Invitation til fokusgruppeinterview - Projekt Ny Udskoling

Glostrup Kommune inviterer 4. oktober kl. 17-19 på Rådhuset interesserede forældre, til børn på mellemtrinnet og i udskolingen på Glostrup Skole, til at deltage i et fokusgruppeinterview. 

Arbejdet med at lave en ny udskoling i fuld gang. Vi er på vej ind i responsfasen, hvor vi gerne vil invitere jer forældre til at give os respons på den skitse, vi er ved at lave, så den kan blive endnu bedre. Derfor vil vi gerne invitere interesserede forældre til at deltage i et fokusgruppeinterview.

Hvordan er fokusgruppen sat sammen?

  • En forælder fra mellemtrinnet på hvert undervisningssted
  • En forælder fra udskolingen på hvert undervisningssted
  • Et medlem af skolebestyrelsen
  • I alt 9 personer


Hvis der er mange interesserede forældre, afholder vi flere interview. Interviewene kommer til at foregå på samme tidspunkt i forskellige lokaler.

Hvornår foregår interviewet/ene?

Interviewet/ene foregår torsdag 4. oktober kl. 17-19 på rådhuset og gennemføres af de to projektledere på udskolingsprojektet, Kia og Lotte.

Hvad gør jeg nu?

Hvis du kunne tænke dig at være med til at kvalificere skitsen til udskolingen, bedes du sende en mail til nyudskoling@glostrup.dk senest fredag 28. september – og skriv:

  • dit navn
  • din mailadresse
  • hvilket undervisningssted du repræsenterer
  • hvilket klassetrin du repræsenterer

Skolebestyrelsen aftaler indbyrdes, hvilken eller hvilke forældremedlemmer der deltager.

Hvad sker der så?

Vi vender tilbage, så snart vi har overblik over, hvor mange forældre der har lyst til at være med. Efterfølgende sender vi information ud om, hvor interviewene helt præcist foregår.

Vi glæder os rigtig meget til at høre fra jer.

Kia Wied og Lotte Holm-Petersen, på vegne af
Michael Ingelhardt, Leder af udskolingen på Glostrup Skole

læs mere om Projekt Ny Udskoling

Opdateret 20. februar 2013
Top

Kontakt

Politisk Administrativt Center
Rådhusparken 2
Tlf.: 4323 6100