De første langtidsmålinger af radon afsluttet

Radon findes overalt i jorden i stærkt varierende mængder

Glostrup har som den første kommune i landet valgt at lave screeninger for radonniveauet i alle sine daginstitutioner. Resultaterne af screeningerne viste, at der var behov for mere præcise langtidsmålinger på tre af institutionerne.

I Rosenåens afdeling Syrenen (som tidligere hed Kilden) viser langtidsmålingerne i henholdsvis stuen og på første sal begge et radonniveau på 60 Bq/m3 - altså pænt under grænseværdien. Der er ikke behov for yderligere tiltag.

Hvissingegårdens afdeling Gården har fået foretaget langtidsmålinger i værkstedet (100 Bq/m3) og i køkkenet (140 Bq/m3). Embedslægen har godkendt Glostrup Kommunes oplæg til bygningsmæssige tiltag for effektivt at nedbringe radonniveauet. Tiltagene vil blive iværksat hurtigst muligt.

I Skovagers afdeling Egen opstod der problemer med måleudstyret ved første langtidsmåling. Der vil blive gennemført en ny måling til efteråret.

I for høje doser kan radon være sundhedsskadeligt, og det er på den baggrund, at Teknik- og Miljøforvaltningen i Glostrup Kommune valgte at udføre screeninger på samtlige daginstitutioner i kommunen.

Glostrup Kommunes screeninger viste, at der var nogle af vores institutioner, som overskred grænseværdien for radonindhold i nybyggeri på 100 Bq/m3 (der findes ikke grænseværdier for allerede eksisterende bygninger, men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at radonniveauet i eksisterende bygninger bør være så lavt som muligt og gerne under 100 Bq/m3).

På de institutioner, hvor screeningen viste et for højt radonniveau gennemførte Teknik- og Miljøforvaltningen langtidsmålinger over en periode på mindst to måneder, som giver et helt præcist billede af radonniveauet i de pågældende institutioner. Gennemførelsen af langtidsmålingerne er også baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Herunder er resultaterne af screeningen:

Hvissingegården
Gården 119 Bq/m3
Broager 24 Bq/m3
Spurvebo 23 Bq/m3

Essedalen
Essen 93 Bq/m3
Essedalen (Dommervangen 1) 88 Bq/m3
Essedalen (Dommervangen 3) 20 Bq/m3

Ejbyvang
Bakken 65 Bq/m3
Kæret 49 Bq/m3
Ny Vestergård 53 Bq/m3

Skovager
Bøgen 45 Bq/m3
Egen 121 Bq/m3

Fuglekær
Rødkælken 65 Bq/m3
Mejsebo 14 Bq/m3

Vesterly
Gården 38 Bq/m3
Vangen 22 Bq/m3

Rosenåen
Anemonen 40 Bq/m3
Violen 25 Bq/m3
Syrenen:
1. sal 24 Bq/m3
Stuen 191 Bq/m3

Engtoften
Toften 40 Bq/m3
Engen 30 Bq/m3

Perlen
23 Bq/m3

Skoven
Gran 52 Bq/m3
Bøg 23 Bq/m3

Dagplejens legestue Katanjebo
34 Bq/m3



 

Bor du i hus, kan du læse mere om radon i forhold til din egen bolig i Erhvervs- og Byggestyrelsens pjece "Radon i enfamilieshuse"  

Udluftning er vigtigt, hvis du vil nedsætte radonniveauet i en bygning

Opdateret 07. marts 2012
Top

Kontakt

Teknik- og Miljøforvaltningen
Rådhusparken 4
Tlf.: 4323 6170
Fax: 4343 2119

Åbningstider:

Mandag-onsdag: 9:30-14:00
Torsdag: 9:30-17:30
Fredag: 9:30-13:30 

Telefontider:

Mandag-onsdag: 9:00-14:30
Torsdag: 9:00-17:30
Fredag: 9:00-14:00