 | vil skifte lægeDu kan her se en lægefortegnelse Du har mulighed for selv at skifte læge.
Ved tilflytning har du som borger i Region Hovedstaden mulighed for at vælge anden læge eller eventuelt beholde den læge du har i forvejen. Ønsker du en læge i Region Hovedstaden eller et af naboregionerne er det en betingelse, at lægens praksisadresse ligger inden for 15 km fra din bopæl. Ønsker du en læge i København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommune kan lægen afvise at få tilmeldt den sikrede, såfremt afstanden mellem sikredes bopæl og praksis er større end 5 km. LÆGESKIFT/GRUPPESKIFT Anmodning om lægeskift/gruppeskift skal fremsættes skriftligt eller via internettet, og skal være folkeregisteret i hænde senest den 15. i en måned. Lægeskiftet/gruppeskiftet får virkning fra den efterfølgende første i en måned.
Det er en betingelse for gruppeskift, at man har været omfattet af nuværende sikringsgruppe i mindst 1 år. For udstedelse af nyt sundhedskort opkræves et gebyr på 170 kr. Hvis du rejser på ferie - Så husk sundhedskortet. Brochure om rejsesygesikring fås i Borgerservice. Husk! Rejsesygesikringen gælder kun i Norden og i EU-landene. Er du i tvivl, så spørg i Borgerservice
Du kan læse mere om reglerne for rejsesygesikringen på www.nyerejseregler.dk
|  |  |