Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Dækket bord

Du kan få mad bragt hjem, hvis du ikke selv kan lave mad på grund af midlertidig eller fysisk eller psykisk funktionsevne.

Før du kan blive godkendt til ordningen, skal vi vurdere dig i dit hjem.

Kontakt Visitationsenheden for at lave en aftale om et besøg.

Vælg frit mellem tre leverandører

Hvis du er blevet godkendt til at få mad leveret, skal du vælge en leverandør.

Du kan pt. vælge mellem tre leverandører:

  • Køkkenet på Ældrecenter Hvissinge (kommunens egen leverandør)
  • Din Private Kok (privat leverandør)
  • Det Danske Madhus (privat leverandør)

Maden koster det samme hos de tre leverandører og de skal alle tre leve op til kommunens kvalitetsstandard.

Du vælger selv din menu hver måned

Du vælger dine måltider for en måned ad gangen. Du har altid flere retter at vælge imellem til hvert måltid. Alle måltiderne er varierede, og benytter så vidt det er muligt årstidens grøntsager.

Alle måltiderne bliver leveret kolde, og er beregnet til at blive opvarmet hos dig.

Har du helbredsmæssige problemer, der stiller krav til din kost, skal din læge give os dokumentation herom. Det gælder blandt andet:

  • Sukkersygekost
  • Kolesterolsænkende kost
  • Fedtfattig kost
  • K-vitaminreduceret kost

Maden kommer på mandage, onsdage og fredage

Du kan få mad bragt ud til alle årets dage. Du får maden leveret på mandage, onsdage og fredage.

Du aftaler selv med din madleverandør, hvilken tid på dagen de skal levere maden.

Det koster levering af mad

Prisen for at få mad leveret, afhænger af, om du får en eller to retter om dagen. Du kan altså vælge at få en hovedret med eller uden en tilhørende forret, suppe, dessert eller lignende: 

  • 2 retter: 63 kr. per måltid
  • 1 ret: 50 kr. per måltid

Sådan betaler du for maden

Du betaler via girokort eller Betalingsservice (PBS).

Du betaler kun for de måltider du vælger. Har du afbestilt for sent, skal du betale for maden.

Sådan afbestiller du mad

Du skal kontakte din leverandør, hvis du ønsker at afbestille din mad. Du kan senest afbestille maden kl.12 dagen før levering. Har du afbestilt for sent, skal du betale for maden.

Er du utilfreds eller vil du klage

Er du utilfreds med afgørelsen af din ansøgning om madservice, skal du kontakte kommunens Visitationsenhed. 

Har du ris og ros til maden, skal du give besked direkte til den leverandør, der leverer maden til dig.