Hvis du bliver ledig

Når du er ledig, skal du på første ledige dag tilmelde dig jobcentret som arbejdssøgende

Meld dig ledig

Start selvbetjening

Sådan gør du

På Jobnet klikker du på 'Meld dig ledig' i boksen under Jobsøger. Du skal igennem fem trin, når du melder dig ledig:

  • Udfyld cpr-nr. og kontaktoplysninger
  • Udfyld ydelsestype og ledighedstype
  • Udfyld den type job, du søger
  • Udfyld erfaring og uddannelse
  • Afslut ved at klikke på 'Meld dig ledig'.

Efterfølgende får du en kvittering, som du kan printe og gemme.

Jobcenter Glostrups vigtigste opgave er at hjælpe dig i job, når du er blevet ledig. 

I jobcentret kan du fx:

  • til- og afmelde dig som ledig
  • blive indkaldt til samtaler om formidling af job og kontaktforløb
  • få lavet en jobplan

Jobcenter Glostrup tilbyder også råd og vejledning, hvis du søger uddannelse eller arbejde på særlige vilkår, eksempelvis fleksjob.

Hvis du bliver arbejdsløs, skal du på den første dag, du er ledig, tilmelde dig som ledig på internettet via jobnet.dk. Har du ikke internetadgang, kan du henvende dig hos Jobcenter Glostrup.

"Min side" på jobnet.dk

Når du er tilmeldt som ledig i jobcentret, kan du få et brugernavn og password til din egen personlige side - "Min side" på jobnet.dk. 

Du kan enten få oplysninger tilsendt med brev til din folkeregisteradresse, eller du kan få det udleveret i jobcentret. 

På "Min side" på jobnet.dk kan du:

  • afmelde dig jobcentret, hvis du får arbejde
  • bekræfte hver uge, at du er jobsøgende
  • få adgang til dit CV
  • se nyheder fra Jobnet.dk.

Derudover er der forskellige muligheder for selvbetjening, fx kan du melde ferie eller melde dig syg og rask til jobcenteret. 

Afmelding

Du skal afmelde dig i jobcentret med det samme du som ledig kommer i arbejde. 

Du kan afmelde dig via Jobnet.dk på ”Min Side” eller ved at kontakte Jobcenter Glostrup. Husk, at du skal logge ind på Jobnet.dk, for at tilgå ”Min Side”.

Du kan gå ind på Jobnet.dk, når du skal oprette dit CV og søge efter ledige job.

Jobcentrene kan hjælpe din virksomhed med at finde nye medarbejdere.

Via JobAG.Jobnet.dk kan virksomheden selv:

  • Søge efter medarbejdere med bestemte kvalifikationer
  • Oprette en jobannonce, der vises på Jobnet og en række andre jobbanker
  • Oprette en jobordre, hvor jobcentret finder egnede kandidater, og via JobAG sender deres CV’er til virksomheden
Indhold fra borger.dk