Grundløn

I langt de fleste overenskomster er grundlønnen defineret som den løn, der "dækker de funktioner, man er i stand til at varetage, når man er nyuddannet/eventuelt nyansat/uerfaren".

En tilsvarende definition gælder for ledere med den tilføjelse, at definitionen skal ses i forhold til den enkelte lederstilling.

Det er vigtigt, at grundlønnen bruges aktivt sådan at den signalerer overfor de ansatte, at grundlønnen som udgangspunkt modsvarer de krav og forventninger, som stilles til varetagelse af en bestemt stilling. Grundlønnen er ikke blot en fremmødegodtgørelse.

Ud fra en ideel betragtning vil der hos såvel ledelse som medarbejdere være en fælles interesse i, at grundlønnen suppleres, idet dette jo i sig selv er udtryk for, at den ansatte har erhvervet sig yderligere kvalifikationer og /eller varetager særlige funktioner. Såvel leder som medarbejder har derfor en fælles interesse i, at der skabes nogle udviklingsmuligheder for medarbejderen, der gør at medarbejderen "vokser" med jobbet og dermed udvider såvel det personlige som faglige virkefelt.

I en synlig lønpolitik bør medarbejderne kunne se, hvad der kræves for at opnå en højere løn end grundlønnen.

Opdateret 23. august 2011
Top

Kontakt

Center for Personale
Rådhusparken 2
Tlf.: 4323 6100