Socialpsykiatri
Psykiske lidelser
Socialpsykiatrien i Glostrup Kommune
Hvis du har en psykisk lidelse, har vi sikkert et tilbud til dig.
Vi har ansat 8 støtte- og kontaktpersoner i Socialpsykiatrien. De har alle en alsidig psykiatrisk baggrund.
Vi kan tilbyde individuel støtte til at klare praktiske gøremål hjemme hos dig selv. Endvidere kan vi støtte dig til at opbygge og vedligeholde kontakter m.v.
Vi har et aktivitetshus og værested - Brumbassen. Huset ligger på Christiansvej 3, lige over for Glostrup Fritidscenter. De aktiviteter der foregår i huset er indkøb og madlavning til fælles måltider, syning, edb-værksted, male/tegne, hygge og samvær. Endvidere har vi også aktiviteter uden for huset. Det er sport, løbe- og gåture.
Brumbassen kan kontaktes dagligt mellem kl. 8.00 og kl. 10.00 - dog ikke onsdag. Ring og hør nærmere om bl.a. åbningstiderne. Vi har telefon 43 42 28 80.
Vi har endvidere et opgangsbofællesskab, som ligger på Vestervej. Der er 10 lejligehder og en fælleslejlighed. Der er personale tilknyttet.
Vil du høre mere om socialpsykiatrien i Glostrup Kommune kan du kontakte Niels Pihl, der er leder af socialpsykiatrien.
Vi glæder os til at høre fra dig, men også gerne fra dine pårørende.
Du kan også søge yderligere oplysninger omkring emnet ved at klikke til højre.
Opdateret 23. august 2011
Top