Seniorrådet
Orientering om det nye Seniorråd
Nederst fra venstre Inge Lindstrøm, Ib Frølich og Birgit Bardrum.
Øverst fra venstre Preben Thorvig, Sonja Sjøgren og Per Nilsson.
Seniorrådet holdt sit konstituerede møde 2. april 2013.
Formand: Preben Thorvig.
Næstformand: Per Nilsson.
Øvrige medlemmer: Birgit Bardrum, Ib Frølich, Inge Lindstrøm og Sonja Sjøgren.
Rådet har nedsat fire udvalg
Økonomi- og Budgetudvalg: Preben Thorvig, Inge Lindstrøm og Ib Frølich.
Omsorgsudvalget: Sonja Sjøgren, Inge Lindstrøm og Birgit Bardrum.
Trafikudvalget: Preben Thorvig, Per Nilsson og Ib Frølich.
Redaktionsudvalget: Per Nilsson, Sonja Sjøgren og Birgit Bardrum.
Seniorrådet
Seniorrådet er lovpligtigt i henhold til §§ 30-33 i Lov om Retssikkerhed og Administration på det sociale område.
Seniorrådet i Glostrup Kommune består for tiden af seks medlemmer, valgt for en fireårig periode, som følger kommunalvalget. Rådet er upolitisk.
Seniorrådets formål er blandt andet:
• at rådgive kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål
• at formidle synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre
• at sikre, at dialogen og samarbejdet mellem de ældre og kommunalbestyrelsen fastholdes og udbygges.
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at høre seniorrådet om alle spørgsmål, der vedrører seniorer
Udvalg under Seniorrådet
Seniorrådet har oprettet forskellige udvalg, Økonomi-og Budgetudvalg, Omsorgsudvalg, Trafikudvalg og Redaktionsudvalg.
Bladet 'Egen'
Seniorrådet udgiver bladet 'Egen' tre gange årligt. 'Egen' er rådets talerør til kommunens seniorer og førtidspensionister.
Det indeholder artikler om rådets arbejde, aktuelle nyheder fra Glostrup Kommune samt indlæg fra læserne.
Alle er meget velkomne til at henvende sig til rådets medlemmer, som meget gerne vil råde og vejlede i almene sager. Seniorrådet kan ikke indgå i personsager.
I højre side kan du klikke ind på bladet 'Egen', medlemmerne og udvalg, mødeplan, seniorrådets vision og mål 2012,vedtægter, forretningsorden samt seniorrådets beretning.
Opdateret 09. april 2013
Top