Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Hovedstadens Letbane overtager parkeringspladsen bag Motorola-huset 1. april 2020. Indtil dette tidspunkt vil der kunne parkeres på sædvanlig vis. Et mindre antal p-pladser tættest på stationen (12 pladser) samt cykelparkeringsfaciliteterne kan dog forventes overtaget af Hovedstadens Letbane allerede 1. januar 2019 og nedlagt umiddelbart herefter.

Glostrup Kommune vil retablere cykelparkeringspladserne på en del af den nuværende Posthusgrund. Ligeledes arbejdes der på at finde plads til nye p-pladser centralt i Bymidten til erstatning for Motorolaparkeringen. Det er vigtigt, at der fortsat er gode parkeringsmuligheder ved stationen og for de mange brugere af Bymidten.

Glostrup Forsyning udfører fra mandag 3. september ledningsarbejder i Sydvestvej og har i den forbindelse etableret arbejdsareal på Motorolaparkeringen. Arbejdsarealet optager de 55 p-pladser, der ligger tættest på stationen og arealet vil være afspærret fra 28. august 2018 til 1. januar 2019. Der vil i denne periode være endnu mere rift om p-pladserne. Fra nytår og indtil 1. april 2020 vil næsten alle p-pladser igen være tilgængelige på Motorolaparkeringen.