Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Børnekulturfestival
Hvis du er interesseret i at være med i Styregruppen, vil være frivillig på festivalen, eller har idéer til den kommende festival er du velkommen til at kontakte os
Hvert år i september er der Glostrup Børnekulturfestival i Egeparken. Festivalen er for børn i alle institutioner, dagplejere, SFO'er, skoler og klubber i Glostrup, som har lyst til at skabe en fantastisk dag i fællesskab. Alle deltagende institutioner bidrager med aktiviteter sammen med foreninger og kulturinstitutioner. 

Derudover er der hvert år en række workshops med professionelle kunstnere, som laver sjove og kreative aktiviteter for børnene hvor de fx spiller på tromme, bygger huse af mælkekartoner, maler store malerier eller laver skulpturer af skrald. Der er optræden på scenen fra både professionelle og børn, og det er en festlig og dejlig dag fyldt med balloner, musik, glade børn, leg og udfoldelse. 

Festivalen arrangeres af en styregruppe med repræsentanter fra Glostrup Bibliotek, Glostrup Menighedsråd, daginstitutioner og forældrerepræsentanter. Hvis du er interesseret i at være med i Styregruppen, vil være frivillig på festivalen, eller har idéer til den kommende festival er du velkommen til at kontakte os.