Obligatorisk Pensionsordning

Når du modtager en forsørgelsesydelse, får du nu en obligatorisk pensionsordning.

Hvad er Obligatorisk Pensionsordning? 

Fra den 1. januar 2020 får du en ny pensionsordning, når du modtager en forsørgelsesydelse (kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, ledighedsydelse, flekslønstilskud, sygedagpenge, revalideringsydelse eller førtidspension). Ordningen kaldes ’Obligatorisk Pensionsordning’. Den bliver udbetalt som en del af din ATP Livslang Pension, når du når folkepensionsalderen. 

 

Hvad er Obligatorisk Pensionsopsparing?

 

Her kan du læse mere om Obligatorisk Pensionsordning

Skal jeg selv betale til Obligatorisk Pensionsordning? 

Nej, du skal ikke selv betale til Obligatorisk Pensionsordning. Det er Glostrup Kommune, der sørger for at indbetale pensionsbidragene.

Din ydelse vil stadig være den samme – du vil blot få et ekstra beløb, der bliver indbetalt til Obligatorisk Pensionsordning.

Skal jeg selv indbetale til Obligatorisk Pensionsopsparing?

Hvor meget bliver der indbetalt til Obligatorisk Pensionsordning? 

Beløbet afhænger af din ydelse. I 2020 bliver der indbetalt et beløb, der svarer til 0,3 procent af din ydelse. Du kan på dine udbetalingsmeddelelser se, hvor meget der er blevet indbetalt til Obligatorisk Pensionsordning. 

Beløbet vil stige frem til 2030, hvor der bliver indbetalt et beløb, der svarer til 3,3 procent af din ydelse. Senest i 2029 skal Folketinget beslutte, hvordan pensionen videre skal udvikle sig.

 

Hvor meget bliver der indbetalt til Obligatorisk Pensionsordning?

 

  Klik her for at se en oversigt over, hvor meget der er blevet indbetalt til Obligatorisk Pensionsordning.

Hvornår kan jeg få udbetalt Obligatorisk Pension? 

Obligatorisk Pension bliver udbetalt som en del af ATP Livslang Pension, når du når folkepensionsalderen. Det er ikke muligt at få udbetalt pensionen før, selvom du f.eks. er førtidspensionist, lider af en livstruende sygdom eller flytter til et andet land end Danmark. 

Her kan du logge ind og se, hvor meget du kan forvente at få i pension fra ATP Livslang Pension. 

Hvad sker der med min pension, når jeg dør? 

De bidrag, der er indbetalt, bliver ikke udbetalt til boet. Din ægtefælle eller samlever kan dog have ret til at få udbetalt et engangsbeløb. Hvis du har børn under 21 år, kan de også have ret til et engangsbeløb. 
Hvis du er begyndt at få udbetalt pensionen, stopper den, når du dør.

Klik her for at læse mere om udbetaling ved dødsfald.

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål? 

Hvis du har spørgsmål til det beløb, du har fået i pensionsbidrag, skal du kontakte Borgerservice.  Hvis du i stedet har spørgsmål til udbetalingen af Obligatorisk Pension, skal du kontakte ATP Livslang Pension.

Borgerservice