Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Hvad er en kommuneplan 

Kommuneplanen består af en hovedstruktur, rammer for lokalplanlægning og retningslinjer. Hovedstrukturen beskriver kommunalbestyrelsens forventninger til, hvad der vil ske de næste 12 år. Den indeholder de overordnede mål omkring bykvarterer, centerstruktur, boliger, byfornyelse og bevaring, erhverv, veje, stier, kollektiv trafik, tekniske anlæg og miljøforhold, fritid og grønne områder, institutioner og boliger til ældre.

I rammedelen videreføres hovedstrukturen i bestemmelser, der danner grundlag for lokalplanlægningen. Rammedelen indeholder bestemmelser for de enkelte rammeområder. Afgrænsningen af rammeområderne er vist på kortbilag i den trykte kommuneplan. Retningslinjerne viser de overordnede planlægningsmæssige hensyn, der skal tages i kommunen. Se Kommuneplan 2013-2025.

Kommuneplan 2013-2025 

Glostrup Kommunalbestyrelse har den 11. februar 2015 vedtaget Kommuneplan 2013-2021. Kommuneplanen er digital og skal åbnes i Google Chrome eller de nyeste versioner af Internet Explorer og Firefox for at blive vist korrekt.

Kommuneplan og udviklingsstrategi
Planen tager udgangspunkt vores udviklingsstrategi fra 2012 Glostrup – en sund by i bevægelse og beskriver kommunens overordnede struktur i forhold til byudvikling, bolig- og erhvervsområder, trafik m.v. Den indeholder også mere detaljerede kommuneplanrammer, som skal følges, når der udarbejdes lokalplaner for områder i kommunen.

Miljøvurdering
Kommuneplanforslaget er blevet miljøvurderet. Miljøvurderingen og den sammenfattende redegørelse fremgår af kommuneplanens afsnit Om Kommuneplanen - Miljøvurdering.  

Retsvirkning
Lovhjemmel, retsvirkning og klagevejledning fremgår af annoncen og udsendelsesbrev