Veje og trafik
Kommunalbestyrelsen er Vejbestyrelse for de kommunale veje, stier og pladser og er desuden Vejmyndighed for de private fællesveje og – stier.
Det daglige arbejde med at administrere disse opgaver er placeret i Teknisk Forvaltnings Vej- Park- og Forsyningsafdeling.
Glostrup Kommunes samlede vejnet har en længde på 83 km. De 74 km er offentlige og de resterende 9 km er private fællesveje. Kommunens offentlige stier udgør i alt 15 km. Derudover er der interne boligveje og stier på private arealer, men også amtsvej og statsveje.
Vejene i Glostrup Kommune kan opdeles i 4 hovedgrupper, som administreres af 3 myndigheder henholdsvis Vejdirektoratet, amtet og kommunen.
De 2 motorvejsstrækninger Motorring 3 og Frederikssundsmotorvejen samt Jyllingevej ejes af Staten og administreres af Vejdirektoratet. Roskildevej (Hovedvejen), Nordre Ringvej, Søndre Ringvej, Slotsherrensvej og Ballerup Boulevard ejes og administreres af Københavns Amt.
De øvrige offentlige veje, pladser og stier i kommunen ejes og administreres af Glostrup Kommune. Herudover er der nogle private veje, som også administreres af Glostrup Kommune.
Kommunens vejnet er opdelt i primærveje, fordelingsveje og boligveje. Denne opdeling har bl.a. betydning for Vejvæsenets ren- og vedligeholdelse samt snerydning og glatførebekæmpelse af de enkelte veje.
Ønsker du yderligere information, kan du rette henvendelse til Teknisk Forvaltning.
Drifts- og vedligeholdelsesopgaver på veje, stier, pladser samt parker og grønne områder udføres af Vej- og Parkvæsenet med base på Materielgården.
Midlertidig adresse
Erhvervsvej 21
2610 Rødovre
tlf. 43 96 08 13
E-mail: materielgaarden@glostrup.dk
Konstitueret driftschef: Torbjørn Nicolajsen
Opdateret 14. april 2010
Top