Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2015

Glostrup Kommune har udarbejdet en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. I indsatsplanen kan du læse, at hele Glostrup Kommune er udpeget som et indsatsområde. Det betyder, at alle grundejere, herunder Glostrup Kommune, har pligt til bekæmpe bjørneklo på deres ejendom. Indsatsplanen indeholder vejledning til, hvordan bjørneklo kan bekæmpes, og tidsfrister for, hvornår dette skal gøres.

Indsamtsplan for bekæmpelse af bjørneklo 
Indsatsplanen beskriver, hvordan kommunen vil forsøge at bekæmpe kæmpebjørneklo i Glostrup i perioden 2011-2015.

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Glostrup 

Glostrup Kommune har i lighed med vores nabokommuner et problem med kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum). I Glostrup Kommune findes de største bestande af kæmpebjørneklo i Ejby Mose samt på støjvolden på strækningen mellem Jyllingevej og Hovedvejen.

Desuden findes der enkelte og mere fragmenterede bestande omkring banelegemer og levende hegn (find et oversigtskort til højre).

I Glostrup Kommune har man valgt at bekæmpe kæmpebjørneklo uden at anvende pesticider. Dermed har vi dyrehold samt maskinel og manuel renholdelse tilbage som bekæmpelsesmetoder.

Opgaven strækker sig over mange år
At bekæmpe kæmpebjørneklo er en flerårig opgave, som kræver vedholdenhed og præcision. Frø fra kæmpebjørneklo kan være spiredygtige i jorden i op til 10 år. En plante kan smide flere tusinde frø, og de spredes med både vinden og vandet. Derfor er det vigtigt at fjerne så mange planter/blomsterstande som muligt, før frøene modnes. Frø kan modne, selv efter planten er fældet.

På oversigtskortet markeret med rødt viser der, hvor der er problemer med bjørneklo i Glostrup Kommune.

Opdateret 27. april 2012
Top

Kontakt

Center for Miljø og Teknik
Rådhusparken 2
Tlf.: 4323 6100