Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Fuld biografsal

Glostrup Bio viser et bredt filmprogram med både premierefilm, 3D film, operafilm og meget andet. Biografen har et stort lærred, en lyd der overgår THX-normerne, og udvidet surroundlyd, der gør fornemmelsen af at være midt i det hele endnu mere effektiv. Glostrup Bio har også det nyeste udstyr indenfor digital filmvisning, der kaster et knivskarpt billede på lærredet - uanset om det er en film i 2D eller i 3D. 

Udover film kan du også opleve koncerter og en række andre arrangementer i biografen. Du kan også melde dig ind i en af filmklubberne, og se spændende film, som ellers ikke er på repertoiret. 

Biografen drives af Biografforeningen Sofarækken. Der er ansat en leder af biografen, men alle øvrige opgaver fra arrangementsplanlægning til filmfremvisning og billetsalg løses af frivillige fra foreningen.

biografens hjemmeside kan du bl.a. læse om biografens historie, aktuelle film, filmklubber og biografens øvrige arrangementer. Du kan også læse om Biografforeningen Sofarækken, og hvordan du bliver frivillig og du kan reservere og købe billet til film og arrangementer. 

Biografen ligger centralt i Glostrup på adressen Bryggergårdsvej 2. Billetsalget i Glostrup Bio starter 1 time før forestillingen.