Snerydning og glatførebekæmpelse
Glostrup Kommune har ansvaret for mange kilometer offentlige veje og stier.
Vores opgave er at salte og holde offentlige veje og stier farbare, når sneen falder.
Det sker efter en prioriteret plan, se kortet nedenfor:

Første prioritet er vigtige gennemgående stier og veje med tilhørende cykelstier og busholdepladser. Her udføres snerydningen og glatførebekæmpelsen hele døgnet efter behov ved kommunens foranstaltning.
Første prioritet er vigtige gennemgående stier og veje med tilhørende cykelstier og busholdepladser. Her udføres snerydningen og glatførebekæmpelsen hele døgnet efter behov ved kommunens foranstaltning.
Anden prioritet er øvrige kommuneveje og offentlige stier, som ryddes indenfor normal arbejdstid, når der er faldet større mængder sne og materiellet er til rådighed. I forbindelse med kommunens snerydning kan der desværre forekomme snevolde og sne, der kastes ind på fortovene. Kommunen kan ikke påtage sig at fjerne denne sne, dette påhviler grundejerne. Bortkørsel af sne vil kun ske, når det er absolut påkrævet. Det kan for eksempel ske i områder, hvor sneen hindrer, at man som trafikant kan orientere sig. Det kan være i vejkryds, ved busstoppesteder eller på cykelstier.
Så længe der er plads, vil sneen fra kørebanen blive skubbet op i vejkanten, eller på den forreste del af fortov eller cykelsti, dog således at fortov og cykelsti stadig er farbar. Snerydning og glatførebekæmpelse af fortove langs offentlige veje påhviler grundejerne, her kan du læse mere om dette.
Opdateret 05. december 2011
Top