Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Familiebehandling er et tilbud til familier, som har behov for mere omfattende hjælp end familerådgivningen tilbyder. Behandlingen kan bestå af både samtaler og aktiviteter. Samtalerne skal hjælpe jer med at finde de ting, der fungerer i dag og bruge dem i de situationer, der ikke fungerer så godt. Aktiviteterne giver Familieteamet viden om, hvordan I fungerer som familie i forskellige situationer. Det gør det lettere for dem at vide, hvordan de kan hjælpe jer.

Klik her og læs mere om Ejbyhus Familieteam.

 

Sådan får du familiebehandling

I Glostrup Kommune har vi et Familieteam, som blandt andet tilbyder familiebehandling. Familieteamet består af psykologer og familieterapeuter. De holder til på Ejbyhus. Du skal henvende dig til Familieafsnittet, hvis du mener, I har brug for familiebehandling.

Familieafsnittet skal nemlig lave en børnefaglig undersøgelse, før I kan få familiebehandling. Den børnefaglige undersøgelse skal vise, at familiebehandling vil være godt for jeres familie. Kontakt Familieafsnittet, hvis du vil høre mere om jeres muligheder for familiebehandling.

Du kan kontakte Familieafsnittet telefonisk alle hverdage mellem klokken 9.00 og 10.00. Du kan også sende en mail til familieafsnittet@glostrup.dk eller møde op personligt i Rådhusets åbningstid.

Kontakt

Familieafsnittet, Center for Familie og Forebyggelse
Rådhusparken 2, 2600 Glostrup
Åbningstider

Åbent for personlig henvendelse:

Mandag, tirsdag og onsdag kl. 9.30-14.00

Torsdag kl. 9.30 til 16.00

Fredag kl. 9.30-13.30. 

Telefontider
Alle hverdage fra klokken 9-10.