Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Brændestabel

Brændeovne, pejse, ildsteder mm. kan være både hyggelige og give et CO2-neutralt bidrag til opvarmningen. Men røgen forurener og kan genere naboer og omgivelser.

Omkring 70 % af den danske partikelforurening stammer fra brændefyring. En ældre brændeovn forurener op til 4-5 gange mere end en ny svanemærket ovn. Ved at tænde fra toppen og fyre fornuftigt, kan du reducere partikelforureningen betydeligt. Se mere herom på Miljøstyrelsens brændefyringsportal.

Biofyrede anlæg - regler og krav

Når du tænder op i ildstedet, brændeovnen eller bålpladsen skal du sørge for at fyre korrekt og med rent, tørt træ, briketter mv, så røgen ikke generer naboer og omkringboende. Du må ikke afbrænde haveaffald, malet træ og lignende. Se mere om reglerne i afbrændingsbekendtgørelsen samt i Glostrup Kommunes regulativ for husholdningsaffald.

Brændeovne, pejse, pillefyr og andre biofyrede anlæg under 1 MW til fast brændsel skal overholde brændeovnsbekendtgørelsen. Den stiller blandt andet krav til, at anlægget skal have en prøvningsattest. Bekendtgørelsens krav til fyringsanlæg gælder ikke historiske anlæg fra 1940 eller før. Masseovne uden seriefremstillede elementer er også undtaget.

Krav til etablering 
Biofyrede anlæg skal etableres i overensstemmelse med Bygningsreglementet. Se Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) vejledning 32. Skorstensfejeren skal godkende installationen af en ny brændeovn, pejs, pillefyr eller lignende og underskrive anlæggets prøvningsattest. Husk at indberette anlægget til Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Krav til videresalg
Du må kun sælge dit gamle fyringsanlæg videre med en gyldig prøvningsattest. Den dokumenterer, at anlægget overholder brændeovnsbekendtgørelsen.

Krav til partikeludledning
Efter Brændeovnsbekendtgørelsen må biofyrede anlæg maksimalt udlede 5 gram partikler per kilo brændsel. I 2017 vil lovkravet blive strammet til 4 g/kg. 

Krav til skorstensfejning
Skorstensfejning er reguleret af skorstensbekendtgørelsen. Alle skorstene skal fejes mindst en gang årligt. Større skorstene skal fejes mindst to gange om året. Skorstensfejeren skal blandt andet se efter, at skorstene, ildsteder og røgrør ikke har mangler, der kan føre til brand, forgiftning eller eksplosion. I Glostrup udføres al fejning af samme skorstensfejermester. Du betaler via din ejendomsskattebillet. 

Svanen og miljømærker

Alle nye brændeovne i EU bærer CE-mærket. Det sikrer, at ovnen opfylder mindstekrav til ydelse og udledning af partikler. På CE-mærket kan du se, hvor meget din brændeovn varmer (kW), udleder af kulilte (CO), samt hvor effektivt den udnytter brændslet (virkningsgrad). En god ovn bør udlede maksimalt 0,2 % CO og have en virkningsgrad på mindst 70 %.

Svanemærke sikrer sundhed og miljø
Svanemærket er det nordiske miljømærke. Både den danske lovgivning og Svanemærket stiller højere krav til brændeovne end CE-mærket. Svanemærkede brændeovne må maksimalt udlede 3 g partikler/ kg træ. I 2017 vil kravet blive skærpet til 2 g/kg.
Svanemærket stiller desuden krav til en høj virkningsgrad og tæthed. Med en svanemærket brændeovn, har du garanti for, at den er en af de mest effektive og mindst forurenende på markedet. Næsten 9 ud af 10 af nye brændeovne, der sælges i Danmark, er svanemærkede.

Skorstensfejer i Glostrup

Alle skorstene skal fejes mindst en gang årligt. Større skorstene skal fejes mindst to gange om året. I Glostrup udføres skorstensfejning af skorstensfejermester:

Torben Glad Nielsen
Køgevej 291
2635 Ishøj
T: 40 44 42 94
E: torbenglad@skorstensfejeren.dk

Pris og opkrævning
Du betaler for skorstensfejning via din ejendomsskattebillet. Når du som husejer modtager din ejendomsskattebillet, er gebyret for den lovpligtige skorstensfejning medregnet. Ønsker du at få udført andet arbejde, må du afregne det med skorstensfejeren. Prisen for skorstensfejning bliver udregnet efter skorstenen eller røgrørets længde, samt hvor ofte der er behov for at feje skorstenen. Prisen beregnes for hver enkelt husstand ud fra en godkendt liste. Har du spørgsmål hertil, kan du kontakte skorstensfejeren.

Skrot din gamle brændeovn

Brændeovne, der er over 10 år gamle, er et dyrt bekendtskab. En ny brændeovn bruger omkring 20 procent mindre brænde end en gammel model fra før 2005. En brændeovn, der er produceret før 2005 udleder desuden tre til fem gange flere partikler end en ny. 

Miljøstyrelsen har førhen givet tilskud til skrotning af brændeovne fra 1990 eller før. Skrotningspuljen er nu opbrugt, så det er ikke længere muligt at få tilskud. Men gamle brændeovne er både skidt for miljøet og din pengepung. Se flere gode grunde til at skrotte din brændeovn på Miljøstyrelsens sider om skrotning.

Afmeld din skorsten

Nedlægger du din skorsten, skal du huske skriftligt at afmelde den til din skorstensfejermester. Han giver kommunen besked, så du fremover ikke bliver opkrævet betaling for skorstensfejning via din ejendomsskat. Vær opmærksom på, at skorstensfejeren har ret til at efterse din skorsten, selvom du ikke længere bruger den.

Tænk også over, hvordan du nedlægger din skorsten. I nogle tilfælde er det bedre at blænde den eller kun at fjerne den indvendige del af skorstenen. En skorsten kan have stor betydning for især ældre bygningers arkitektur og kan desuden bidrage til bygningens stabilitet. Tjek også områdets lokalplan før du helt fjerner din skorsten. 

Husk brandsikring, røgalarm og fuglerist

Brandkravene til byggeri fremgår af bygningsreglementets kapitel 5. Ofte er det røgen og ikke flammerne, der dræber. Derfor er det vigtigt at huske røgalarmen. Har du en åben skorsten, skal du være opmærksom på, at fugle kan bygge rede i den. En fuglerist kan forhindre brand og dødsulykker.

Få fuglerist på skorstenen
Fuglene begynder deres redebygning i foråret. Især alliker er glade for at bygge rede i skorstenen. Selvom skorstensfejeren tjekker hvert halve år, er en fuglerist den eneste sikre løsning. Risikoen er særligt stor, hvis skorstenen er tilsluttet automatisk fyrede anlæg som træpillefyr, olie- eller gasfyr. Kulilte kan hverken lugtes eller smages og er dræbende selv i meget små mængder.

Røgalarmen redder liv
Det er afgørende at opdage røg og brand så tidligt som muligt. Derfor bør du altid have en fungerende røgalarm i dit hjem. Placer alarmen højt i rummet, da røgen stiger opad. Sørg for at den kan høres i alle soverum. Har du flere etager, skal du placere mindst én røgalarm på hver etage. 

Vælg den rette røgalarm
Der findes forskellige typer af røgalarmer. Fælles for dem er, at alarmen går i gang, når den aktiveres af røgen. Nogle modeller fungerer alene, nogle kan sammenkobles med andre alarmer, og andre igen har indbygget nødlys. Den sikreste er tilsluttet direkte til husets almindelige elinstallation og har indbygget en batteribackup. I nyt boligbyggeri er den et lovkrav. Din røgalarm skal være afprøvet og godkendt. Vælg derfor altid en røgalarm som minimum er mærket med Varefakta.

Vedligehold din røgalarm
En røgalarm, der ikke er vedligeholdt, giver falsk tryghed. Medmindre din røgalarm er sluttet direkte til husets el, skal den med jævne mellemrum have skiftet batterier. Det er også vigtigt at røgalarmerne bliver rengjort en gang imellem. Følg fabrikantens anvisninger. Gør det til en fast vane at afprøve alarmen jævnligt. Lad det være en familiebegivenhed, så hele familien er klar over, hvad de skal gøre i tilfælde af en alarm.

Tænd fra toppen og fyr fornuftigt

Du kan fjerne op mod 80 % af de sundhedsskadelige partikler i røgen fra din brændeovn og tage hensyn til dine omgivelser ved fyre fornuftigt. Du undgår de fleste røggener ved at tænde fra toppen, bruge tørt træ, sørge for rigeligt luft, fyre lidt ad gangen og holde øje med, at røgen er klar. 

Brug Miljøstyrelsens rygestopguide for brændeovne
Miljøstyrelsens brændefyringsportal kan du læse mere om brændeovne, luftforurening, og hvordan du fyrer korrekt.  Brug deres rygestopguide for brændeovne til at tænde op i toppen og reducere din udledning af sundhedsskadelige partikler.

Få gratis demonstration
Få en skorstensfejer til at vise, hvordan du tænder og fyrer korrekt hjemme hos dig. Det kræver, at din brændeovn er en moderne model med glaslåge samt at du kan samle mindst 10 personer. Se mere på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Røggener

Tag en snak med din nabo, hvis du er generet af røg fra hans brændeovn eller bålplads. Se Miljøstyrelsens gode råd til nabosnak og læs hvordan I kan få gratis besøg af jeres skorstensfejer til en snak om fyringsteknik og valg af brændsel.

Hjælper det ikke, kan du kontakte kommunen. Send en mail med navn, adresse og beskrivelse af problemet til: natur.miljo@glostrup.dk