Filmentusiasten

Den lokale biograf byder på hygge og nærvær

Irene Klitbo, 50 år
Flyttede til Glostrup i 1988
Frivillig i Glostrup Bio
Formand for Glostrup Filmklub for Børn og Unge

Det var helt tilfældigt, det lige blev Glostrup, vi flyttede til. Vi boede på Frederiksberg, og min mand var lige startet i et revisionsfirma. En af hans kolleger havde så en dag lokalsprøjten med og foreslog os at se nærmere på det her hus i Glostrup – og så endte vi med at købe det.

Jeg blev frivillig i Glostrup Bio i 2002. Der var mine børn blevet større, og så hørte jeg om biografen og tænkte, at det lige var noget for mig, og siden har jeg været frivillig dernede. For mig er det vigtigste ved arbejdet, det sociale jeg får, men også det sociale, vi skaber. For eksempel med ”Spireholdet” (Filmklub for 3-5årige, red.). Her har barnet – udover en filmoplevelse – noget socialt sammen med sin mor og far.

Hvis vi frivillige ikke lagde kræfter i, så ville byen ikke have nogen biograf. Jeg er klart gået ind i det frivillige arbejde for selvfølgelig skal Glostrup have en biograf. Det er historie og kultur, og det skal ikke bare forsvinde.

Det er ganske særligt med en lokal biograf. For et par uger siden var der meget få besøgende til en forestilling, hvor jeg havde cafevagten. Før filmen faldt jeg i snak med gæsterne, og senere kom operatøren så også ned. Så gav han den lille flok en guidet tour og rundvisning i operatørrummet, før han satte filmen i gang. Sådan noget sker da ikke ofte i Palads, vel? Det tilstræber vi her i biografen. Det nære. Det skal være som at komme på besøg hos nogen … det skal være hyggeligt. 

Fakta

Glostrup Bio har 70 - 80 frivillige.

Glostrup Bio blev bygget i 1947 som den anden biograf i Glostrup.

I 1982 blev biografen købt af Glostrup Kommune, der drev den via forpagtere frem til 2000.

I 2008 blev der indgået kontrakt med Glostrup Kommune, således at det fulde ansvar for driften blev overdraget Biografforeningen Sofarækken.

Glostrup Bio sælger ca. 30.000 billetter om året.

Opdateret 17. september 2012
Top

Kontakt

Kommunikation
Rådhusparken 2, 2600 Glostrup
Tlf.: 4323 6100
Fax: 4343 1624

Kommunikationskonsulent Britta Berg, britta.berg@glostrup.dk, direkte nr. 4323 6212

Kommunikationskonsulent Christian Mahrt, christian@mahrt@glostrup.dk, direkte nr. 4323 6211

Kommunikationskonsulent Martin Simonsen, martin.simonsen@glostrup.dk, direkte nr. 4323 6321