Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Tandplejen tilbyder gratis tandpleje for alle børn i alderen 0-18 år. Det sker på de kommunale tandklinikker og børn og unge bliver automatisk tilmeldt, når de bliver født eller flytter til kommunen. Vi indkalder små børn første gang, når de er 2½-3 år gamle. 

Den kommunale tandpleje tilbyder forebyggelse, undersøgelse og nødvendige tandbehandlinger. Vi tilbyder tandregulering efter Sundhedsstyrelsens regler. 

Læs mere om Tandplejens tilbud på Tandplejens hjemmeside.

Hvad med tandregulering?

Vores specialtandlæge vurderer mulige tandstillingsfejl. Specialtandlægen vurderer, om barnet reelt har tandstillingsfejl, der medfører behov for tandregulering. Specialtandlægen foretager vurderingen ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer om tandregulering.  

Tandreguleringsbehandlingen skal forebygge og behandle tandstillingsfejl, der indebærer risici for skader på tænder, tandkød eller kæbeled. 

Tandstillingsfejl, der udelukkende har kosmetisk betydning, er ikke omfattet af tilbuddet.