Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

demens
Du er stadig dig - selvom du har fået en demenssygdom

 

Demens er en sygdom - ikke et alderstegn

 

Risikoen for at få en demenssygdom stiger med alderen. Men det er en myte, at en demenssygdom er en naturlig følge af alderdom.

De fleste demenssygdomme er fremadskridende. Der findes ingen helbredende kur mod sygdommen. Den demensramte bliver langsomt dårligere og behovet for hjælp vil vokse.

 

 

Der er typiske advarselstegn på demens

Der er 10 typiske advarselstegn ved demens. Se listen fra Videnscenter for demens:  

  • Glemsomhed,  
    Det er normalt at have brug for huskesedler eller glemme en aftale for senere komme i tanke om det. Det er ikke normalt at spørge om det samme flere gange eller at glemme noget, man har lært for kort tid siden. 
  • Besvær med at udføre velkendte opgaver.
    Det er normalt at skulle have hjælp til at indstille fjernsynet. Det er ikke normalt at have problemer med at følge en opskrift, man har brugt mange gange tidligere.
  • Problemer med at finde ord,
    Det er normalt ikke at kunne finde det rette ord ind imellem. Det er ikke normalt at gå i stå midt i en samtale uden at ane, hvordan man kommer videre eller at kalde tingene noget helt forkert (for eksempel at sige 'viserklokke' i stedet for 'ur').
  • Forvirring vedrørende tid og sted.
    Det er normalt at komme i tvivl om, hvilken ugedag det er. Det er ikke normalt ikke at vide, om det er forår eller efterår eller at glemme, hvor man er, og hvordan man kom derhen.
  • Svigtende dømmekraft.
    Det er normalt at træffe en dårlig beslutning af og til. Det er ikke normalt, at tage sandaler på om vinteren eller gentagne gange lade sig overtale til at købe ting, man åbenlyst ikke har brug for eller råd til.  
  • Problemer med at tænke abstrakt.
    Det er normalt at have lidt svært ved at forstå en talemåde eller ordsprog som for eksempel "det er som at slå i en dyne". Det er ikke normalt at tro, at musene bogstaveligt talt danser på bordet, når katten er ude.
  • Vanskeligheder med at finde ting.
    Det er normalt at glemme, hvor man har lagt fjernbetjeningen. Det er ikke normalt at lægge brillerne i køleskabet eller anklage andre for at stjæle de ting, man ikke kan finde.
  • Forandringer i humør og adfærd.
    Det er normalt at have en dårlig dag eller blive irriteret, når ens vaner bliver brudt. Det er ikke normalt at tabe fatningen, blive mistænksom, bange, vred eller forvirret uden nogen oplagt grund.
  • Ændringer i personlighed.
    Det er normalt at ændre holdning over tid og kunne sige undskyld, hvis man er gået over stregen. Det er ikke normalt at sige alt, hvad man tænker, uden at tage hensyn til andres følelser.
  • Mangel på initiativ. Det er normalt, at man nogle gange ikke orker arbejdet, familien og sociale forpligtelser. Det er ikke normalt ofte at trække sig fra fritidsaktiviteter, sociale sammenkomster eller sport, som man ellers plejer at gå op i.

Har du symptomer på demens, er det vigtigt at gå til læge

Hvis du har mistanke om demens, måske ud fra de 10 typiske advarselstegn, anbefaler vi, at du går til din læge. Din læge vil undersøge dig, og lave en MMSE-test. Hvis andre sygdomme kan udelukkes, vil du blive henvist til Hukommelsesklinikken på Glostrup Hospital, som vil lave andre undersøgelser.  Det er vigtigt at få afklaret årsagen til symptomerne, og at en eventuel behandling sættes i gang hurtigt.

Hvis du mistænker demens hos en nær ven eller familiemedlem bør du råde ham/hende til at gå til læge.  Du kan også kontakte Glostrup Kommunes demenskonsulent for at få gode råd – telefon 2937 1314.

 

Du kan få råd og vejledning

Glostrup kommune har ansat en demenskonsulent, som kan kontaktes af både patienter og pårørende.  
 

Pårørendegrupper

Demenskonsulenten opretter og støtter pårørendegrupper. Her mødes pårørende til demente for at udveksle erfaringer og støtte hinanden. 
 

Informationsmøder 

Demenskonsulenten afholder informationsmøder to gange om året. Du vil kunne se opslag i Folkebladet om informationsmøderne.

Praktisk hjælp 

 

Glostrup Kommune har forskellige tilbud til borgere med demens og deres pårørende. 

Dagcenter

Der er to dagcentertilbud til demente. 

  • Dagcenteret, hvis man har let til middelsvær demens.  
  • Demensdagcenteret, hvis man har middelsvær til svær demens.  

Begge er beliggende på Omsorgscentret i Hvissinge.  

Aflastning 

Glostrup Kommune kan tilbyde aflastning til familier med demente. Det kan være i form af praktisk hjælp og personlig pleje i hjemmet eller som et ophold på ”Midlertidige pladser” på Ældrecenter Dalvangen.  

Botilbud 

Hvis du har fået konstateret demens, og har svært ved at klare dig hjemme, kan du søge om en plejehjemsplads. Det vil være en god idé at have en pårørende med, når du skal tale med visitator om at flytte på plejehjem.  

Behandling på ældrecenter 

På ældrecentrene i Glostrup Kommune arbejder vi proaktivt på at skabe de bedst mulige vilkår for personer med demens eller demenslignende sygdom. Men også for pårørende der er i berøring med demens. 

Vi bruger metoderne reminiscens, valideringsterapi, realitetsorientering og Marte Meo til pleje og omsorg. Der er tale om kommunikationsmæssige og psykologiske behandlingsmetoder, der tager udgangspunkt i de problemer, demente har – det vil sige problemer med at orientere sig, huske og opretholde et billede af sig selv og sin livshistorie.

  • Reminiscens drejer sig om at tale om livserfaringer, dele minder med andre mennesker og snakke om fortiden.
  • Validering handler om at imødekomme, og ved hjælp af sproglig og ikke-sproglig kommunikation anerkende de følelser, som den demente udtrykker.
  • Realitetsorientering drejer sig om at hjælpe den demente med at orientere sig i hverdagen, blandt andet i tid, sted og egen situation.
  • Marte Meo benytter sig af videooptagelser af det sociale samspil mellem for eksempel borger og personale.

Nogle af fordelene ved metoderne er:

Vi kan opnå et bedre kendskab til den demente og en øget forståelse for dennes livssituation.

Valideringsterapi hjælper os til at vi bliver mere åbne, lydhøre og forstående overfor borgere med demens og bedre til at håndtere deres adfærdsproblemer.

Realitetsorientering kan have en vis effekt på kognition, adfærd og sproglige færdigheder hos personer med let demens.

Derudover bruger vi socialpædagogiske metoder, som et grundlæggende element i demensomsorgen. Både for at undgå unødvendig magtanvendelse og for at sikre at vi bruger vores egne kompetencer bedst. Vi har fokus på de etiske og juridiske vinkler, der er i spil, når vi skal udføre vores omsorgspligt i respekt for borgerens selvbestemmelse.