Velkommen til Demenscaféen i Solkrogen
I hyggelige og rolige omgivelser finder du vores demenscafé, med adgang til en dejlig solterrasse. Demenscaféen er et samarbejde mellem Ældre Sagen Glostrup og Glostrup Kommune.
Vi holder åbent hver tredje mandag hver måned kl. 14-16. Dog lukket i juli måned.
Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendigt - med undtagelse af tur ud i det blå.
Lidt om caféen
I cafeen er det frivillige fra Ældre Sagen Glostrup, der er værter og står for det praktiske. De frivillige har viden om demens, enten igennem deres arbejdsliv eller gennem Ældre Sagens kursusforløb om demens.
I caféen fokuserer de frivillige på at skabe et hyggeligt og uformelt samvær, hvor man som menneske med demens, eller pårørende, kan mødes med ligestillede.
Glostrup kommunes demenskonsulenter er ligeledes tilstede i cafeen. Demenskonsulenterne kan fortælle om kommunens tilbud, og der kan laves aftaler om hjemmebesøg for råd og vejledning i forhold til hverdagen med en demenssygdom.
Samværet
Mennesker med demens og deres pårørende finder det oftest positivt at komme i kendte rammer, under rolige forhold, sammen med andre de er trygge ved.
Demenscaféen giver yderligere mulighed for at skabe netværk mellem mennesker med demens og mellem pårørende, som også holder udenfor cafeens åbningstid. Det kan for den enkelte være vigtigt at tale med andre i samme situation, få lettet hjertet og nogen at støtte sig til.
Hvad foretager vi os?
Vi tager gerne imod forslag fra deltagerne til hvad de ønsker at fortage sig. Blandt de sædvanlige aktiviteter kan nævnes:
- der serveres kaffe, te og kage, måske hjemmebag
- Vi hyggesnakker og deler erfaringer
- Vi synger velkendte danske sange
- Vi ser på gamle billeder og rekvisitter
- Vi mødes i nyttehaven Solsiden nr. 80
- Erindringsdans
- Påskefrokost og julefrokost
- Bustur ud i det blå
- Erindringsbio i Glostrup Biograf på følgende datoer: 24.01, 28.02, 27.03, 24.04 og 22.05.
Med jævne mellemrum vil der blive arrangeret foredrag eller underholdende indslag. Måske en tur ud i naturen. Er der stemning for det, kan dette foregå på andre ugedage eller tidspunkter, end de fastlagte, dog uden deltagelse af kommunens demenskonsulenter.
Planlagte mødedatoer 2024:
Dato |
Aktivitet |
Mandag d. 15. Januar |
Sang og kor |
Mandag d. 19. Februar |
Husker du... |
Mandag d. 18. Marts |
Påskefrokost kl. 12.00-15.00. Egen betaling kr. 50,00 pr. person |
Mandag d. 15. April |
Foredrag om det gamle Glostrup v. Byhistorisk Hus |
Tirsdag d. 21. Maj |
Ud i det blå skovtur kl. 10.30-15.00. Tilmelding nødvendig |
Mandag d. 17. Juni |
Nyttehaven nr. 80, Dommervangen 4 i Hvissinge. Vi spiser isvafler |
Mandag d. 15. Juli |
Vi holder ferie |
Mandag d. 19. August |
Nyttehaven nr. 80, Dommervangen 4 i Hvissinge til årets høst |
Mandag d. 16. September |
Pladeparade - vi lytter og synger med til alle de gamle og kendte sange |
Mandag d. 21. Oktober |
Erindringsdans |
Mandag d. 18. November |
Byhistorisk Hus, Camilla holder foredrag |
Mandag d. 16. December |
Julefrokost kl. 12.00-15.00. Egenbetaling kr. 50,00 pr. person |