Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

LEGO-legedage i Glostrup Shoppingcenter

I hele uge 8 fylder er der tusindvis af LEGO klodser i Glostrup Shoppingcenter. Så slip fantasien løs og kom og byg. Læs mere om LEGO Legedage på shoppingcentrets hjemmeside

 

Sjov i Glostrup Svømmehal og Fritidscenter

Glostrup Svømmehal og Fritidscenter har åbent hele uge 8. Tag en tur i legelandet, prøv simulatorgolf og 2V fodbold eller spis frokost i Cafe Fri. Du kanogså se Glostrup Kunstforeningens udstilling med billedkunstner Lisbeth Thygesen. 

Gratis hoppeborg
Tag en tur i den gratis hoppeborg løven LEO. Hoppeborgen finder du i velkomstarealet i Glostrup Fritidscenter. 

Undervands diskomusik for børn
I 25-meter bassinet kan du under vandet opleve stemningen af undervands-børnediskomusik alle ugens dage fra kl. 10.00. 

Kæmpe lege- og forhindringsbane
Man-søn fra kl. 10 kan du, familien og vennerne klatre rundt på den flydende AquaGlide lege- og forhindringsbane. 

Sansetunnel
Wuhuuuu - I kan også tage en tur igennem vores sanse-tunnelrutsjebane, hvor der spilles festlig musik i farverigt lys. Find ud af hvem der er hurtigst og hvem kan ramme flest touch points. 

Opvarmet baby- og børnelegebassin

Kig ind og leg med de mindste i det opvarmede baby- og børnebassin (ca.33 grader varmt) Vandlegetøjet står er klar til jer.

 

Lækker varmtvandsafdeling

Vi åbner også dørene op for boblende velvære med massagedysser i varmt vand i vores  varmtvandbassin. Derudover står instruktørerne klar til at tage dig med på et eller flere af de sunde holdtræningseventyr i Varmtvandsafdelingen.

 

Læs mere om alle mulighederne på hjemmesiden www.fritidglostrup.dk 

 

Børneteater: Konen i muddergrøften

16. februar kan du se børneteater om Konen i muddergrøften på Glostrup Bibliotek. Fiskerens kone - Ilselill - ønsker sig et større hus og en støvsuger vil hun også have. Hun ønsker sig et slot med en god udsigt. Da fiskeren en dag fanger en talende fisk, får Ilselill et større hus. Hun får så meget plads, at hun glemmer sin mand. Læs mere og bestil billet via Glostrup Biblioteks hjemmeside. 
Pris: 25 kr. / 15 kr. for medl. af biblioteksklubberne

Trylleworkshop og show 

Den 19. februar er der magisk workshop på Glostrup Bibliotek. På denne magiske workshop lærer du nogle rigtige tryllenumre, som du kan imponere din familie og venner med. Få tre reb til at vokse sammen, tryl med kort og tørklæder sammen med den professionelle tryllekunstner Lars U. Læs mere og køb billetter via Glostrup Biblioteks hjemmeside. 
Pris: 25 kr. / 15 kr. for medl. af biblioteksklubberne 

Gode film i Glostrup Bio

Som altid er der masser af gode film i Glostrup bio i vinterferien. Se fx Vilde Rolf 2, Sådan træner du din drage 3 eller Mødregruppen.

Se mere og bestil billet på www.glostrupbio.dk

 

Tivolitur med Glostrup Ungdomsskole

Unge i Glostrup kan i vinterferien tage med Glostrup Ungdomsskole i Tivoli. Turen foregår den 22. februar og koster 125 kr. inkl. turpas. Læs mere og tilmeld dig via Glostrup Ungdomsskoles hjemmeside

Film og Popcorn for de 2-6 årige

Lørdag den 23. februar er der film med popcorn for de 2-6 årige på Glostrup Bibliotek kl. 11-11.30. 
Én lørdag i hver måned kan du se film fra FILMSTRIBEN på børnebiblioteket.
Denne lørdag ser vi:

  • Orla Frøsnapper, Betram og hunden Pølse
  • Vitello møder Gud
  • Rita og krokodille – skovturen
  • Ernst på skøjter

Gratis adgang. Ingen tilmelding – bare mød op på Glostrup Bibliotek!

Vinterbogen

Vinterbogen er vinterens store læselyst-kampagne med fokus på at dele sin begejstring for gode læseoplevelser. Lav en begejstret anmeldelse på skrift eller video, lav en bookface, der viser, hvor meget du elsker netop denne bog, skriv en hyldestsang eller tegn måske noget fra din yndlingsbog. Eller find på noget helt andet. Kort sagt: Vis din begejstring og vær heldig at vinde fede præmier til din klasse. For børn i 1.-6. klasse. Hør mere på Glostrup Bibliotek. Vinterbogen kører hele februar.