser. Det kan anbefales at kontakte en rådgiver der kan vejlede dig. Husk at kontrollere om du må have glaseret teglsten på dit hus, det kan stå i din lokalplan eller på en servitut på din ejendom.
  • Tag og overfladevand: Ved ny- og tilbygninger skal du som udgangspunkt føre alt tag- og overfladevand til faskine eller anden form for nedsivning på egen grund. Det gælder også, hvis du f.eks. etablerer en udnyttet tagetage. Husk at søge om nedsivningstilladelse.
  • Energi: Angår dit byggeri opvarmede bygninger af begrænset kompleksitet BR10 kap 1 som enfamiliehus, rækkehus, dobbelthus med lodret lejlighedsskel mv., skal du ikke indsende oplysninger om bygningens energiforbrug til sagsbehandling. Oplysninger om opvarmningsformer skal dog fremgå for registrering i BBR. Det er kun i tilfælde af at du skal bygge et nyt enfamiliehus eller kompleks byggeri, at du skal indsende oplysninger ind til Team Byg. Du kan læse mere om energiforbedring i Energistyrelsens vejledning eller læse mere på kommunens hjemmeside om Energi og opvarmning
  • Statik: Angår dit byggeri opvarmede bygninger af begrænset kompleksitet BR10 kap 1  enfamiliehus, rækkehus, dobbelthus med lodret lejlighedsskel mv., skal du ikke indsende oplysninger om statik og konstruktioner til sagsbehandling. Angår dit byggeri i kategori "Øvrige bebyggelser" skal du fremsende redegørelse for statik og konstruktioner, hvis det er relevant. For erhvervsbyggeri skal der altid redegøres for statik. Kommunen kan altid indkræve statiskdokumentation efter Bygningsreglementet kap. 1.

Særligt indhold i ansøgningen:

Mobilmaster: Master inkl. bærerør eller andet sendeudstyr. Opstilling af master, eller lignende større konstruktioner, kræver byggetilladelse. Se mere under MastelovenMastedatabasen samt Mastevejledningen på Energistyrelsens side om mobildækning.

Sammenlægninger af boliger: Du må jf. boligreguleringsloven ikke nedlægge en bolig uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Du skal fremsende dokumentation for, at den bolig, som du vil sammenlægge med, er frivilligt fraflyttet af den tidligere beboer. Derudover skal du oplyse arealet af den sammenlagte lejlighed/bolig. Fuldmagt skal fremsendes fra ejendommens ejer, hvis der er tale om en etagebolig eller 2 familiehus, og fuldmagt fra ejeren af den bolig, du ønsker at sammenlægge med, hvis ikke begge boliger er ejet af samme ejer. Du kan læse om boligreguleringsloven på www.retsinfo.dk.

Skilte: Almindelige husnumre og små navneplader kræver ikke tilladelse. Al anden skiltning, skal du ansøge om. Når du udformer dit projekt, så tag hensyn til omgivelserne og tilpas din skiltning, så den indgår harmonisk i det omgivende miljø. I ansøgningen skal du redegøre for al skiltnings placering, skiltedimensioner, fremtræden (grafik), farver, bogstavhøjder og evt. belysningsprincip, belysningsstyrke og belysningstidsrum. Du skal også redegøre for overholdelse af eventuelle lokalplanbestemmelser og medsende en fuldmagt fra virksomhedens ejer og fra bygningsejer. Vær opmærksom på at visse områder i Glostrup har en lokalplan for skilte eller en skiltemanual som du skal følge. Størrelsen samt placeringen på dit skilt er afgørende for om du skal have en plantilladelse eller en byggetilladelse.

Terrænregulering: Ønsker du at regulere terrænet på din ejendom, skal du være opmærksom på, at der i lokalplan, byplanvedtægt eller lignende kan være fastsat bestemmelser om, hvor meget og hvor du må ændre terrænet. Terrænregulering må ikke være til gene for omboende og kommunen kan påbyde dig at ændre en udført terrænregulering, hvis kommunen vurderer, at den er til gene for andre. Undlad så vidt muligt at terrænregulere i skelzone, dvs. fra matrikelskellet og 2,5 m ind på grunden, så undgår du de fleste gener. Vær opmærksom på, at hvis du påfylder terræn med mere end 0,3 m, vil det oftest medføre at arealet vil blive vurderet som hævet opholdsareal, hvilket kommunen ikke tillader i skelzone. Sørg for at holde din jord og dit overfladevand på egen grund og lad der være jordfæste til hæk og hegn i skel, så bevoksning og jord ikke vælter ned, fordi du har gravet af. Undgå at fylde for meget jord på, så bevoksning går ud eller mistrives. Hvis du vil terrænregulere mere end 30 cm vil dette kræve en byggetilladelse. Du kan læse reglerne for terrænregulering i byggeloven §13

Har du i forbindelse med byggeprocessen behov for et jævnt terræn omkring byggefeltet, som nødvendiggør en midlertidig terrænregulering, så informér på forhånd naboerne om hvornår du udfører den midlertidige regulering og hvornår du fører den tilbage igen. Du bør også informere om, hvilken højde og form terrænet får bagefter. Hvis der er risiko for gener for naboerne, så fortæl hvilke foranstaltninger, du tager for at afbøde gener af den midlertidige terrænregulering. Tag gerne billeder af det eksisterende terræn og mål de eksisterende koter op, så dokumentationen er til stede, hvis der skulle blive anlagt en klagesag.

Radon 

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gasart, der kan trænge ind i bygningerne fra undergrunden. Når der bygges nyt, skal man være opmærksom på, at der skal sikres mod radon. Se mere på kommunens side om Radon samt bygningsreglementet.dk.

 

Kommunekort med lokalplaner, byggelinjer mv.