Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Her på siden kan du finde en liste over alle almene boligselskaber i Glostrup og tilsynet med disse. For hver boligselskab ligger der aftaledokumenter for de styringsdialogmøder der årligt afholdes mellem boligselskabet og Glostrup Kommune. Du kan klikke dig videre ind på de enkelte boligselskabers hjemmesider og ansøge om bolig derfra. Nederst på siden er et interaktivt kort med mere information om boligforeningerne.

Du kan også vælge at søge i mere end 500.000 almene boliger på Danmark Bolig.

Boligforeningen Ringbo
v/ Boligkontoret Danmark
Røjelskær 15, 2. sal 
2840 Holte 
Tlf.: 3925 1000 
E-mail: holte@bdk.dk
Hjemmeside: http://www.bdk.dk/selskaber/boligforeningen-ringbo.aspx

Vedtægter 

 

Domea s.m.b.a.
Oldenburg Allé 3
2630 Taastrup
Tlf.: 7664 6464   
E-mail: domea@domea.dk    
Hjemmeside: www.domea.dk 

Vedtægter

Aftaledokument for styringsdialogmøde 2017

 

Glostrup Almennyttige Boligselskab 

Finsensvej 33
2000 Frederiksberg  
Tlf.: 7732 0000  
E-mail: dab@dabbolig.dk   
Hjemmeside: www.dabbolig.dk   

Vedtægter 

Aftaledokument for styringsdialogmøde 2017

 

Glostrup Andelsboligforening  

Dalvangsvej 50 A
2600 Glostrup    
Tlf.: 4345 1535 
E-mail: adm@gab-bolig.dk   
Hjemmeside: www.gab-bolig.dk   

Vedtægter 

Aftaledokument for styringsdialogmøde 2016 

Glostrup Boligselskab 

Bryggergårdsvej 2B  
2600 Glostrup  
Tlf.: 4396 2886  
E-mail: gb@gb.dk  
Hjemmeside: www.gb.dk    

Vedtægter 

Aftaledokument for styringsdialogmøde 2016 

Glostrup Ejendomsselskab 

Sportsvej 10  
2600 Glostrup  
Tlf.: 4396 9083  
E-mail: glostrup@kab-bolig.dk   
Hjemmeside: www.kab-bolig.dk   

Vedtægter 

Aftaledokument for styringsdialogmøde 2017

Lejerbo Glostrup

Gl. Køge Landevej 26
2500 Valby  
Tlf.: 7012 1310  
E-mail: lejerbo@lejerbo.dk  
Hjemmeside: www.lejerbo.dk  

Vedtægter

Aftaledokument for styringsdialogmøde 2017

Postfunktionærernes Andels-Boligforening 

v/ Fællesadministrationen af 2009
Stationsparken 24, 2. th
2600 Glostrup  
Tlf.: 4342 0222  
E-mail: fa2009@fa2009.dk  
Hjemmeside: www.fa2009.dk  

Vedtægter

Aftaledokument for styringsdialogmøde 2016

 

Fællesadministrationen af 2009 

Stationsparken 24, 2. th.
2600 Glostrup
Tlf.: 4342 0222
E-mail: fa2009@fa2009.dk
Hjemmeside: www.fa2009.dk

Vedtægter

Aftaledokument for styringsdialogmøde 2016

I Glostrup Kommune administrerer Fællesadministrationen af 2009 Postfunktionærernes Andels-Boligforening.

Tilsyn med almene boliger  

I Glostrup Kommune er der 8 forskellige boligorganisationer med i alt 4.632 boliglejemål og 37 erhvervslejemål. Glostrup Kommunes tilsyn med de almene boliger omfatter et teknisk tilsyn, et økonomisk tilsyn samt et tilsyn med den øvrige drift, som omfatter organisationen og udlejning. 

Tilsynsopgaven er primært placeret hos Center for HR og Politik, idet det tekniske tilsyn dog er placeret hos Center for Miljø og Teknik.

Glostrup Kommune skal i forbindelse med det tekniske tilsyn påse, at boligorganisationerne sørger for forsvarlig vedligeholdelse af bygninger og anlæg. Disse tilsyn planlægges efter en overordnet tidsplan, så alle boligselskaber i Glostrup Kommune er tilset indenfor en 5 års periode. 

Den aktuelle tidsplan for besigtigelse:

Boligorganisation/administrator

 

Afdeling

Antal
lejemål inkl. erhverv

Besigtigelsesår

Glostrup Andelsboligforening

Dalvangsvej 50A

2600 Glostrup

V

144

2012

III

362

2012

IV

30

2012


Glostrup Boligselskab
Bryggergårdsvej 2B
2600 Glostrup

1

126

2012

6

97

2012

8

82

2012

50

31

2012

38

2

2012

49

30

2012

9

1.236

2012

20

193

2012

29

199

2012

30

132

2012

31

187

2012

32

203

2012

33

249

2012

37

48

2012

 

28

24

2012


Glostrup Ejendomsselskab
v/KAB
Vester Voldgade 17
1552 København V

Glostrup Vestergård I

114

2015

Glostrup Vestergård II

204

2015

Glostrup Vestergård III

153

2015

Glostrup Vestergård IV

351

2015

Engbrydeparken

181

2015


Postfunktionærernes
Andelsboligforening
v/Fællesadministration af 2009
Stationsparken 24, 2. th.
2600 Glostrup


Springbo





23



2015




Boligforeningen Ringbo
v/Boligkontoret Danmark
Afdelingskontoret Holte
Røjelskær 15, 2. sal
2840 Holte


Ringbo





33





2014





Danske Funktionærers Boligselskab
v/Domea
Oldenburg Allé 3

2630 Taastrup


Bryggergården





36





2014





Glostrup Almennyttige Boligselskab
v/DAB
Finsensvej 33
2000 Frederiksberg


Sofielundsvænge



26



2014



Lejerbo Glostrup
Gl. Køge Landevej 26
2500 Valby

Glostrupparken, afd. 22

86

2014

Siesta, afd. 278

87

2014

Glostrup Kommune afholder en gang årligt et styringsdialogmøde med de enkelte almene boligorganisationer i Glostrup, og med administrationsorganisationer, der har hjemsted i Glostrup Kommune.

Aftaledokumenterne fra de årlige styringsdialogmøder kan findes på denne hjemmeside under de enkelte boligselskaber og administrationsorganisationer.

 

Fleksibel udlejning 

Glostrup Kommune og flere af de almene boligselskaber har indgået aftaler om fleksibel udlejning. 
Vil du vide mere om de aftaler, som de almene boligselskaber og Glostrup Kommune har indgået, er der udarbejdet en oversigt over udlejningsaftalerne i Glostrup Kommune.

 

Beslutningsgrundlaget for Glostrup Kommunes tilsyn med de almene boligorganisationer 

I. Glostrup Kommunes tekniske tilsyn

Ifølge almenboligloven kap. 13 er kommunalbestyrelsen godkendende og tilsynsførende myndighed i planlægnings- og anlægsfaserne for alment byggeri samt ved alment byggeri i drift.

Boligorganisationerne skal sørge for en forsvarlig vedligeholdelse af deres ejendom­me og boliger. For at sikre mod store pludselige lejestigninger ved større vedligehol­delses- og fornyelsesarbejder, skal der foretages tilstrækkelige henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser.

Det tekniske tilsyn i praksis
Glostrup Ejendomme gennemfører hvert år tilsyn med vedligeholdelsestilstanden i boligorganisationernes bebyggelser i kommunen, dvs. bygninger, udearealer og tekniske anlæg.

Bebyggelserne vælges i tilfældig orden, dog sådan at hver bebyggelse gennemsnitligt gennemgås hvert 5. år. Tilsynet tager udgangspunkt i organisationernes tilstandsrapporter og driftsplaner.  Tilsynet, som er stikprøvevis, omfatter ikke de enkelte lejemål indvendigt. Der er normalt tale om et visuelt tilsyn. Kun i særlige tilfælde og efter aftale med boligorganisationen åbnes konstruktioner, bygningsdele og lignende for besigtigelse.

I forbindelse med tilsynet bekræfter boligorganisationen, at energimærkning og oplysninger i BBR-registeret er ajour. Miljøforhold, herunder affaldsordninger, miljøstyring og Agenda-aktiviteter registreres.

Der udarbejdes tilsynsrapport fra tilsynet. Glostrup Ejendomme sender tilsynsrapporten til Center for HR og Politik senest ved boligorganisationernes frist for aflæggelse af regnskab, så den kan indgå i gennemgangen af boligorganisationernes regnskab.

Ud fra budget, regnskab og tilsynsrapport vurderer og kommenterer Glostrup Ejendomme om henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer, til hovedistandsættelse af ejendommene samt til istandsættelses- og vedligeholdelsesudgifter er tilstrækkelige og hensigtsmæssige, jf. kapitel 6 i almenlejeloven, jf. almenboligloven § 68.

Vedligeholdelse
Ifølge §§ 117 og 119 i driftsbekendtgørelsen skal kommunalbestyrelsen påse, at ejendommenes samt servicearealernes vedligeholdelsestilstand er forsvarlig, og om servicearealerne anvendes til deres formål. Sker det ikke, kan kommunalbestyrelsen henstille og om fornødent derefter påbyde udførelse af nødvendige vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder.  

Glostrup Ejendomme gennemgår og kommenterer de tilgængelige tekniske oplysninger i sagen, jf. stade og tidsplan.

Henlæggelser
En vigtig del af tilsynet med vedligeholdelsen er at kontrollere, om organisationernes afdelinger i fornødent omfang henlægger midler til fornyelse af tekniske installationer og til hovedistandsættelse af afdelingernes ejendomme, jfr. driftsbekendtgørelsen kapitel 14.

Henlæggelsernes størrelse fastsættes på grundlag af en vedligeholdelses- og fornyelsesplan, som mindst omfatter de kommende 10 år. Der kan ikke henlægges til moderniserings- og forbedringsarbejder. Kommunalbestyrelsen kan henstille og derefter om fornødent påbyde henlæggelse af tilstrækkelige midler til fornyelse og hovedistandsættelse. Glostrup Ejendomme gennemgår og kommenterer de tekniske oplysninger i sagen, jf. dens stade og tidsplan.

Hvis en boligorganisations eget materiale om vedligeholdelsestilstanden i en afdelings ejendomme ikke er fyldestgørende, kan kommunalbestyrelsen efter vejledning om drift af almene boliger mv. afsnit 23.6 pålægge boligorganisationen at antage en teknisk sagkyndig til at gennemgå og beskrive vedligeholdelsestilstanden.

Efter § 4 i bekendtgørelse om bygningsdrift skal bygningsejeren udarbejde og følge en plan for driften af byggeriet. Driftsplanen skal foreligge ved byggeriets overgang fra anlæg til drift.

II. Glostrup Kommunes økonomiske tilsyn
Efter almenboligloven samt driftsbekendtgørelsen er kommunalbestyrelsen godkendende og tilsynsførende myndighed i forhold til driften af almene boliger m.v. Det økonomiske tilsyn føres gennem et årligt regnskabstilsyn samt ved godkendelse af en række økonomiske enkeltdispositioner.

Regnskaber, budgetter og styringsdialog
Kommunalbestyrelsen skal foretage en kritisk gennemgang af de almene boligorganisationer og afdelingernes regnskaber jf. § 25, stk. 3 i almenboligloven. I Glostrup Kommune er kompetencen delegeret til en direktør.

Kommunen skal ikke modtage eller gennemgå budgetter for de almene boligselskaber.

 

Såfremt et driftsbudget eller regnskab ikke godkendes af et afdelingsmøde eller en afdelingsbestyrelse, skal boligorganisationens ledelse anmode kommunen om at træffe en afgørelse om uoverensstemmelsen jf. § 42 i almenboligloven.

 

De almene boligselskaber med hjemsted i Glostrup Kommune, og Glostrup Kommune afholder årligt et styringsdialogmøde. Dialogmødet tager udgangspunkt i en styringsrapport og kommer ind på økonomi/drift, ledelse, beboerdemokrati, udlejning, byggeri, renoverings- og forbedringsarbejder mv. Glostrup Kommune skal offentliggøre en redegørelse for den afholdte styringsdialog jf. § 109, stk. 7 i driftsbekendtgørelsen.

Øvrige økonomiske enkeltdispositioner

Glostrup Kommunen skal som hovedregel godkende samtlige dispositioner, der vedrører boligorganisationens faste ejendom – køb og salg af ejendom, væsentlige forandringer af ejendommen (ombygning, tilbygning og nedrivning) samt låneoptagelse. Desuden skal kommunen foretage en række godkendelser efter § 116 i driftsbekendtgørelsen.

 

Boligorganisationen fremsender ansøgning, hvorefter kommunen behandler sagen og enten godkender eller afslår ansøgningen. Et afslag skal altid være begrundet.

Husleje

I forbindelse med nybyggeri skal kommunen godkende den foreløbige leje og den endelige leje, når byggeregnskabet er godkendt samt huslejefordelingen ved ibrugtagningen.

 

Kommunen skal godkende huslejestigninger, som overstiger 5 % af årslejen, og som skyldes enten renoverings- eller forbedringsarbejder på ejendommen (§ 76, stk. 4 i driftsbekendtgørelsen og § 10, stk. 3 i almenlejeloven). Det er et krav, at afdelingsmødet har godkendt lejeforhøjelsen, før kommunen kan godkende den.

 

Derimod skal kommunen ikke godkende huslejestigninger, som følger af almindelige prisstigninger i udgifterne. Kommunen skal heller ikke godkende, at henlagte midler anvendes til det formål, de er henlagt til.

Lånegodkendelse

Al låneoptagelse mod pant i fast ejendom skal godkendes af kommunen jf. § 29 almenboligloven. Vedrører lånet finansiering af arbejder på en afdelings ejendom, kræver det, at afdelingsmødet har godkendt arbejdet.

Beboerindskud

Kommunen skal godkende forhøjelse af beboerindskuddet, når forhøjelsen udgør mere end 213 kr. pr. m2 (2010-tal) jf. § 56 i driftsbekendtgørelsen og § 48, stk. 2 i almenlejeloven.

Sideaktiviteter

Glostrup Kommune skal godkende nye sideaktiviteter og skal gennemgå regnskaberne for sideaktiviteterne.

 

Kommunen skal påbyde, at aktiviteter, der ikke ligger indenfor hovedformålet eller som ikke findes på positivlisten, skal ophøre jf. kap. 4 i bekendtgørelsen om sideaktiviteter.

III. Glostrup Kommunes øvrige tilsyn

Det øvrige tilsyn omfatter et organisatorisk tilsyn og tilsyn med udlejning.

Nye boligorganisationer

Glostrup Kommune skal godkende dannelsen af nye boligorganisationer, der skal have hjemsted i Glostrup Kommune jf. § 1 i driftsbekendtgørelsen.

Vedtægter

Glostrup Kommune skal påse, at nye og ændrede vedtægter er i overensstemmelse med bestemmelserne i almenboligloven og bestemmelser udfærdiget i medfør heraf (§ 111 i driftsbekendtgørelsen).

Udlejning

Tilsynet skal som udgangspunkt sikre, at boligorganisationerne følger de fastsatte regler for udlejningen og at udlejningen sker til den personkreds, som byggeriet er tiltænkt. Tilsynet består hovedsagligt i, at kommunen enten modtager en konkret klage eller på anden måde bliver gjort opmærksom på, at udlejning ikke sker efter de gældende regler.

 

Boligorganisationerne og Glostrup Kommune kan indgå forskellige aftaler i forhold til udlejning.

IV. Love, bekendtgørelser m.m.
Grundlaget for støtte til opførelse og drift af almene boliger, ældreboliger, bofællesskaber, ungdomsboliger mv. er reguleret i mere end 20 love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger, som er under stadig ændring.

 

I beskrivelsen foran sker Glostrup Ejendommes medvirken bl.a. på grundlag af:

 

Bekendtgørelse af lov om almene boliger mv. (almenboligloven)

Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger (almenlejeloven)

Bekendtgørelse om drift af almene boliger mv. (driftsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om bygningsdrift

Vejledning om drift af almene boliger mv.

Byggeskadefonden, 1 og 5 års eftersyn - Bekendtgørelse om eftersyn af byggerier og renoveringer under Byggeskadefonden

Bekendtgørelse om bygningsdrift vedrørende bygninger omfattet af Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelser (BvB)

Byggeskadefondens årsberetninger

 

Center for HR og Politiks medvirken sker hovedsagligt på grundlag af:

 

Bekendtgørelse af lov om almene boliger mv. (almenboligloven)

Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger (almenlejeloven)

Bekendtgørelse om drift af almene boliger mv. (driftsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger

Bekendtgørelse om sideaktiviteter i almene boligorganisationer mv.

Vejledning om drift af almene boliger mv.

 

 

 

Opdateret pr. 23. marts 2017