Glostrup Erhvervsområde
Glostrup Erhvervsområde ligger i kommunens sydvestlige hjørne, og er med sine 39 ha kommunens næststørste erhvervsområde.
Området har en meget bynær og central placering op til Hovedvejen og med den østligste del beliggende inden for stationsnærhedszonen. Herved er placeringen meget attraktivt for større varehuse med behov for stor synlighed og tilgængelighed, og flere større kæder som Bauhaus, El-Giganten og Tæppeland har etableret sig i området ud til Hovedvejen.
Der er ca. 1.900 arbejdspladser i området heraf er omkring halvdelen inden for engroshandel, mens resten fordeler sig på fremstilling og privat/offentligservice.
Nærheden til Glostrup Station gør, at området som helhed er godt betjent af kollektiv trafik.
Udviklingsplaner
De store butikker i Glostrup Sydvest oplever en betydelig fremgang. Dette faktum har været baggrund for, at Glostrup Kommune i en vision for området foreslår en omdannelse af områdets bystruktur.
Der skal opnås en bedre sammenhæng mellem de enkelte butikker, og området skal udvikles fra et forholdsvist traditionelt erhvervs- og detailhandelsområde til et egentligt bycenterområde.
På den måde vil områdets samlede potentiale bedre kunne udnyttes. Glostrup Kommune har derfor udarbejdet en ny lokalplan for varehusområdet, lokalplan GL 95, som kan medvirke til, at området bliver omdannet i henhold til visionen.
Opdateret 28. november 2011
Top