Tema Fællesskab

Hvert af de seks temaer beskrives ud fra følgende model:

Temaet indledes af et afsnit med en kort beskrivelse af baggrunden for temaet. Dernæst følger

• børn har brug for
• det betyder
• sådan gør vi

I modellen beskrives først et mål udtrykt som ”børn har brug for”. 

Denne beskrivelse uddybes yderligere i afsnittet ”det betyder”, hvor det nøjere beskrives, hvad målet indeholder. Her beskrives, hvordan de enkelte temaer kan have betydning for de grundlæggende værdier. Hvert af de seks temaer afsluttes med ”sådan gør vi”.

I ”sådan gør vi” er først nævnt de obligatoriske tiltag, som er gældende for hele børne–

og skoleområdet at arbejde med - og følge op på i de kommende fire år.

Dernæst følger mulige tiltag, som institutionerne ikke er forpligtet til at følge – men

som de naturligvis kan arbejde videre med, hvis det giver mening i institutionen.

Decentralt udvikler institutionerne selv øvrige tiltag, hvis de mulige tiltag ikke ønskes eller

allerede er implementeret i institutionen. Baggrunden herfor er, at alle institutioner til

stadighed udvikler decentrale projekter og hermed bidrager aktivt til udviklingen på hele

børneområdet.

 

Fællesskab

At indgå positivt i et fællesskab er nødvendigt, for at et barn kan trives og udvikle sig

fagligt og socialt. I et positivt miljø tør man tage nye udfordringer. I fællesskabet

bliver ”jeg” til ”vi”, og det enkelte barn får styrket sit selvværd og tryghed som en

væsentlig forudsætning for at kunne tilegne sig rummelige og demokratiske værdier.

Børn har brug for

at tilhøre fællesskaber, hvor alles bidrag har betydning

Det betyder, at

• børn udvikler kompetencer til at etablere og fastholde venskaber og tager medansvar for hinandens trivsel
• børn oplever en respekt for forskellighed, og at deres bidrag har en betydning for fællesskabet
• børn tager aktivt del i planlægning og gennemførelse af aktiviteter og samtidig tager medansvar for hinandens trivsel 
• børn kan lukke andre ind i fællesskaber
• børn kan trives i eget selskab og i samvær med andre
• familie og institution understøtter børns deltagelse i mangfoldige fællesskaber og forpligtende fællesskaber
• alle voksne, som er omkring børnene, samarbejder
• der er en lokal trivselspolitik i alle institutioner

Sådan gør vi:

Obligatoriske tiltag:

 

Den gode omgangstone

Der igangsættes lokale projekter, hvor der er fokus på den gode omgangstone og positive

samværsformer mellem børn og mellem børn og voksne. Det tydeliggøres gennem

gensidig dialog hvilke krav og forventninger, der stilles til alle parter.

Institutionens bestyrelse tager sammen med institutionens ledelse initiativ til opgaven.

Ledere og medarbejdere skal kende deres kompetencer i forhold til at sige fra

over for børn og forældre, hvor kommunikationen foregår uhensigtsmæssig.

Institutionens bestyrelse tager sammen med institutionens ledelse initiativ til opgaven.

Senest medio 2010.

 

Trivselspolitik

Hver institution udarbejder en trivselspolitik med inddragelse af børn, forældre og

medarbejdere for derigennem at øge ejerskabet for de involverede. Trivselspolitikken

indeholder konkrete handleplaner for forebyggelse af mobning og udvikling af børns

personlige og sociale kompetencer.

I dagtilbuddene og klubområdet indgår trivselspolitikken i børnemiljøvurderingen (BMV)

og på skoleområdet i undervisningsmiljøvurderingen (UMV).

De offentliggøres på institutionernes hjemmeside senest medio 2011. 

 

Mulige tiltag:

Dannelse til demokrati

Den enkelte institution udformer rammer, der gør det muligt at udvikle demokratiske

processer, hvor børn inddrages og høres fx gennem børnesamtaler, børneråd,

elevråd eller lignende. Forvaltningen understøtter Fælles Elevrådet.

Forvaltningen tager i foråret 2009 initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, som udvikler

modeller for inddragelse af børn på det kommunale plan.

Kontaktperson: Lotte Holm-Petersen, Lotte.Holm-Petersen@glostrup.dk

 

Internationale kontakter

Der etableres internationale kontakter eksempelvis til kommunens venskabsbyer eller

til skoler i andre lande, så elever tilegner sig sproglige og kommunikative kompetencer

på hovedsprogene samt får viden om andre kulturer.

Forslaget kan iværksættes både af den enkelte skole og af forvaltningen.

Top