Erhvervsområderne
Glostrup er en af de eneste kommuner i Danmark, der har næsten lige så mange arbejdspladser som indbyggere – ca. 20.500 arbejdspladser og ca. 21.000 indbyggere. Så Glostrup kan med god ret kalde sig erhvervskommune.
Erhvervsområderne er stadig velfungerende og har til en vis grad vist sig i stand til omstilling i takt med udviklingen. Problemerne med meget nedslidte og forsømte erhvervsområder er ikke kendetegnende for Glostrup. Alligevel må områderne i dag karakteriseres som utidssvarende i forhold til de udviklingsperspektiver, der tegner sig for erhvervslivet i de kommende år.
I forbindelse med Kommuneplan 2009-2021 er der blevet åbnet mulighed for at flere erhvervsområder i Glostrup Kommune kan omdannes. Der er i samarbejde med Brøndby Kommune udarbejdet en helhedsplan for Kirkebjerg, og der er udarbejdet en lokalplan for Glostrup Sydvest. Derudover forventes der at blive udarbejdet en helhedsplan for Ejby Erhvervsområde i løbet af 2011.
Opdateret 15. november 2011
Top