Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Hver sommer inviterer vi pensionister og efterlønsmodtagere med bopæl i Glostrup Kommune på ferierejse i Danmark. Vi kører med bus til rejsemålet, og bussen er til vores rådighed hele ugen. Det offentliggøres her på hjemmesiden ca. 1. marts hvor årets rejse går til.

Program

Hver dag er der ture til spændende seværdigheder, museer o.lign. Frokosten spises som regel ude i byen, og aftensmaden spiser vi på hotellet. Vi får to retters menu på nær om torsdagen, hvor vi holder en lille fest med tre retters festmenu, musik og mulighed for at danse. 

Der er god mulighed for socialt samvær på hele turen. Alle aftener er der et lokale til rådighed, hvor vi nyder aftenkaffen, hygger og spiller forskellige spil. Tirsdag er der altid bankospil. Den sidste aften holder vi fest med 3- rettes menu og levende musik. Du får et detaljeret program med ugens aktiviteter ved ankomst til hotellet.

Du skal være selvhjulpen og kunne stige af og på bussen. På turen deltager ældrekonsulenten og en hjælper, som kan være behjælpelig med lettere personlig pleje, eksempelvis hjælp til støttestrømper. 

Vi kan tilbyde én borger pr. rejse at medbringe manuel kørestol.

Pris

Rejsen koster ca. 3.700 kr. pr. person i dobbeltværelse og 4.500 kr. pr. person i eneværelse. Prisen omfatter 1/1 pension (eksklusive drikkevarer), bustransport samt diverse udflugter og  entréer. Ægtefæller, der ikke er efterlønsmodtager eller pensionist, kan deltage.

Ansøgning

Alle er meget velkommen til at søge. Gruppen vil dels være borgere med særligt behov for ferierejse og dels borgere der blot ønsker at komme med på rejsen.
Der er to identiske rejser, fra mandag til fredag, og der er plads til 47 deltagere pr. rejse. Du ansøger ved at udfylde et ansøgningsskema.

Ferierejse 2018

Annonceres 1. marts. 

Sidste års ferierejse

Ferien gik til Hotel Griffen i Rønne på Bornholm.