Den nye skolestruktur med Glostrup Skole som flagskib trådte i kraft 1. august 2012. Nu begynder udviklingen af indholdet i skolen, og det første skridt er et nyt udskolingstilbud, som skal gå i luften 1. august 2013.
Vi vil gerne inddrage skolens brugere og samarbejdspartnere, så vi kan blive klogere på, hvordan vi bedst udvikler den nye udskoling. Målet er, at skolen i endnu højere grad fastholder de unges motivation og ruster dem bedst muligt til deres ungdomsuddannelse. Derfor inviterer vi til idéworkshop for at drøfte, hvad den gode udskoling er, og hvordan vi sikrer alle elever nogle spændende udskolingsår.
Hvornår? Torsdag 30. august 2012 kl. 18.30-20.30Hvor? Salen på Glostrup Bibliotek, Kildevældets Allé 5, 2600 GlostrupHvorfor? Fordi vi ønsker at inddrage skolens brugere og samarbejdspartnere i udviklingen af det nye udskolingstilbudHvem? Mødet er for alle, der har lyst til at bidrage til udviklingen af det nye udskolingstilbud.Hvordan? Vi vil gerne have din tilmelding til idéworkshoppen på nyudskoling@glostrup.dk senest 28. august
Vi glæder os til at se jer!
Venlig hilsen Glostrup Skole