Glostrup Kommune tilbyder flere former for dagtilbud til dit barn. Til højre i menuen kan du ved at klikke dig videre finde information om de forskellige dagtilbud for 0-6 årige. For børn og unge, der er begyndt i skole er det muligt at gå enten i SFO eller Klub - læs mere om de to tilbud under SFO og Klub. Du kan også læse om, hvordan du skriver dit barn op til en dagtilbudplads og om de regler der findes på området. Ved at klikke dig ind på siden om Takster og økonomi kan du læse om takster på dagtilbudsområdet og mulighederne for fripladstilskud. Du kan skrive dit barn op via Glostrup Kommunes elektroniske pladsanvisning, Pladsanvisning-online, følg linket til højre. Frit valg over kommunegrænserne Glostrup Kommune har lukket ventelisten for børn fra andre kommuner. Du har ret til at vælge et dagtilbud til dit barn i en anden kommune end din egen. Kommuner har dog mulighed for at lukke ventelister for børn fra andre kommuner, blandt andet hvis kommunen dermed ikke vil kunne overholde pasningsgarantien. Beslutningen om at lukke ventelisten for andre kommuners børn kan maksimalt vare 3 måneder, ønsker kommunen at forlænge lukningsperioden, skal den træffe en ny beslutning herom. På hjemmesiden www.ventelistelukning.dk kan du læse mere om reglerne samt se hvilke kommuner, der har lukket for ventelisten for børn fra andre kommuner. Læs mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du skriver dit barn op under opskrivningsreglerne. Finder du ikke svar på dit spørgsmål på disse sider er du velkommen til at kontakte Pladsanvisningen pr. e-mail: Glostrup@glostrup.dk eller pr. telefon: 43 23 65 00. |