Boligsøgende

Efter Lov om social service § 80 "er kommunen forpligtet til at sørge for et sted at bo til dem, der akut er blevet boligløse og står uden mulighed for selv at skaffe tag over hovedet." 

"Kommunen har ikke nødvendigvis en forpligtigelse til at skaffe en varig løsning på boligproblemet - løsningen kan også være af midlertidig karakter."

Der kan således blive tale om herberg, familieherberg, kvindehjem, herberg for mænd og lign.

 

"Hjælp efter § 80 er subsidiær til andre myndigheders forpligtelser som f.eks. kommunal anvisningsret, genhusning ved sanering og den husvildes egen forpligtelse til selv at prøve at løse sit boligproblem."


Kommunen har efter gældende bestemmelser anvisningsret til hver 4. lejlighed gennem boligselskaberne.

Denne anvisningsret kan kommunen benytte, når alle andre muligheder for anvisning af permanent bolig er udtømt. Hvis borgeren skal komme i betragtning til den særlige anvisningsret gennem kommunen, skal borgeren forinden selv have udtømt sine muligheder for permanent bolig gennem opskrivning i almene boligselskaber, privat udlejning m.m.

Borgeren skal ligeledes ikke selv have økonomiske midler til selv at skaffe sig en permanent bolig. Dette skal dokumenteres f.eks. ved en boligberegning fra borgerens bank.

Kommunen foretager en konkret vurdering, før en borger bliver skrevet på venteliste til særlig anvisning gennem kommunen.

Det understreges, at borgeren selv har et ansvar for at skaffe sig permanent bolig. Kommunen kan kun i særlige situationer benytte den særlige anvisningsret. Reglerne gælder kun for forsørgere.

 

Endelig skal det fremhæves, at mener lejeren, at pgl. bolig er usund, skal pgl. henvende sig til udlejeren. Kan der ikke opnås enighed på den måde, kan lejeren henvende sig til Beboerklagenævnet.

Opdateret 13. marts 2013
Top

Kontakt

Center for Borgerkontakt Borgerservice
Rådhusparken 2
Tlf.: 4323 6500

Åbningstider - personlige henvendelser

Mandag - onsdag 9.30-14.00

Torsdag 9.30-17.30

Fredag 9.30-13.30

 

Åbningstider - telefoniske henvendelser

Mandag - onsdag 9.00-14.30

Torsdag 9.00-17.30

Fredag 9.00-14.00