Evaluering af børnepolitikken
Evaluering af Børnepolitikken
I evalueringen af Børnepolitikken skal der sættes fokus både på den værdiskabende
evalueringsproces og på en statusbeskrivelse af de faktiske og konkrete tiltag, der blev
etableret i forbindelse med Børnepolitikken.
Børnepolitikken skal evalueres både decentralt i den enkelte institution og centralt i
tværfaglige sammenhænge og i samarbejde med forvaltningen.
For at kvalificere arbejdet i dagtilbud, SFO, klubområdet og skolen indarbejdes
evaluering som en integreret del af tænkningen, når målene for den pædagogiske
indsats fastsættes. Formålet med såvel dokumentation som evaluering er at sikre
kvaliteten af det pædagogiske arbejde.
Evaluering kan tage udgangspunkt i det enkelte barn, børnegruppen eller i aktiviteten.
Decentral evaluering i institutionen
Den enkelte institution beskriver hvert år i forbindelse med årsberetningen til
forvaltningen evalueringen af de indsatser, der decentralt eller centralt er blevet
iværksat i forbindelse med børnepolitikkens seks hovedområder – Faglighed,
Fællesskab, Inkludering, Familie- og fritidsliv, Miljø og sundhed samt Teknologi.
Institutionernes evaluering tager udgangspunkt i et decentralt udvalg af de udsagn,
der udtrykker, hvad ”børn har brug for”, og institutionerne kan anvende en bred
vifte af evalueringsmetoder som fx interview med børn og forældre,
fokusgruppeinterview (metode til analyse eller udvikling af et givent område),
spørgeskemaer, portfolio, observationer, fortællinger med faglige refleksioner,
scorer ud fra test, optælling m.m.
I evalueringen skal der være indtænkt et fremadrettet perspektiv med henblik på
institutionens fremtidige virke.
Det er ledelsens opgave at sikre, at medarbejderne bliver inddraget i den decentrale
evaluering.
Central evaluering
På det centrale plan evalueres midtvejs i vinteren 2010/11 og ved afslutningen på
Børnepolitikken i 2013.
Både midtvejs- og slutevalueringen skal foregå som tværfaglige evalueringer bl.a. i de fire
distrikter og andre relevante tværfaglige sammenhænge. Derved bliver evalueringen
nogle fælles værdiskabende og fremadrettede processer, der fokuserer på, hvordan
udviklingstiltag kan videreudvikles og videreføres.
Forvaltningen etablerer de relevante sammenhænge – og sikrer redskaber til
evalueringen.
Formålet med evalueringen
Det er selve processen med evalueringen, der er i fokus både decentralt og centralt.
Evalueringen er således kendetegnet ved dialogen om, hvad ”børn har brug for” og
ved en fokusering på, hvad børnepolitikken betyder for kvaliteten af de kommunale
ydelser – decentralt og centralt.
I sommeren 2013 udarbejdes en statusdel, der skal skabe overblik over de
udviklingstiltag, der har været under børnepolitikken. Denne del af evalueringen er
kendetegnet ved at være fokuseret på produktet. Evalueringen skaber derved overblik
over, hvad der kom ud af børnepolitikken og over, hvilke konkrete initiativer, der
blev iværksat. Statusdelen udarbejdes på forvaltningsniveau og etableres på baggrund
af institutionernes beretninger og referaterne fra distriktsevalueringerne.
Efter 2013
Den centrale evaluering og statusdelen skaber afsæt og bidrager til at udvikle en ny
børnepolitik. I den efterfølgende politiske proces inddrages forskellige interessenter i
udarbejdelsen af den kommende børnepolitik. Interessenterne er fx politikere fra
kommunalbestyrelsen, børn, forældre, medarbejdere og ledere. Den politiske proces
forventes at vare et års tid for at få så god en proces som muligt. Den nye børnepolitik
kan tidligst implementeres fra 2015, og indtil da vil Børnepolitikken 2009 – 2013
være gældende.
Opdateret 14. september 2011
Top