Team Glostrup

Team Glostrups logo

Formål

Foreningens formål er at fremme eliteidrætten i Glostrup Kommune ved at formidle økonomisk støtte fra medlemskredsen samt yde sponsorfordele til medlemmerne efter nærmere aftale.

Hvem kan blive medlem

Medlemmerne er de erhvervsvirksomheder, organisationer og enkeltpersoner, der yder den fastsatte sponsorstøtte. Der kan være flere virksomheder fra hver brancheorganisation.

Medlemskab/kontingent

Det koster en virksomhed 25.000 kr. om året at være medlem af TEAM Glostrup. Pengene går ubeskåret til eliteidrætten i Glostrup.

Den årlige generalforsamling vælger en bestyrelse, der træffer afgørelse om fordelingen af sponsorstøtten til eliteidrætten i Glostrup. Eventuelt uforbrugte midler overføres til kommende år.

Økonomisk støtte

TEAM Glostrup støtter den etablerede elite samt udvikling af nye talenter f.eks. gennem træningslejre, træneransættelser og anskaffelse af nødvendige rekvisitter. 

Bestyrelsen

Bestyrelsen er sammensat således:

Fra Glostrup Kommune:
Borgmesteren
2 medlemmer valgt af og blandt kommunalbestyrelsen
Fra erhvervslivet:
2 generalforsamlingsvalgte
Fra idrætten:
2 repræsentanter fra idrætten
samt
1 repræsentant fra Folkebladet

Medlemsfordele

TEAM Glostrup er et professionelt initiativ, der giver medlemsvirksomhederne klare fordele i markedsføringen af deres produkter:

  1. synlighed på idrætsanlæggene, hvor medlemsvirksomhederne kan opsætte et reklameskilt.
  2. sympati i befolkningen ved medlemsvirksomhedernes engagement i det lokale idrætsliv.

Derudover arbejdes der på særlige arrangementer for foreningens medlemmer i form af gratis adgang til idrætsbegivenheder både i og udenfor kommunen, mulighed for at medlemsvirksomhedernes medarbejdere kan anvende kommunens idrætsfaciliteter i morgentimerne, virksomhedsbesøg blandt medlemmerne samt etablering af netværk blandt virksomhedernes ledende medarbejdere.

Kommunalbestyrelsen

Glostrup Kommunalbestyrelse bevilger årligt 100.000 kr. til TEAM Glostrup, og viser hermed sin interesse for projektet.

Sekretariat

Glostrup Kommune er sekretariat for TEAM Glostrup:

atletik
badminton
basketball
beachvolley
boksning
bordtennis
bowling
bueskydning
cricket
dans
dykning
fodbold
gymnastik
handicapidræt
håndbold
petanque
ridning
selvforsvar
skydning
svømning
taekwondo
tennis
volleyball

Opdateret 28. april 2010
Top

Kontakt

Rådhuset
Rådhusparken 2
Tlf.: 4323 6100
Fax: 4343 1624