Udvikling af Glostrup Skole

Det første skoleår med den nye Glostrup Skole er netop skudt i gang. Skabelsen af indholdet i Glostrup Skole er et omfangsrigt og langsigtet udviklingsprojekt, der skal bæres af innovation og kreativitet. Hvis vi skal høste gevinsten af Glostrup Skole, må vi sætte alle kræfter ind og tænke skole og skoleudvikling på en helt ny måde.

Der venter Glostrup Skole rigtig mange spændende udviklingstiltag. Det første bliver udviklingen af et nyt udskolingstilbud. Projekt ny udskoling skal sikre, at eleverne fastholder motivationen i udskolingen, at alle elever møder passende udfordringer, og at flest muligt gennemfører en ungdomsuddannelse. Glostrup Skole vil derfor fra næste skoleår tilbyde et nyt inspirerende og anderledes tilbud til eleverne i 7.-9. klasse.

Tilbuddet skal udvikles frem til november 2012, og både lærere, elever og forældre bliver involveret i processen. Vil du vide mere, se menupunktet til højre.

Opdateret 14. august 2012
Top

Kontakt

Center for Dagtilbud og Skole
Rådhusparken 2
Tlf.: 4323 6100