Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Solbeskinnet eng
Klub Soltoften er et samværs- og aktivitetstilbud for borgere med nedsat psykisk funktionsevne. Klubben tilbyder dig muligheder for at indgå i sociale sammenhænge, danne netværk og deltage i aktiviteter.

Klubben holder til på Christiansvej 3 (overfor fritidscentret), og har åbent hver tirsdag mellem klokken 16 og 21. 

Aktiviteter planlægges sammen med brugerne

Aktiviteterne bliver planlagt for 2 måneder af gangen. Planlægningen foregår i et samarbejde mellem os og jer. 
Aktiviteterne kan foregå i klubbens egne lokaler eller `ude af huset´.

Klubben har en facebook-gruppe

Gennem en lukket facebook-gruppe, kan du som bruger få informationer fra klubben og se den gældende aktivitetsplan. Facebook-gruppen giver dig også mulighed for at være i kontakt med klubben og de andre brugere uden for klubbens åbningstid.  

Vær med hos Klub Soltoften

Lyder Klub Soltoften som et sted for dig, skal du kontakte Center for Social Service. De finder ud af om Klub Soltoften er det rigtige tilbud for dig ud fra en konkret vurdering af dine behov. 

Lovgivning og svarfrist

Klub Soltoften er et tilbud efter Servicelovens § 104 om Aktivitets- og samværstilbud, og sagsbehandlingsfristen er 3 måneder.


Kontakt

Klub Soltoften
Christiansvej 3, 2600 Glostrup
4396 0021 Klubben er åben hver tirsdag mellem kl. 16 og 21
Åbningstider