Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Hvad er tabt arbejdsfortjeneste? 

Når du har et barn med varigt nedsat funktionsevne eller en indgribende lidelse, kan der være situationer, hvor I som forældre er nødt til at holde ekstraordinært fri fra jeres arbejde, for eksempel: 

  • For at passe dit barn hjemme hele eller dele af ugen
  • Hvis dit barn skal deltage i mange behandlinger og undersøgelser
  • Hvis du har fået bevilget et kursus på grund af dit barns nedsatte funktionsevne 

Hvem kan søge? 

Dit barn skal være under 18 år og have en funktionsnedsættelse, der bevirker, at det skal passes af mor eller far. Det er samtidig et krav, at barnet bor hjemme – og at du helt eller delvist har måttet ophøre med at arbejde for at passe barnet i hjemmet. 

Hvor søger jeg? 

Du kan søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste via borger.dk. Du kan også kontakte Familieafsnittet og få udleveret et skema.