Bygge- eller gravearbejde i forurenet jord

Ved bygge- og gravearbejde på jord, der er (eller kan være) forurenet, er det vigtigt at sikre, at der både under og efter arbejdet ikke er risiko for påvirkning af mennesker eller miljø, både indeklima, grundvand, overfladevand og direkte kontakt med jorden.

Hvis du skal grave, bygge eller foretage ændret anvendelse på et forureningskortlagt areal, kræver det en tilladelse fra Glostrup Kommune. Tilladelsen gives efter jordforureningslovens § 8 og skal være meddelt inden der kan gives grave- eller byggetilladelse.

Se om ejendommen er kortlagt på V1 eller V2 her.

Ansøgning om § 8-tilladelse skal sendes til Center for Miljø og Teknik. Se ansøgningsskema og vejledning til indhold af projektbeskrivelsen her.

Hjælp til at skrive ansøgningen kan du få hos et rådgivende ingeniørfirma, der har erfaring med jordforurening. Jo bedre ansøgningsmaterialet er, jo mere konkret forureningen og projektet er beskrevet, jo hurtigere vil sagsbehandlingen være.

Vi anbefaler altid en fornuftig forureningsundersøgelse af ejendommen inden ansøgningen. Region Hovedstaden har udarbejdet en Vejledning til planlægning og udførelse af forureningsundersøgelser, der er hensigtsmæssigt at anvende.


Indhold i og udarbejdelse af en § 8-tilladelse
Tilladelsen vil indeholde nødvendige krav til at undgå en sundhedsmæssig risiko ved brugen af ejendommen, en øget risiko for forurening af grundvandet og forhindringer for en senere indsats fra det offentlige (regionen). Kravene kan f.eks. være at du skal undersøge forureningen nærmere, fjerne forureningen helt eller delvis og etablere tekniske foranstaltninger til sikring af indeklimaet. Der vil også være krav om en rapport, der dokumentere håndtering af forureningen mm.

Du må forvente, at det tager ca. 1-4 måneder at udarbejde en § 8-tilladelse, når vi har modtaget alle de nødvendige oplysninger. Tilladelsen skal også i høring hos Region Hovedstaden og evt. hos embedslægen.

Læs mere
Region Hovedstadens hjemmeside kan du læse mere om jordforurening og kortlagte arealer.


Opdateret 08. november 2012
Top

Kontakt

Center for Miljø og Teknik
Rådhusparken 2
Tlf.: 4323 6100