Anmeldelse og byggetilladelse
Byggesagsbehandling
Kommunens byggesagsbehandling skal sikre, at al lovgivning på plan- og byggeområdet overholdes. Alle former for byggeri er omfattet af lovgivningen, og de fleste byggerier kræver byggesagsbehandling. Der opkræves gebyr for byggesagsbehandling. Størrelsen på gebyrene kan ses her: Gebyrer for byggesagsbehandling.
Bygningsreglementerne benytter to begreber ved sagsbehandling:
- Anmeldelser.
- Byggetilladelser.
Begreberne er nærmere beskrevet i bygningsreglement BR08, som du kan se og låne på biblioteket. Du kan også se reglementet på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside. Du finder et link i højre side.
I bygningsreglementet ses hvilke oplysninger (tegninger, beskrivelser, beregninger mv.) der skal vedlægges en ansøgning. Det kan ofte være nødvendigt med professionel assistance fra rådgiver for at sikre, at alle relevante forhold bliver tilstrækkeligt belyst. Du kan også bruge denne her checkliste: Checkliste til gennemgang af ansøgningsmateriale. Husk, det skal klart fremgå af materialet, hvad der er eksisterende lovlige forhold, og hvad der ønskes behandlet.
For hvisse typer af byggeri er der der forenklede krav til dokumentationen overfor kommunen. Det kan du læse om her:
For boliger.
For industri- lagerbygninger samt for avls- og driftsbygninger.
Hvilke byggearbejder. der kræver byggetilladelse/anmeldelse eller kan udføres uden medvirken af bygningsmyndigheden. er detaljeret beskrevet i bygningsreglement BR08 kapitel 1.
Selv ændret anvendelse af en ejendom, dele heraf eller udførelse af et byggearbejde, der ikke kræver myndighedsbehandling, kan være omfattet af lokalplaner /byplanvedtægter eller tinglyste deklarationer, som er af betydning for, om en ejendom må benyttes, eller et byggearbejde må udføres som ønsket.
Både ejendommens ejer, den, der lader arbejdet udføre, og den udførende er ansvarlig for lovligheden af anvendelsen eller byggearbejdets udførelse.
I Teknik- og Miljøforvaltningen kan du købe lokalplaner, Kommuneplan og BBR-ejermeddelelser. Lokalplan og kommuneplan kan også ses på vores hjemmeside. Her: Lokalplaner og byplanvedtægter / Kommuneplan.
Hos Tinglysningsretten, Majsmarken 5, 9500 Hobro kan du købe en udskrift af tinglyste rettigheder og byrder på ejendommen. Retten kan kontaktes på tlf. 99 68 58 00, hverdage mellem kl. 08:30 og 15:00.
Teknik- og Miljøforvaltningens pjece "Garager, carporte, udhuse, overdækkede terrasser og lignende mindre bygninger" beskriver de regler og det materiale, du skal fremsende til Teknik- og Miljøforvaltningen, når du ønsker at opføre en mindre bygning på under 50 kvm. Pjecen beskriver også de særlige regler for småbygninger på højst 10 kvm., fx udhus eller drivhus.
Ved personlig henvendelse til Ekspeditionen i Teknik- og Miljøforvaltningen kan du få adgang til kommunens byggesagsarkiv. Her kan du se eksisterende lovlige forhold og hvilke forhold, der tidligere har været behandlet på den enkelte ejendom. Du kan også se, om der er verserende (uafsluttede) sager på ejendommen. Kopier fra arkivsagen kan i begrænset omfang udleveres straks uden beregning.
Det kan ofte være en fordel at aftale et orienterende møde med bygningsmyndigheden i den indledende fase af et større byggeri.
Opdateret 14. april 2010
Top