Hjemmesygepleje
Formål
Formålet med hjemmesygeplejeordningen er at imødekomme behovet for hjemmesygepleje i tilknytning til sygdomsbehandling og træning af borgere i at kunne klare opgaver selv. Det sker i det omfang, det er medicinsk og socialt forsvarligt, så borgerne kan forblive i eget hjem under sygdom.
Hvem kan få sygepleje
Alle borgere har ret til gratis hjemmesygepleje. Det gælder uanset om, borgeren opholder sig i bopælskommunen eller i en anden kommune.
Der kan komme en hjemmesygeplejerske efter henvendelse fra borgeren selv eller pårørende, sygehuset eller den praktiserende læge.
Ydelser
Hjemmesygeplejen kan for eksempel bestå i:
- Medicinhåndtering
- Skift af forbindinger ved sår
- Pleje af alvorlig syge og døende
- Støtte og vejledning ved sygdom, herunder vejledning i at passe blærekateter og stomi
- Støtte og vedjledning til vedligeholdelse af almindelige dagligdags funktioner
Hjemmesygeplejerskerne betjener også nødkaldsordningen i kommunen.
Hjemmesygeplejerskerne tilrettelægger selv deres arbejdsdag. Besøgene planlægges fortrinsvis i dagtimerne, men ydelser der ikke kan lægges i dagtimerne varetages af aften- eller natsygeplejersken. Forsinkelser kan opstå i forbindelse med pludseligt opståede problemer hos en borger Derfor kan man ikke forvente faste besøgstidspunkter.
Det forventes, at borgeren selv deltager aktivt i plejen, og tager medansvar for et godt resultat.
Praktiske oplysninger
Glostrup Kommunen fungerer som uddannelsessted for sygeplejestuderende og social- og sundhedselever. Hjemmesygeplejersken kan derfor have elever eller studerende med på besøg i hjemmet.
Hjemmesygeplejersken har tavshedspligt og må derfor kun tale med relevante fagpersoner om borgeren. Borgeren kan selv give tilladelse til, at pårørende eller andre privatpersoner kan få oplysninger om borgeren.
Hjemmesygeplejen har base på de to ældrecentre. Hvert ældrecenter har ansvar for et distrikt opdelt efter vejnavne. Oversigten over distrikter fordelt på vejnavne kan findes som fil i højre side.
Hjemmesygeplejerskerne træffes telefonisk på hverdage mellem kl. 8.00 - 9.00 og 14.00 og 15.00.
Ældrecenter Dalvangen. Telefon 43 23 69 17
Ældrecenter Sydvestvej. Telefon 43 28 70 05
Opdateret 19. oktober 2011
Top