Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Sundhedsplejersken følger jeres familie, fra barnet er født til det bliver cirka 1½ år. Hun kommer hjem til jer på besøg og følger med i, hvordan barnet udvikler sig. Du kan altid spørge sundhedsplejersken, hvis du er i tvivl – og hvis der er lang tid til hun kommer på besøg, kan du ringe til hende.

Sundhedsplejersken kontakter dig, umiddelbart efter du har født, så I kan aftale, hvornår hun skal komme hjem til jer første gang. Alle familier kan få besøg, når barnet er 4-5 dage, 10 dage, 3 uger, 2 måneder, 4-6 måneder, 8-10 måneder og 1,5 år. I har mulighed for at få ekstra besøg, hvis I eller sundhedsplejersken skønner, at der er behov for det.